"Der er bare rigtig mange mænd i 40'erne, der har et profilbillede af dem selv sammen med deres motorcykel eller i en stram cykeltrikot"
Birgitte Rasmussen og Mette Honoré har været gode veninder og skrivepartnere i mere end 12 år. Men så blev Birgitte skilt, og pludselig blev alt vendt op og ned – både venskabet og skriveriet.
Efter 20 års samliv blev Birgitte Rasmussen skilt for fem år siden. Hun blev pludselig en del af en skilsmissestatistik, hun aldrig havde troet, hun skulle blive en del af. Men pludselig var hun "en af dem", skilsmissemoren, der havde to børn på deltid, mistet sin mand og ikke mindst sig selv.
Birgitte: – Jeg havde ikke boet alene siden gymnasiet, jeg havde to børn og et stort hus. Der var meget at tage stilling til. Det var været hårdt at skulle gennem en rejse, hvor jeg skulle finde mig selv igen. For hvem var jeg? Men det gav mig også meget livserfaring på kort tid.
Birgittes skilsmisse blev startskuddet til den bog, hun har skrevet sammen med sin veninde og skrivemakker Mette Honoré: "Som alle de andre". Den handler om helt almindelige Karen, der pludselig bliver skilt og skal genfinde sig selv efter mange års ægteskab.
Birgitte: – Jeg havde et behov for at bearbejde det at blive skilt, og det kunne jeg blandt andet gøre med Mette. Det har været en dannelsesrejse, og jeg har fået sat mange følelser på plads. Der gik tre år, fra jeg blev skilt, til vi skrev bogen, men det har hjulpet at få det hele lidt på afstand. Jeg har haft det så tæt inde på livet og har haft alle de følelser, der er forbundet med en skilsmisse. Derfor kan jeg præcis sætte mig ind i, hvordan det er at være mor eller far i sådan en situation.
Selvom Mette ikke er blevet skilt, har det alligevel været meget naturligt for hende at skrive om skilsmisse. For som nær veninde har det også påvirket hende, at Birgitte og hendes eksmand gik fra hinanden.
Mette: – Siden Birgitte blev skilt, har vi haft så mange snakke om den proces. Vi har begge mærket det indefra. Vi har talt meget om, hvordan skilsmissen har påvirket os som veninder, hvordan det har påvirket familien, og hvordan det har påvirket mange ting, man ikke lige tænker over. Vi har meget forskellige perspektiver på tingene. Der, hvor jeg mangler noget og ikke har gået de samme følelser igennem som Birgitte, har jeg noget andet. Jeg har fulgt med fra sidelinjen, og det var også en kæmpe sorg for os (Mette og hendes mand, red.) at miste et vennepar. Man kan aldrig komme på lige god fod med begge parter og specielt ikke, når der kommer nye partnere.
LÆS OGSÅ: Christian Mørk: "Det var som at drikke sig hamrende fuld hver dag at være sammen med hende"
Børnene er taberne
Birgitte og Mette lærte hinanden at kende på pædagogseminariet i 1994. De blev hurtigt gode veninder og startede allerede i 2005 med at skrive ungdomsserien "Karolines Verden", som de fik stor succes med. Til dagligt arbejder Birgitte som pædagog i en børnehave, og Mette er leder i en børnehaveklasse, men en gang om ugen mødes de for at skrive. Og det har de gjort gennem de sidste 12 år. De mener begge, at de har kunnet bruge deres erfaringer som pædagoger, når de skriver. Og særligt i forbindelse med den nye bog, for de ved, hvor ondt det gør på børn, når deres forældre bliver skilt.
Mette: – Vi hører meget om skilsmisse i vores fag. Birgitte og hendes eksmand er et mønstereksempel, når det kommer til skilsmissepar, for de kan tale sammen om deres børn, men det er der mange, der ikke kan, og det er ødelæggende for børnene. De står bare midt i det. Når jeg har to forældre, der ikke kan finde ud af det sammen, gør jeg meget for at prøve at få dem til at se, hvad det er, deres børn står midt i. Enhver forælder, uanset hvor vrede de er på hinanden, vil deres børn det bedste. De føler også en sorg over at være blevet skilt. Jeg er ikke terapeut, men jeg kan bare se, hvordan deres børn har det.
Birgitte: – Og jeg har set mine egne børns smerte, da jeg blev skilt. De blev meget kede af det, lukkede sig inde i sig selv og ville ikke snakke om det. De håbede til det sidste, at vi ikke blev skilt. Selv efter vi var flyttet fra hinanden, blev børnene ved med at spørge, særligt den ældste, der på daværende tidspunkt var 10 år, om vi ikke kunne flytte sammen igen, for vi var jo gode venner.
Mette: – Da jeg var barn, havde jeg ikke min far i mit liv, og selvom jeg ikke anede, hvem han var, tænkte jeg, indtil jeg var 17-18 år gammel: "Bare min mor og far vil finde sammen igen". Det er da mærkeligt. Det er det samme, der sker for børnene, jeg arbejder med. Børn har altid et ønske om, at deres forældre finder sammen igen og er glade for hinanden. Hvis man så ikke dur sammen, er det vigtigt, man har et sammenhold omkring sine unger i den udstrækning, man nu kan.
LÆS OGSÅ: Om livet på første klasse: "Hvorfor har hende i minkpelsen sådan nogle triste øjne?"
B-venner betyder bollevenner
Selvom Birgittes skilsmisse på ingen måde har været let, har de to veninder alligevel oplevet nye, spændende og sjove ting, som følger med singlelivet. Oplevelser, som har ført til mange grin og været til stor inspiration for deres bog:
Birgitte: – Ligesom Karen i bogen var jeg også helt grøn på datingmarkedet. Jeg havde ikke været der i over 20 år. I min første tid som single var det Mette, der syntes, at der måtte ske noget i mit liv, så hun oprettede mig på sitet Zoosk– som vi senere døbte Sjusk. Jeg var meget bekymret for at hoppe ud i datinguniverset, og mine bekymringer gik på, om jeg ville blive genkendt, og hvad andre mon tænkte om det. Men det var også sjovt. Især når der var nogle, vi selv kendte!
Birgitte: – På et tidspunkt skrev jeg med en mand, som begyndte at spørge, om jeg ville sende ham nogle billeder. Jeg tænkte ikke over det, heller ikke da han begyndte at skrive, om vi skulle være b-venner. Jeg troede, at b-venner betød best friends. Men da jeg viste Mette korrespondancen, sagde hun bare: "Det betyder sgu da bollevenner", griner Birgitte højt.
Mette: – Ja, jeg tror slet ikke, at du havde set den sætning som noget særligt... griner hun.
Birgitte: – Mette og jeg var ofte sammen med en tredje veninde, som var på de samme datingsites på samme tidspunkt som mig. Så sad vi i sofaen og skraldgrinede over, at vi havde skrevet med de samme mænd, eller også gav vi hinanden gode råd om, hvem man skulle holde sig langt væk fra. Der er altså bare rigtig mange mænd i 40'erne, der har et profilbillede af dem selv sammen med deres motorcykel eller i en stram cykel trikot...
Mette: – Nogle gange skrev jeg også til nogen af mændene for de andre. Vi har været rigtig gode til at snakke, grine og have det sjovt under alt det her.
For de to veninder har Birgittes skilsmisse fået dem begge til at revurdere deres syn på kærlighed – og det er også kommet til udtryk i bogen, som ikke bare er en skilsmissebog, men "en hyldest til kærligheden":
Mette: – Selvom denne bog handler om skilsmisse, så handler den lige så meget om kærlighed og venskab. Den handler om, at kærlighed ikke er noget møg, men noget, man skal holde liv i. Vi ønsker, at folk skal se indad, for hvis man skal holde liv i kærligheden, skal man huske at spørge sig selv, hvad har jeg med ind i forholdet?
Birgitte: – Jeg tror også, at problemet med mange forhold i dag er, at vi hele tiden søger det perfekte. Der er sådan en smid-ud- og skift-ud-kultur. Det er så nemt og fristende, for der er mange fristelser med datingsider – også de datingssider, der opfordrer til utroskab...
Mette: – Ja, Victoria Milan, er det ikke det, det hedder? Det er rædselsfuldt. Nogle mennesker vil sige, at det er gammeldags, når jeg siger sådan. Jeg har siddet i et selskab med kvinder på min egen alder, hvor flere mente, at det der med, at man skal være sammen med én partner og oven i købet være ham tro, er en utopi. Jeg tror, at mange, især kvinder, ser det som et privilegie, at man selv kan vælge. Jeg går ikke ind for, at man skal blive i et ægteskab, indtil det kreperer, men vi er også i et samfund, hvor vi meget hurtigt skifter ting ud – også vores partner.
Svesken på disken
Når man spørger de to veninder om, hvad opskriften på et godt familieliv er, er de begge enige om, at det handler om god kommunikation.
Mette: – Man skal huske at kommunikere og få svesken på disken. Sige de ting, der er ekstremt svære. Man må italesætte problemerne og skabe noget rum for hinanden som par, for man kan ikke undgå at blive sure på hinanden. Man kan ikke leve et liv, uden at det er noget lort indimellem. Jeg har oplevet kriser, der varede i flere måneder, hvor min mand og jeg ikke kunne kommunikere ordentligt med hinanden. Men på den anden side, hvis man tager problemerne op, bliver man som regel også stærkere af det.
Birgitte: – Ja, det perfekte findes ikke. Jeg er også så glad for, at jeg er kommet ud af den rolle, jeg havde med min eksmand. Det var sørgeligt at skulle skilles fra min bedste ven, men det gav mig også noget godt. Jeg har mødt mennesker, der har åbnet mig op, og jeg fik en kæreste, som var god til at få det intime frem i mig igen efter skilsmissen. Og nu har jeg så en anden kæreste. Men gennem den her rejse er jeg blevet meget mere bevidst om mig selv og blevet god til at sige tingene lige ud.
Mette: – Ja, du siger, hvis der mangler noget. Det skal man gøre, inden det er for sent. Før kommunikationen går i hårdknude. Jeg tror, jeg er blevet sammen med min mand, fordi vi har fået snakket sammen, når der har været noget, der har været vanskeligt. Der er nogle sider ved mig, han ikke kan lide, og nogle sider ved ham, jeg ikke kan lide. Men man må leve med de gode og de dårlige ting og indgå kompromiser, for man kan ikke få det hele. Det er en utopi.
Mette Honoré & Birgitte Rasmussen
Mette Honoré, 45
Børnehaveklasselærer og forfatter.
Bor med mand og to sønner på 16 og 13 år.
Birgitte Rasmussen, 45
Pædagog og forfatter.
Bor alene med to sønner på 15 og 12 år. Har en kæreste.
Birgitte Rasmussen og Mette Honoré har skrevet en bog om at komme videre efter skilsmissen, "Som alle de andre". Forlaget Lauritz, 357 sider, 250 kr.