Holger Karberg
Foto: Petra Kleis | Hvorfor skynde sig? Holger Karberg har ikke tænkt sig at gå den traditionelle vej og tage en videregående uddannelse. Han vil hellere forfølge drømmen om af blive filminstruktør
Eurowoman

Holger Karberg

"Det er aldrig kvindernes skyld, når mænd ikke kan præstere under sex"

En kortfilm om sex satte tidligt gang i karrieren for 20-årige Holger Karberg. I dag arbejder han fuldtid for et produktionsselskab og har ingen planer om en uddannelse. Heller ikke, selv om alle vennerne snakker om CBS og jura.

Af Stinne Kaasgaard 11.sep.2017 Livsstil

Det var et kæmpe tabu ikke at kunne få den op at stå som dreng i gymnasiet. Når vi talte om sex, var det aldrig en option, at man ikke kunne præstere. Da jeg selv oplevede det, turde jeg først ikke tale med nogen om det. Men ret hurtigt fandt jeg ud af, at jeg langt fra var alene. I 3.g. lavede jeg derfor kortfilmen En slatten sandhed. Det værste ved situationen er, at pigerne altid tror, at det er deres skyld. Det er jo helt forfærdeligt, for det er det aldrig. Tværtimod, for hvis du synes, pigen er sød, kommer præstationsangsten for alvor.

Det er ikke pornoens skyld, at unge har et forvrænget billede af, hvad sex er. Det er så pisse kliché-agtigt at sige. Der er jo heller ingen forfejlede sexscener i almindelige spillefilm. Det er også altid helt perfekt og lækkert. Selvfølgelig er porno din første reference, når du er helt ung, men så begynder du at bruge dine egne og andres erfaringer. Jeg tror, at unge er ret gode til at skille tingene ad.

Hvad skal du så nu? Det er nok det første, vi spørger hinanden om, når vi mødes, efter vi gik ud af gymnasiet for et år siden. Jeg vil være filminstruktør. Jeg har ingen planer om at tage en uddannelse. Jeg tror, jeg er heldig at have en så klar idé om, hvad jeg gerne vil. Min vej bliver nok at arbejde mig op i branchen. Learning by doing. Jeg har ikke behov for at lægge en fast plan.

I min omgangskreds er det kutyme, at du læser videre hurtigt. Jeg er opvokset i Ordrup nord for København, og her går du typisk ud af gymnasiet, og så tager du et enkelt sabbatår, hvor du arbejder og sparer sammen til at tage tre måneder til Thailand eller Australien for at finde ud af, om du skal læse på CBS, jura eller cand.polit. For mange, jeg kender, handler det i sidste ende bare om at komme til at tjene mange penge, så du har råd til at flytte tilbage, hvor du kommer fra.

LÆS OGSÅ: "Jeg er i gang med mit fjerde sabbatår, og jeg fortryder intet"

Jeg kan godt være bange for den teknologiske udvikling. Når nogen siger, at virtual reality bliver kæmpestort, bliver jeg helt skræmt. Selv om jeg dyrker det meget, ville jeg indimellem ønske, at jeg levede i en tid uden Instagram. Jeg bruger primært Snapchat og Instagram. Facebook er ved at dø lidt ud, synes jeg. Det er mest bare en lang liste af memes og clickbait-artikler. Men jeg bruger Messenger meget. Jeg sms'er aldrig, og jeg bruger stort set kun mail i forbindelse med mit arbejde.

Det er overhovedet ikke naturligt, hvad vi viser på fx Snapchat og My Story. Alle i rummet lader, som om de ikke aner, at de bliver filmet lige indtil sidste sekund, hvor de måske kigger op og spiller overraskede. Men så snart kameraet er slukket, skal alle lige samles foran telefonen og godkende. Det er så dumt.

Nogle gange tænker jeg, hvorfor anerkendelse skal fylde så meget i mit liv. Hvorfor er likes blevet valuta for, hvor fedt jeg har det en bestemt dag? For sådan er det jo, når du har postet et eller andet. Så sidder du med telefonen under bordet og skæver til den hele tiden. Samtidig har jeg også virkelig stor respekt for dem, der er gode til at skabe en identitet på de sociale medier. Det er vildt sejt. Men jeg har også stor respekt for dem, der slet ikke behøver det. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af, hvor jeg står.

Mange unge er bange for ikke at få succes. Jeg tror, det er rigtig svært for folk at mærke efter, hvad de egentlig har lyst til. De tænker alt for hurtigt, at de da ikke kan gå i lære som møbelsnedker, for det er der ingen fremtid i. Folk tør ikke satse så meget. I hvert fald ikke dem, jeg kender. Det er lidt ærgerligt, synes jeg.

Jeg er ret forfængelig. Jeg har ikke noget imod at gå på gaden og ligne lort, men det sker ikke så tit. Jeg kan godt lide at dresse mig op. Især hvis jeg skal til fest. Så tager jeg et jakkesæt på, slips og nogle pæne sko. Uden at det bliver corporate, bare festligt. Så laver jeg sideskilning og tager brillerne af. Jeg kan ikke se en skid, men hvad fanden.

Jeg er desværre rigtig dårlig til at shoppe. Jeg ville ønske, jeg var god til det. Hvert år finder jeg måske tre-fire fede ting, og resten er ret basic. De her bukser har jeg haft på i en uge. Jeg ville ønske, jeg havde mere tøj og kunne kombinere det på flere måder i forskellige stilarter. Jeg kan godt lide at være velklædt.

Holger Karberg, 20

Kortfilmsinstruktør og Directors Assistent hos produktionselskabet Bacon Cph.

Arbejder bl.a. med at finde locations og caste medvirkende til reklamefilm. Derudover skriver han på sin næste kortfilm.

Har tidligere bl.a. instrueret kortfilmene En slatten sandhed, der handler om fyre, der ikke kan præstere i sengen, og Ganske vist om rygtespredning.

Læser nyheder på DR og TV2's apps, abonnerer på magasinet Gastro, elsker Spise med Price og arbejder i øvrigt på en kogebog.

Lytter primært til disco, r'n'b og funk, bl.a. Vinnie Who, Earth, Wind & Fire og Prince, og har lagret sin musik på en Spotify-playliste med titlen Tue West og andet godt.


Henter...