Jane gav banderne tørt på, da de prøvede at afpresse hende

Forhistorien

– Jeg overtog Cafe Viking i 1988. Min daværende mand var ansat på Carlsberg, og dengang var det populært at have sit eget værtshus, så vi købte dette. Vi blev skilt i 1996, og så overtog jeg stedet selv. Det er et rigtigt værtshus med billard, mange gamle ting og altid 50-60 nye øl.

Kampen

– Det var mandag den 13. august 2012, og jeg stod her for enden af baren, da en ung gut kom ind og spurgte efter ejeren. Da jeg sagde, det var mig, blev han befippet og sagde, at han ville tale med mig udenfor. Jeg troede, det var nogen, som ville tilbyde billige varer, for den slags kommer forbi engang imellem. Men da jeg kom derud, holdt der en stor mørk vogn med tonede ruder. Der stod nogle fyre foran den, og de begyndte at tale sammen på et sprog, jeg ikke forstod. Jeg blev utålmodig og spurgte, hvad de ville tale med mig om. Vi gik ind i billardrummet, og der sagde den unge fyr, at han kom fra en klub i Mjølnerparken. Måske er jeg naiv, men jeg kendte den ikke, så jeg bad om at se hans papirer, men han havde ikke nogen. Han sagde, at jeg skulle betale beskyttelsespenge, fordi jeg havde værtshus i "deres" område. Jeg sagde til ham, at jeg havde haft det værtshus, siden før han overhovedet var født. Så kiggede han på mig og sagde, at nu var jeg advaret. Da de var gået, ringede jeg med det samme til politiet, som sagde, at jeg skulle tage det roligt. Næste aften sad jeg oven på værtshuset, hvor jeg bor, da jeg pludselig hørte nogle store brag. De havde kastet store brosten gennem ruderne, og da jeg kom ned, lå der glasskår helt oppe i baren. Politiet var overalt, og det var fuldstændig surrealistisk. Jeg tænkte, at jeg bare skulle lukke øjnene og åbne dem igen, så var det hele væk. Der kom nogen og dækkede ruderne, mens jeg gik med de ansatte og støvsugede gulvene. Vi gik rundt mellem hinanden og tudede og krammede. Dagen efter skulle jeg afhøres og også udpege i et forbryderalbum, og jeg var ikke i tvivl, da jeg så ham. Jeg sov ikke tre døgn efter. Hver gang jeg så nogen gå på gaden foran værtshuset med en mobiltelefon, tænkte jeg: Åh nej, nu kommer de igen. Jeg kunne heller ikke lide, når gæsterne sad tæt på vinduet. Politiet bakkede mig fantastisk op. De patruljerede her hele tiden og kom ind og spurgte, om alt var ok. Jeg spekulerede meget over, om jeg skulle sælge stedet, men helt ærligt: Det er et godt sted, hvorfor skulle jeg sælge det til en anden, som så står med lorten?

LÆS OGSÅ: Værtshusejer: "Aarhus er min by, men hvis jeg var turist, ville jeg røvkede mig"

Sejren

– Et par måneder efter mødte jeg gerningsmanden igen i retten. Jeg håbede, han ville få en hård straf, men jeg tror faktisk ikke på fængsler, så samfundstjeneste havde været mere passende. Når man har lavet noget lort, må man også tage sin straf. Han fik otte måneders betinget fængsel, og han ankede ikke dommen. Jeg synes, jeg har været god til at vende det til noget positivt, for jeg fik en enorm opbakning. Skoleklasser fra Jylland sendte mig tegninger, og jeg havde på et tidspunkt flere blomster i værtshuset, end blomsterbutikken havde. Jeg mødte også gerningsmanden i en konfliktmægling, som han havde bedt om. Jeg begyndte at tude, så snart jeg så ham. Jeg havde sådan lyst til at ruske ham. Vi talte sammen længe. Han var ikke klar over, hvor stort et pres, han havde udsat mig for, og hvor meget han havde ødelagt. Han undskyldte sig med, at det havde virket som lette penge. Men som han sagde: "Man kan ikke bare igen og igen lave noget lort og sige undskyld. Men jeg mener det faktisk". Det seneste, jeg har hørt, er, at han får hjælp til at komme ud af bandemiljøet. Han er ikke en rådden dreng. Han var bare en dreng, der havde glemt at opføre sig ordentligt.