Ung kvinde: Jeg bonder rigtig meget med ældre damer i toget over det her

Det var én rulle, der startede det.

En smuk, ferskenfarvet garnnøgle i Panduro Hobby, som den dengang 18-årige Heidi Scheibye bare måtte eje.

- Det var enormt lækker uld. Sådan lidt loddent, nærmest pelsagtigt. Det var bare så fint, husker hun tydeligt.

Det orange garn blev til et varmt halstørklæde, som hun stadig ejer i dag, og siden har strikketøjet fulgt den 28-årige koreograf i tykt og tyndt.

- For mig har det altid været en del af noget mindfulness. Jeg har brugt det meget via mit arbejde, hvor jeg har rejst meget med tog. Hvis man lige havde to timer, man skulle slå ihjel, så kunne man komme langt med noget god musik og noget strikketøj, siger Heidi Scheibye, der mest af alt elsker, at hun kan slå hjernen helt fra, når hun strikker.

- I denne medieverden synes jeg, det er skønt med noget, som ikke nødvendigvis har noget med en skærm at gøre eller noget med at sidde og holde sig opdateret. Det er virkelig sådan en "i nuet"-agtig ting.

- Jeg har bondet rigtig meget med gamle damer i toget, når de ser mig hive sådan et strikketøj op af tasken. Man kan virkelig få nogle sjove snakke med folk, fordi det er så nørdet.

Strikketøj lavet på kærlighed
Heidi Scheibye blev kendt som én af "tanterne" på højskolen tilbage i 2007, hvor hun og en veninde ofte sad og strikkede i sofaen med deres urtete. Dengang blev det anskuet som lidt mærkeligt at gå så meget op i strik, husker hun. Interesseren for håndarbejdet var dog meget organisk og skyldes sandsynligvis, at hendes mor og mormor altid har været ivrige strikkere, mener Heidi Scheibye, som forbinder strikning med at gøre noget godt for sine nærmeste.

- Jeg har aldrig syntes, at det var kikset at gå i en strik, hvis det var tilpas pænt. Jeg har altid syntes, det var lækkert med sådan nogle gode, ordentlige ting, som man vidste, var lavet med kærlighed.

Heidi Scheibyes hjemmestikkede sweatre til sig selv og sin mand. Foto: Privat

For halvandet år siden blev hun selv mor til datteren Esther, og selvom det har betydet, at der ikke længere er tid til at strikke hver dag, har hun altid gang i mange forskellige projekter – alt fra huer og kjoler til sin datter til sweatre og strømper til sin mand. Veninderne får også ofte noget hjemmestrikket i barselsgave, fortæller hun.

- Jeg bliver virkelig glad, når jeg kan se, at mine venner giver deres børn det tøj, jeg har lavet. Eller, som i weekenden, når min mand har den sweater på, jeg har strikket til ham for længe siden. Der er mange skønhedsfejl hist og pist, men man bliver så stolt over, at det er noget, man selv har lavet, siger hun.

Heidi Scheibyes datter Esther i sin hjemmestrikkede hue. Foto: Privat

- Der er også mange, der bliver enormt rørte, fordi de måske ikke lige har en mormor eller en farmor, der synes, det er helt vildt fedt at strikke. Og så er det jo rigtig dyrt at købe strik til børn i ordentligt materiale ude i butikkerne.

Populært blandt danskere – også de unge
Og Heidi Scheibye er langt fra den eneste unge dansker, der er begejstret for at strikke. Både hos den københavnske strikkefestival Knitwork og Strikkefestival Fanø har man nemlig oplevet en klar stigning i antallet af deltagere under 35 år, fortæller arrangørerne.

- Vi har tidligere defineret vores målgruppe i alderen 50+, men vi har haft mange unge 18-20-årige piger med i år – og faktisk også flere mænd, fortæller Jørgen Seyfarth, der er medarrangør af Strikkefestival Fanø.

LÆS OGSÅ: 9 gode strikkeråd: Dét skal du vide som nybegynder

Festivalen havde debut i 2005 med 600 besøgende, mens der i år var 7.000 mennesker, der lagde vejen forbi Fanø i september for at købe garn og strikkepinde og deltage i strikke-workshops.

Også hos leverandøren Rito.dk, som sælger strikkeudstyr online, melder man om en stigning i antallet af unge kunder mellem 18 og 24 år.

- Vores største målgruppe er klart folk over 50 år, men vi kan se på brugerundersøgelser, at der er sket en stor stigning blandt de yngre kunder, der handler hos os, siger indehaveren Dennis Drejer.

En bæredygtig hobby – med penge i
Den udvikling kan skyldes flere ting, mener Christel Seyfarth, som er strikdesigner, medarrangør af Strikkefestival Fanø og én af dommerne i Den Store Strikkedyst, som netop har afsluttet sin tredje sæson på TV Syd.

- Der er en bølge i øjeblikket, hvor man skal gøre alting selv. Vi skal bage selv, vi skal sy vores tøj selv, vi skal leve som Bonderøven og reparere vores eget hus. Så jeg tror, at det handler meget om bæredygtighed, siger hun.

- Samtidig vil vi gerne skille os ud og være unikke, og det kan man jo fx blive, hvis man selv strikker sine trøjer eller klæder sine børn på i hjemmestrikket tøj.

LÆS OGSÅ: "Livet bliver bedre med alderen - hvem skulle have troet det, da man var toogtyve og vidste alt?"

Desuden er der kommet flere moderne strikdesignere på banen, og det har været med til at blåstemple strikning hos især den yngre generation, mener Christel Seyfarth

- Danmark er et forgangsland inden for strikdesign i forhold til kvalitet og farver og sådan noget. Vi tiltrækker flere og flere fra udlandet og fra Skandinavien, som kommer hertil, så der er et kæmpe marked for det, siger hun.

- Der er penge i det!

Ikke en god timeløn
Spørger man Heidi Scheibye er pengene dog langt fra årsagen til, at hun strikker.

- Vi har tit talt om, at man ikke skal begynde at regne timeprisen ud, siger hun og forklarer, at det tager lang tid for hende at strikke en sweater. Til gengæld kan hun godt gøre det for 250-300 kr. i noget garn af høj kvalitet som holder længe. Og bæredygtighed betyder meget, fortæller hun.

- For mig er der noget skønt i – uden at det skal blive alt for hippie-agtig – at lave noget selv, så man ikke nødvendigvis skal købe hele tiden, siger hun.

- Jeg har masser af veninder, der render rundt i deres mødres og fædres sweatre fra 70'erne, som ikke fejler noget som helst.

- Hvis du passer på sådan en sweater, kan du jo have den resten af dit liv.

LÆS OGSÅ: 8 frakker og jakker under 1.000 kr.

LÆS OGSÅ: Fokus på parfume: Er lidt duft virkelig så slemt?

LÆS OGSÅ: 9 bløde puffere til stuen