"Jeg opdagede ikke, at jeg var blødt igennem"

Det fortæller den albumaktuelle skuespiller i et interview med ALT for damerne. Hun har tidligere fortalt om at blive stum under optagelserne til 'Borgen' på grund af en agressiv virus, men i den mindre dramatiske skala, har hun også være udsat for en af de ting, som de færreste kvinder ønsker at opleve.

Hvem var den første, du kyssede?
− Christian i sjette klasse. Måske ikke helt det første kys, men helt sikkert det længste! Et 11,5 minutters langt tungekys – et snav, hed det. Vi var tre piger og tre drenge hjemme hos mig til en lille fest. Vi dansede lidt til Boy George og Bonnie Tyler oppe på loftet over en nedlagt stald, som vi havde gjort fint i stand med kulørte lamper, musikanlæg, et par stole, franske kartofler (sådan hed chips dengang), sodavand og en dobbeltmadras. Vi fandt på at lægge os på madrassen alle seks og se, hvem der kunne snave længst. Mig og Christian vandt. Han var en god kæreste.

Hvad har du gjort, da du var yngre, som du har fortrudt?
− Jeg tvang min legekammerat fra vejen til at rydde op i mit tøjskab, inden han grædende fik lov til at gå hjem.

Hvornår har du følt dig allermest som kvinde?
− Da jeg opdagede, at jeg havde trukket min nye, hvide sportscykel med hvid sadel fra den ene ende af en ganske proppet s-togsperron på Nørreport til den anden ende helt uden at opdage, at jeg havde blødt igennem. De flotte, røde mærker på den kridhvide, læderlignende og meget skinnende – nu tofarvede – sadel måtte have blinket af tabuiseret kvindelighed til de vel 100 mennesker, jeg netop havde passeret.

Hvad er den sjoveste kompliment, du har fået?
− At jeg leverede min bedste skuespillerpræstation i tv-serien "Charlot og Charlotte". Den medvirkede jeg ikke i.

Hvad er det mest pinlige, du har gjort?
− Jeg synes egentlig aldrig, jeg er pinlig. Jeg er sådan en af dem, som desværre – eller måske heldigvis – ikke ejer skam i livet. Da jeg var barn, syntes jeg altid, at min mor var pinlig, når hun sang eller talte med høj stemme og tiltrak sig andres opmærksomhed. Og det må man jo sige, at jeg i dag nærmest lever af.

Hvad er dit mest irriterende karaktertræk?
− At jeg træffer hurtige beslutninger, selvom jeg i virkeligheden er meget langsomt opfattende.

Hvad er dit mest mindeværdige barndomsminde?
− Jeg har ét langt, flydende billede af talrige somre i Frankrig med bil og villatelt, hvor resten af verden stod stille. Det er først langt senere, jeg har opdaget, at rejsemålene var alle de store vinmarker og -slotte.

Hvad ville overraske folk mest at vide om dig?
− At jeg er usædvanligt god til at parallelparkere.

Hvilken del af din garderobe har den bedste historie?
− I min debut på film i 1993 i "Nattevagten" var jeg til optagelsen af den sidste bryllupsscene gravid i syvende måned, og derfor skulle der sys et særligt brudekostume til mig. Det hænger stadig i mit klædeskab og minder mig om en smuk og på mange måder ny og spændende tid i mit liv.

Hvad kan få dig til at bryde ud i gråd?
− Excel! Og det skal forstås bogstaveligt.

Hvilket årti ville du trylle dig tilbage til, hvis du kunne?
− Jeg drømmer om at have levet i "La belle Epoque" fra 1870 og frem til første verdens-krig. Perioden var præget af industriel og kulturel fremgang og optimisme og en trang til at gøre oprør mod værdier og tankesæt. Nye videnskabelige opfindelser gjorde vand, gas og elektricitet tilgængeligt for de fleste, og måske var det på grund af den nye velfærd, at kunsten blomstrede. Der herskede blandt kunstnere og forskere en frygtløshed. De samarbejdede – og tænk bare, hvad det kunne have udviklet sig til, hvis ikke første verdenskrig havde sat en stopper for legen.

LÆS OGSÅ: Ghita Nørby: Derfor hader jeg reality-tv

LÆS OGSÅ: Stine Stengade: "Børn har brug for, at deres forældre er tilgængelige"

LÆS OGSÅ:



Ditte Gråbøl: Mit livs største nedtur