Foto: Kamilla Bryndum
Eurowoman

“Jeg havde bestemt ikke tænkt mig, at jeg skulle være alene med et barn”

Del på

For 37-årige Mie Harritz kom graviditeten som et chok.

Af Charlotte Wendt Jensen 04.feb.2016 Nyt

Jeg har altid gerne villet have børn, men har altid fået at vide, at jeg ikke kunne blive naturligt gravid. Igennem tiden har jeg haft en masse problemer med mit underliv, som har betydet, at jeg har svært ved at få børn. Derfor har jeg altid været indstillet på, at jeg ville få brug for hjælp, når jeg engang skulle være gravid.

LÆS OGSÅ: 8 tegn på at han er manden, du skal have børn med

For et par år siden havde jeg et kortvarigt forhold til en mand. Vi var sammen i fire måneder, og to uger efter vi var gået fra hinanden, fandt jeg ud af, at jeg var gravid. Jeg opdagede det, fordi jeg var så dårlig. Jeg havde netop skiftet fra et velkendt job til at være Creative Director hos Studio Cim Mahony (frisørsalon i København, red.), så jeg troede først, at det skyldtes, at jeg var stresset over det nye. En aften slog det mig, at jeg kunne være gravid, så jeg købte en graviditetstest, og den var positiv. Da gik jeg i chok.

LÆS OGSÅ: Så mange sexpartnere synes vi er acceptabelt

Jeg tænkte med det samme, at jeg ikke skulle have barnet. Jeg havde ikke lyst til at være alenemor, for jeg havde jo drømt om, at jeg skulle have en familie. Samtidig skulle jeg lige til at starte på et nyt job, så det hele ramlede bare. Jeg ringede til min søster og sagde, at der var sket det mest forfærdelige, men hun syntes bare, det var fantastisk, og at jeg skulle tænke over det. Vi blev totalt uvenner, for jeg havde tænkt, og jeg havde bestemt ikke tænkt mig at være alene med et barn.

Min læge sagde til mig, at graviditeten nærmest var et mirakel, og at mine chancer for at blive naturligt gravid igen var meget små. Enten skulle jeg vælge barnet og være alene med det, eller også skulle jeg vælge det fra og være usikker på, om jeg kunne blive gravid igen. Det hele kørte rundt i hovedet på mig. Det var så stort et spring for mig at skifte arbejdsplads og at skulle klare mig økonomisk, så det virkede voldsomt også pludselig at skulle tage sig af et barn.

Min chef gav mig en kæmpe krammer og sagde, at jeg da selvfølgelig skulle have det barn, ligesom han sendte mig en støttende sms, da jeg sad ved lægen. Det var så rørende. Jeg blev mødt af så meget opbakning fra familie, venner og mit arbejde, at jeg efter 14 dage besluttede mig for, at jeg nok skulle klare den. Det var det, der gjorde, at jeg valgte barnet til. Havde jeg ikke fået den, var jeg ikke sprunget ud i det.

Jeg havde en rigtig svær graviditet rent psykisk. Det var svært at få styr på mine følelser. Det kom så pludseligt, at jeg skulle omstille mig og blive klar til at få et barn, at det slet ikke var sjovt at være gravid. Det var benhårdt. Jeg havde behov for at få styr på alt det praktiske og få planlagt, hvordan tingene skulle foregå, inden jeg kunne begynde at glæde mig.

Jeg havde min søster og min mor med til fødslen, som gik rigtig godt. Jeg havde valgt et planlagt kejsersnit, fordi min livmoderhals er meget kort, så der var risiko for, at jeg ville føde for tidligt. Og samtidig havde jeg brug for at styre de få ting, jeg kunne i min kaotiske situation. Fødslen gik godt, og efter tre måneder fik jeg en barnepige, så jeg kunne starte med at arbejde igen. De var med mig inde på studiet, så jeg kunne koncentrere mig om mit nye arbejde og samtidig være tæt på Woody.

LÆS OGSÅ: Eksperter: Sygt at superslanke instagrammere poster burger-billeder

Meget af min frygt skyldtes mine egne fordomme om at være alenemor, og at jeg var lidt pinlig berørt over ikke at have en partner. Det var et kæmpe problem for mig, at min søn ikke skulle have en far. Det lyder forkælet, for der er mange kvinder, der prøver at få børn, også alene, hvor det ikke lykkes. Men det var ikke det, jeg havde forestillet mig, så det handler om, at illusionen brast for mig.

I dag er det fantastisk at være alenemor. Jeg har ikke fortrudt det et eneste sekund. Woody er min faste følgesvend, og det er så dejligt. Det lyder frelst, men jeg vågner op hver morgen og er glad for mit liv. Selvfølgelig er det også hårdt indimellem, og nogle gange har jeg da lyst til at sige op som mor, men jeg får så meget opbakning fra alle. Jeg sammenligner det at være alene med et barn med de familier, der har flere børn. Jeg har kun to hænder, men det har de også kun.

Det er noget af en rejse, jeg har været på. Mit liv er vendt fuldstændig op og ned, men tingene løser sig jo, og det er det, der er så skønt ved livet. Jeg synes, at det er gået rigtig godt og bedre, end jeg havde regnet med. Lige inden jeg skulle føde, lå jeg med min store mave og sagde: "Prøv at hør, nu er det os to, og vi skal finde ud af det sammen." Det tror jeg, han har lyttet til, og så har vi fundet ud af det på den bedste måde. Det er ikke sikkert, at det er den bedste måde for alle, men det er den måde, der fungerer godt for os.

LÆS OGSÅ: 59 tegn på at du ikke er så original, som du tror

LÆS OGSÅ: X Factor-dommer: "Jeg kunne spise bolognese til morgenmad, hvis det skulle være"

LÆS OGSÅ: Mathilde Gøhler: "Kenya var ikke planlagt"

Del på
Kommentarer (0)

Henter...