Voksen-julekalender
Foto: FRIDAY | Julekalendere er ikke kun for børn...
ALT.dk

Voksen-julekalender

Guide: 7 julekalendere til voksne

Julekalendere behøver ikke kun være for børn. Her har vi samlet 7 bud på kalendere til voksne, som du uden tvivl vil nyde at eje i julemåneden.

Af Marie Ørneborg Larsen 14.nov.2017 Livsstil

Hvem siger, at voksne ikke også har ret til at forkæle sig selv lidt ekstra op til jul og dermed gøre december en smule sjovere?

Uanset om du er vinentusiast eller typen, der holder af lidt til den søde tand, er der noget for dig på denne liste, hvor vi har samlet 7 gode bud på julekalendere til voksne.

     

1. Den personlige 

Elsker du personlige gaver, er dette noget for dig. En fin og særlig julekalender der pynter og bringer minder frem hele december. Hvem vil ikke gerne nyde et billede af dem, de holder af, som oven i købet gemmer på låger med chokolade?

Design din helt egen personlige chokolade-julekalender hos Cewe.dk fra 74 kr. Foto: Cewe.dk 

 

2. Den velplejende

Ønsker du at booste din vinterhud med en række fugtgivende produkter, er denne julekalender fra Decléor det optimale valg. Forkæl dig selv og din krop med et nyt beauty-produkt hver eneste morgen op til jul.

Julekalenderen fra Decléor koster 695 kr. og forhandles hos Magasin.dk. Foto: Decléor.

 

3. Den hyggelige

Start de kolde og frostklare vintermorgener med en kop dampende varm selvforkælelse. Eksempelvis med denne fine julekalender der indeholder 24 små økologiske tebreve. Hvis du er typen, der ønsker et sundt, men samtidig hyggeligt alternativ til de mange julegodter, er dette et godt bud.

Nu Te-julekalenderen koster 269 kr. og kan købes hos fdaylife.dk. Foto: FRIDAY.

 

4. Den bæredygtige

Ønsker du at bibeholde de vante juletraditioner, men vil du samtidig gerne bakke op om en mere bæredygtig december? Så er denne julekalender løsningen. Den indeholder lækre fyldte chokolader og tager udgangspunkt i bæredygtighed uden at gå på kompromis med smagen. Det må kaldes en win-win. 

Julekalenderen fra Social Foodies koster 349. kr. og kan købes på socialfoodies.dk og i butikker i København, Storkøbenhavn og Aarhus. Foto: Social Foodies.

 

5. Den bryggede

Er du til øl og elsker at prøve forskellige smagsvarianter, er dette en julekalender, du ikke vil kunne få armene ned over. Kalenderen indeholder 24 øl, der forhåbentlig vil overraske dine smagsløg og gøre din december en smule mere herlig.

 Julekalenderen fra To Øl koster 900 kr. og kan købes på toolbeer.dk. Foto: To Øl.

 

6. Den festlige

Kan du ikke få nok af fest og farver, eller elsker du bare gin? Der er heldigvis hjælp at hente her. Med denne kalender kan du tyvstarte nytåret og varme op til de kommende festligheder i løbet af hele december. Julekalenderen er nemlig fyldt med 24 gin-smagsprøver fra hele verden.

Gin-julekalenderen fra MacY koster 599 kr. og forhandles blandt andet hos falkenstenvin.dk. Foto: falkenstenvin.dk.

 

 

 

7. Den kvalitetsbevidste

Sætter du pris på smagen af god portvin, må du prøve denne julekalender, der indeholder 24 små flasker ren nydelse. Gør de mørke decemberaftener lidt hyggeligere og glæd dig til at åbne en ny portvin hver dag. 

Portvins-julekalenderen koster 599 kr. og kan købes hos falkenstenvin.dk. Foto: falkenstenvin.dk.


Henter...