'
Julepynt med grankogler
Foto: Peter Kragballe | Julepynt med grankogler og giv din jul et oprigtigt og naturligt touch.
ALT for damerne

Julepynt med grankogler

Sådan laver du kreativ julepynt med grankogler

Grankoglen er naturens helt egen julekugle, og du finder den i mange størrelser, former og farver. Tag familien med i skoven, saml ind, og brug koglerne til at give din jul et oprigtigt og naturligt touch. Og så er hjemmelavet julepynt rigtig hyggeligt at lave.

Af Camilla Tange Peylecke 17.nov.2016 Livsstil

Kogler sat på bånd er fine i vinduet eller på din hoveddør. Båndet er trukket på en lille træperle fra Panduro Hobby og limet på koglen. Bånd fra Hay, 29 kr. Lågkrukker fra Kähler, fra 150 kr. 2. Saml naturens smukkeste vintersager, læg det hele på en bakke, og tilføj et par lys, så har du den fineste, enkle juledekoration. Til venstre ligger kogler, tuagran, en tørret hortensia og juleroser. Ved siden af bakken ligger en presset julerose, bevaret fra sidste år. Bakken er et loppefund.

TIP: Læg koglerne på radiatoren, så folder de sig ud.

 

Kogler fra forskellige typer af gran og et par, der glimter. Gå på jagt i din have, i nærmeste skov eller ved blomsterhandleren, der ved juletid ofte har et kæmpe udvalg. Kunstige glasgrankogler fra Illums Bolighus fra 29 kr.

 

LÆS OGSÅ: 16 flotte julehæklerier

 

Dekorative juletræer lavet af små kogler fra bl.a. lærk – et enkelt, nemt lille projekt. Koglerne er limet på en kegleformet papform fra Panduro Hobby, og kræver kun lidt tålmodighed og fingersnilde. Plasticjuletræer, Illums Bolighus, fra 99 kr. Vase, Beau Marché 999 kr.

 

Vikl kogler på snor, og brug kogleguirlanden på juletræet, omkring dørkarmen eller over et spejl. 2. Dæk julebordet (t.v.) med kogler og kugler af forskellig slags, og suppler gerne de naturlige med et par af dem, der glimter. Tallerken, Broste Copenhagen, 159 kr. Serviet, Ferm Living, 35 kr. Glas, Shop Dora, 60 kr. Bladformet skål, Kähler, 130 kr. Dugen er et stykke stof fra Liberty, 230 kr. pr. meter.

 

Du kommer ikke uden om en krans til jul, og koglerne er både smukke og nemme at arbejde med. Brug koglekransen på hoveddøren eller på væggen indenfor. Sådan gør du: Klip en ring i kraftigt karton i den størrelse, du vil have. Lim koglerne på, begynd med de største yderste, og afslut med de små inderst. Så enkelt, at også børnene kan være med. 

Dæk op til julete med kanel og stjerneanis, vaniljekranse og gran, og lad julens dufte fylde stuen. Dugen er af stof fra Liberty, 230 kr. pr. m. Dækkeserviet, Textile No., 125 kr. Kopper af Mona Vander, 375 kr. Kedel, Objects & Use, 500 kr. Lyskæde fra Sirius, 125 kr.

 

Smuk indpakning er en gave i sig selv. Øverste pakker er i håndlavet papir fra Bungalow5, 30 kr. pr. ark. Papir med kogler er fra tøjbutikken Sand. Stor rulle med grøn snor med guldglimmer, Illums Bolighus, 199 kr. Snor og gavebånd i blød bomuld, Shop Dora, 75 kr. pr. rulle. Saks, House Doktor, 90 kr. Stjerner fra Søstrene Grene.

 

LÆS OGSÅ: 4 stilfulde kvinder: Her er min bedste juleidé

LÆS OGSÅ: Pynt dit julebord med naturelementer

LÆS OGSÅ: Julekranse til din dør


Henter...