Kære brevkasse: “Må vi gerne blande os, når naboens børn skriger og skråler?"

Min mand og jeg er begge gået på efterløn, og vi har sådan glædet os til at gå derhjemme og hygge os med vores store fritidshobby, haven.

Vi opholder os gerne ude hele året og nyder årstidernes skift, mens vi sætter os – lige nu med tæpper om benene og en kop varm kaffe – ved havebordet og lægger planer. Vi har et rigt fugleliv, fordi vi har fyldte foderbrætter, og vi elsker at sidde og nyde synet af havens rige fugleliv.

Men nu har vi så balladen. Vores nabos hus blev for nogle måneder siden solgt på tvang, og for ca. en måned siden flyttede en ny familie ind. De har to børn i børnehavealderen, der tilsyneladende går hjemme med deres mor hele dagen. Der er en skrigen og en skrålen derinde fra, og det virker nærmest som om børnene ikke har lært at tale sammen, de råber, skriger og tuder konstant.

Vi har selv et par børnebørn, så det er altså ikke noget med, at vi er børnehadere, men vores egne børnebørn kan da sagtens finde ud af at lege sammen uden hele tiden at skrige og larme. Værre er det næsten, at når moderen kommer ud for at dæmpe på dem, så råber hun selv lige så højt.

Vores datter siger, at vi skal passe meget på med at blande os, fordi forældre har det med at blive følsomme, hvis man kritiserer deres børn. På den anden side er dette her jo ikke til at holde ud, hvis vi ikke kan være i haven uden larm eller lade vinduerne stå åbne, når vejret er til det. Har du et godt råd, der kan gøre alle tilfredse? Vi er jo ikke interesseret i nabostridigheder?
N.N.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: “Jeg er så bange for at miste min datter”

Vibekes svar

Jeg kan godt forstå, at det ikke er sjovt med den slags naboer, alligevel synes jeg, at I skal lytte til jeres kloge datters råd. For det er virkelig farligt at blande sig i, hvordan andre menneskers børn opfører sig – især ens naboer, som man skal leve tæt op ad i måske mange år.

Skulle I alligevel stadig have lyst til at tage konfrontationen, så tænk også over, hvad naboerne egentlig kan stille op. Med mindre hun holder sine børn indenfor dagen lang, så kan hun jo ikke hele tiden gå og vogte over, hvor meget de larmer. Og da hun åbenbart selv er glad for at råbe og skrige, så tror jeg ikke, at I kommer særlig lang ved at påtale det over for hende. Tænk også på, at børnene trods alt lige om lidt skal starte i skolen, så vil de i det mindste være væk i dagens løb.

Nu ved jeg jo ikke noget om, hvordan jeres have er indrettet, men hvis I kan rykke jeres hyggekrog så langt væk som muligt fra jeres plageånder, ville det sikkert hjælpe.

Jeg lever selv i et villakvarter i byen, og her er der da også en masse larm. Sådan er det, når man har valgt at bo blandt andre mennesker, formaner jeg mig selv, når det også her bliver for meget. Og så trøster jeg mig selv med, at roen lige om lidt falder over os, når vinteren sætter ind – og det gør den jo også hos jer.
Derfor er mit råd til jer, at I trækker vejret dybt og tager den med ro. Alt kan se anderledes ud til næste sommer, det gode ved børn er jo, at de hele tiden bliver ældre, og derfor med tiden lægger deres barnegråd og skrålen bag sig.