”Kære mor: Vil du ikke elske din krop, så dit barn kan elske sin?”

- Her er min krop. 92 dage efter jeg fødte ham, der hænger på min arm. Med strækmærker, blød mave og 10 kilo mere end da jeg blev gravid.

Sådan starter 25-årige Ditte Scharling en Facebook-opdatering, der indtil videre har fået 11.000 likes og godt 1.400 delinger, siden hun lagde den ud fredag morgen.

Her har hun vedhæftet et foto af sig selv i sort undertøj godt tre måneder efter at have født sønnen Milton, fordi hun har et klart budskab til landets gravide kvinder og nybagte mødre:

- Igennem min graviditet har jeg været medlem af terminsgrupper, læst en masse debatter og magasiner. Jeg har oplevet gravide og nybagte mødre, som er kede af deres kroppe. Kvinder, som desperat vil smide de graviditetskilo, de tog på. Som efterspørger alverdens cremer og olier, de kan smøre på deres strækmærker, så de forsvinder. De vil i løbet af ingen tid væk med den bløde mave og de brede hofter. Allerhelst skulle man jo slet ikke kunne se, at man overhovedet har været gravid, skriver Ditte Scharling i sin opdatering.

- Men hvis du reducerer din krop til "babyvægt", strækmærker og appelsinhud, hvordan skal dit barn så vokse op og føle glæde ved sin egen krop, når du ikke gør?

- Du har gennemgået det vildeste, man kan opleve. Du har født dit barn. Din krop er utrolig. Vil du ikke godt elske den for det? Vil du ikke elske din krop, så dit barn kan elske sin?

Strømmer ind med kommentarer
Opslaget har indtil videre fået over 600 kommentarer på Facebook, hvor mange kan nikke genkende til problematikken: 

Det handler om selvværd
Vi ringede til den unge nybagte mor, der er overvældet over de mange reaktioner, som opslaget har fået.

- Jeg har fået helt vildt mange rørende kommentarer. Jeg fik én fra en nybagt mor, som sad og græd, og så var der én, der skrev, at hun ville prøve at huske på det her længe, for som hun skrev: So what at hun havde fået nogle strækmærker, når nu hun også havde fået sin smukke lille datter ud af det. En anden skrev, at det ikke handlede om alt det der crap med, at man er "perfekt som man er", fordi det mere handler om at udrette nogle ting og være stolt af det og få ros for det. Til det må jeg bare sige, at det er nemmere at udrette ting her livet, hvis du har et godt selvværd med hjemmefra.

- Jeg synes, det er helt fantastisk, at så mange har tagget deres veninder, søstre og familiemedlemmer for at fortælle dem: "Du er sgu ret sej" eller "du er god, som du er".

Hvad fik dig til at skrive denne opdatering?

- Jeg har været medlem af en masse terminsgrupper på Facebook, og der var mange opslag fra andre kvindelige medlemmer, som handlede om, hvor meget de havde tabt sig, eller hvordan de så ud før fødslen, og hvad de skulle gøre ved deres strækmærker. En morgen var der en kvinde, som postede et billede af sig selv i sort tøj, så man ikke skulle kunne se "hvor tyk hun var blevet." Det gjorde mig rigtig ked af det. Jeg tænkte: Det kan simpelthen ikke passe. At de skal sidde her knap tre måneder efter fødslen og have det så skidt med sig selv.

Lærerstuderende Ditte Scharling med sønnen Milton, der er godt tre måneder gammel. (Privatfoto)

- Når du bliver forælder, har du også et ansvar for at give et godt selvværd videre til dine børn. Og det tror jeg bedst, man gør, hvis man lærer at acceptere sig selv først. For hvordan vil du overbevise din teenagedatter om, at hun ikke skal bekymre sig om sine hofter, når du ikke selv laver andet?

Hvad siger det om vores forhold til kroppen og vores tid, tror du, at så mange gravide og nybagte mødre kan genkende det, du skriver?

- Jeg tror heldigvis, at det er ved at vende, og at man ikke længere behøver at være en size zero. Men det er svært at få det 100 procent ind under huden. Der er stadig nogle kvinder, tror jeg, der har svært ved at tro på, at de reelt set er gode nok, som de er. Men jeg tror også, at det er noget, der ændrer sig med alderen, og at man med tiden kommer til at hvile mere i sig selv. Heldigvis. Fordi man indser, at man ikke kan slippe igennem livet uden sprækker, fuger og buler. Men hvis vi omfavner det, allerede efter vi har fået vores første barn, så bliver vi gladere og kan give det videre til vores børn i en endnu tidligere alder.

- Selv på det billede, jeg har lagt ud, kan man ikke se mine dybe strækmærker på mine inderlår eller på mine hofter. Så det handler jo også om at huske på, at sociale medier ikke nødvendigvis afspejler virkeligheden. Det ved folk jo godt, men det er lige om at huske på det.

Hvordan kan du mærke, at din egen krop har ændret sig efter fødslen?

- Jeg kan se det på mit udseende, men jeg kan også mærke, at der er nogle ting, jeg har haft sværere ved. Mit budskab skal heller ikke handle om, at man bare skal sætte sig i sofaen resten af livet, for jeg glæder mig jo også til at være stærk igen. Til at kunne gå op ad trappen herhjemme uden at synes, det er hårdt.

- Mine bryster voksede nok tre skåle under min graviditet, og nu er der virkelig mange strækmærker på dem, så jeg ved, at de aldrig kommer til at være den lille C-skål, de var, før jeg blev gravid. Men helt ærligt? Jeg har det så godt i min krop nu. Og det er der også mange, der skriver, at de har, efter deres fødsel. Jeg tror, det er fordi, det virkelig går op for én, at: Sådan en krop, den skal man sgu værdsætte At den kan fungere og lave børn, hvis man er sund og rask, det er jo helt fantastisk.

Hvad kan vi gøre for at hjælpe hinanden til at få et sundere forhold til kroppen, tror du?

- Det kan lyde romantisk, men når jeg kigger på min søn og tænker, at han er helt perfekt, som han er, hvorfor pokker skulle jeg så ikke være det? Nu er det jo min krop, der har skabt ham. Hvis vi bare kunne huske på det alle sammen.

- Min veninde skrev til mig, at hun havde det super dårligt med at vise mig sine strækmærker fra sin graviditet. Hun skulle i svømmehallen med sin søn og kunne ikke finde sin badedragt. Det var åndssvagt, for hun kunne jo bare tage sin bikini på, det vidste hun godt, men hun gjorde det alligevel ikke. Og der er det jo bare at tage den skide bikini på og så indse, at alle mennesker er ligeglade. For så vil man indse, at det nok ikke er så slemt. Hvis vi alle sammen gjorde det, kunne det være, at der kom en masse mennesker ud på gaden med deres appelsinhud og deres strækmærker, og så ville man måske få øjnene op for, at alle faktisk ser sådan her ud.

Støtter du op om Dittes budskab? Send et foto af din #morkrop til morkrop@alt.dk og fortæl os, hvorfor du elsker den, som den er.

LÆS OGSÅ: Leopold er 42 år og ønsker sig et barn

LÆS OGSÅ: Når familien går itu

LÆS OGSÅ: "Alle har en forventning om, at jeg er helt oppe i skyerne og tænker på baby hele tiden"