Michael Robak
SPONSORERET indhold

Kære Robak: “Skal jeg give min søn en elguitar?”

Skal min søn have en guitar i ­fødselsdagsgave – selvom det ­sprænger budgettet? Læs svaret fra ­Go’morgen Danmark-vært Michael Robak, der hver uge tager stilling til livets små og store dilemmaer.

Af: Michael Robak
12. jan. 2017 | Livsstil | ALT for damerne

Kære Robak,
Min søn fylder snart 11 år. Han ønsker sig brændende en elektrisk guitar. Han har i flere år spillet på en gammel akustisk ­guitar, som han har arvet fra min far, men nu vil han altså gerne ­have strøm på. Jeg kan finde en god elguitar til 2.500 kroner, og jeg har sådan set pengene, men synes det er en stor gave. Jeg kan ­ikke give ham den slags gaver hvert år, og han har en halvsøster på 6, der også skal tages hensyn til. Hvad skal jeg gøre? Skal jeg bare lukke øjnene og give min søn, det han ønsker sig?
Mvh. Cat.

Kære Cat.
Giv den dreng en guitar! Lige præcis en elektrisk guitar kan ­være en life changing gave, og nu har han filet nok på Morfars gamle spade. Jeg synes slet ikke, du skal bekymre dig om Lillesøster. 6-årige tror, en fed cykel koster en million, og at man kan få en murermestervilla for 200 kroner. Til gengæld skal du fortælle din søn, at gaven er noget helt særligt i år, så han ­forstår, at du ikke sprænger budgettet hvert år.
Husk at filme seancen, når han pakker gaven ud. Dine ­optagelser kan bruges, når dokumentarfilmen om Danmarks største guitartalent skal produceres. Jeg insisterer ­selvfølgelig på at blive inviteret med på Orange Scene, når han debuterer. Men det kan vi jo vende tilbage til...
Ha' en god (og uforglemmelig) fødselsdag!

LÆS OGSÅ: Kære Robak: “Min søns kæreste er irriterende og har ingen pli”

LÆS OGSÅ: Kære Robak: “Hvordan slipper jeg min rolle som curlingmor?”

LÆS OGSÅ: Kære Robak: “Skal jeg indstille mig på et par rolige år hjemme, mens børnene er små?”