”Kærligheden er omdrejningspunktet i mit liv”

Af Kicki Thomsen

Hvornår har du været mest bange?
– Jeg mistede min far, da jeg var 8 år, og min største frygt gennem det meste af min barndom var, at jeg også ville miste min mor. Angsten for at miste lå som en grundstamme i mig. Den angst dukkede op igen for nogle år siden, hvor min søster blev meget hjertesyg. Jeg var så bange for at miste hende.

LÆS OGSÅ: "Jeg synes aldrig, at det, jeg gør, er godt nok"

Hvad skulle titlen på din selvbiografi være?
– "Fordi jeg elsker". Kærligheden er omdrejningspunktet i mit liv – til mine børn, veninder, venner, familie og i det hele taget mennesker omkring mig og den jord, vi bor på. Kærligheden er smuk, men også smertefuld. Jeg vil dog aldrig miste troen på den. Den har stadig givet mig meget mere lykke og glæde end det modsatte.

Hvilken beslutning er den vigtigste, du har taget?
– At passe på mig selv. Når du sidder i et fly og får sikkerheds­instruktioner, bliver du altid bedt om at tage iltmaske på, før du hjælper dine børn. Det gælder efter min mening også i livet. Jeg har været derude, hvor det vigtigste var at samle mig selv op først. Børn får det bedre, når forældrene har overblikket og ro i sjælen. Det kan lyde kynisk, og som om jeg nedprioriterer mine børn til fordel for min egen lykke – sådan er det ikke. Tværtimod. Det handler om, at jeg hurtigt skal finde balancen igen, så jeg kan være en sød, kærlig og varm mor med trygge børn. Snot løber nedad − det samme gør modløse og ulykkelige forældres humør på deres børn. Så at skynde sig at tage iltmaske på og genvinde glæden for at redde mine rollinger må have været min vigtigste beslutning.

LÆS OGSÅ: "Jeg er blevet en bedre far og en bedre mand"

Har du et ar, der fortæller en historie?
– Jeg har næsten lige fået et pænt stort ar på lillefingeren. Jeg skar mig på en ny Ikea-køkkenkniv, lige da jeg var flyttet fra Jes. Normalt ville jeg have taget det med ro, men jeg var så ked af det i den periode, at det føltes, som om jeg havde fået skåret hele armen af. Jeg blev lappet sammen på skadestuen, og alt gik godt – men synet af det ar vil nok altid give mig en følelse af smerte, der relaterede sig mere til hjertet end til lillefingeren.

Hvilken ting ville du redde ud som det første, hvis dit hus stod i flammer?
– Jeg ville tage fotografier af dem, jeg elsker. Som alle andre går jeg og samler løs på alt muligt underligt skrammel, som jeg ikke tror, jeg kan leve uden. Men helt ærligt − det er jo ikke spor vigtigt noget af det. I virkeligheden tror jeg måske bare, jeg ville løbe ud ad døren med dem, jeg elsker, og tænke, at der nok var en mening med, at der skulle tømmes ud i mit liv.

Hvad er din største last?
– At spise søde sager! Jeg elsker alt med sukker og er typen, der altid kigger på
dessertkortet først.

Hvornår gjorde du sidst noget rigtig pinligt?
– Mine to yngste børn er ved at komme i den alder, hvor det meste, jeg gør, er pinligt. For eksempel at jeg synger i det offentlige rum. Det er måske også lidt pinligt, men jeg op-dager det aldrig selv.

Hvornår vidste du, at du var blevet voksen?
– Voksen?! Det er bare noget, jeg leger! Det meste af mit liv leger jeg. Men tag ikke fejl − leg kan være meget alvorligt. Jeg er seriøs på den useriøse måde. I mit job tegner jeg for eksempel meget. Og det er jo ikke så voksent. Til gengæld tjener jeg mine penge på det, og det er ret voksent. Og heldigt for mig, at jeg kan leve af noget af det, der gør mig allermest glad. Måske føler jeg mig allermest voksen, når jeg betaler regninger og sidder og glor på mit NemId, eller når jeg taler med banken. 

LÆS OGSÅ: Liderligheden satte mig fri fra at være en pæn pige

LÆS OGSÅ: ”Jeg følte mig som en dukke, der var blevet brugt”

LÆS OGSÅ: ”Jeg er blevet kaldt klam, omsorgssvigtende, luddoven og alt muligt i offentlige kommentarfelter”