Work-life balance
ALT for damerne

Work-life balance

Ny bog sætter fokus på work-life balance

I denne uge har vores faste klummeskribent Alice Meulengracht overgivet sin karriereklumme til kollegaen Helle Rosdahl Lund,der driver konsulentvirksomhedinden for Work-Life balance. Hun harnetop udgivet en bog om emnetsammen med journalist Kim Reich, som hun giver eksempler fra her.

Af Helle Rosdahl Lund 15.apr.2013 Livsstil

Hvad menes der med Work-Life Balancen? Balance er at have en balanceret tilgang til vores arbejdsliv og familieliv.

Verden fuld af muligheder. Både i vores arbejdsliv og i vores private liv. Mange af os har mulighed for at arbejde, hvor som helst og når som helst – herunder at have kontakt med kunder, kollegaer og samarbejspartnere ud over de traditionelle "arbejdstimer", bl.a. fordi arbejdslivet har ændret sig med de nye digitale muligheder. Det medfører så samtidig at vores arbejdsliv og familieliv flyder mere og mere sammen.

Derfor må vi hver i sær arbejde med at få en balanceret tilgang til vores arbejdsliv og familieliv. Og det gør vi kun, hvis vi forholder os til balance som en del af vores daglige planlægning – både i vores privatliv og vores arbejdsliv. I bogen fremhæves forskellige eksempler på, hvad der sker, når et team eller en organisation kommer ud af balance.

Bliv bevidst om din arbejdsstil og dit livsvalg
Et eksempel som vi næsten alle har mødt er konflikter med baggrund i medarbejdernes forskellige arbejdsstile eller livsvalg.

F.eks. arbejder Anne godt på distance. Hun deltager både aktivt i teamet, er til stede på kontoret nogle dage og arbejder på distance andre dage. Peter arbejder bedst på kontoret, og kan slet ikke forholde sig til at skulle arbejde på distance. Hvis begge kender rammerne og målene man arbejder med, og kan acceptere hinandens valg i forhold til arbejdsstil og bidrag vil der ikke være konflikt. Men hvis der er uoverensstemmelser på grund af de forskellige arbejdsstile, kan det påvirke den enkeltes indre balance og dermed samarbejdet og balancen. Livsvalg herunder valg i forbindelse med familie, børn og arbejde er også et område, der er i spil.

LÆS OGSÅ: Sådan søger du nyt job, når du er i job

Hvad kan du gøre som medarbejder?
Arbejd med din Balancekompetence, med andre ord din evne, vilje og handlen til at træffe beslutninger i det hele liv, så du kan tage vare på sig selv.

Få en klar forventningsafstemning med dine kollegaer og chef om, hvad det er du skal lave, især hvis du vil arbejde på andre måder end den traditionelle.

Vær åben overfor andres arbejdsstile og måder at håndtere deres balance på

Hvad kan du gøre som leder?
Vær opmærksom på medarbejderens reaktioner og følelser – indre work life balance. Lær at lede på den indre work life balance på lige fod med dine øvrige opgaver. Du når hurtigere målet.

Sæt fokus på balanceret ledelse. Vær opmærksom på hvad det er, du vejer op mod hinanden og hvorfor, når du leder.

Vær nysgerrig og klar til at lede forskellige generationer og arbejdsstile på nye måder

LÆS OGSÅ: Karriereklummen - Deler du din viden?

Om forfatterne
Helle Rosdahl Lund er direktør, ledelsesrådgiver og foredragsholder. Hun har arbejdet med ledelse, strategi, forretningsudvikling, HR og etablering af virksomheder i Danmark og udlandet og er formand for Tænketanken CBAF – Balance mellem arbejdsliv og familieliv (2005) og Fremtidens bedste ledelsespraksis (2012).

Kim Reich er selvstændig journalist og kommunikationsrådgiver. Han har tidligere arbejdet som chefredaktør på en af landets største lokalaviser samt været redaktør og informationsmedarbejder hos Danske Civiløkonomer.

Om bogen
Work-life balance 2.0 – Resultater, arbejdsglæde, motivation og engagement
Forlag: Gyldendal Business, Marts 2013

Du kan se mere om bogen og download indholdsfortegnelse og et kapitel her: www.cbaf.dk

Fakta
Alice har været ansat i Tryg i 20 år - de sidste 11 år som topleder. I dag driver hun virksomheden HeartPerformance, hvor hun arbejder med forandringsledelse, ledelsesprocesser og lederudvikling.

Alice har desuden en bred erfaring med at kombinere karriere og familieliv. Fx har hun haft orlov fire gange, og hun var Trygs første kvinde med hjemmearbejdsplads. Privat er hun mor til tre børn på 18, 16 og 13 år. Læs mere om Alice her.

Henter...