Pepsi og Kendall Jenner
SPONSORERET indhold

Internettet gør tykt grin med Kendall Jenner i Pepsi-reklame

Se de sjove modsvar til sodavandsgigantens nye film.

Af: Susanne Baden Jensen Foto: All Over Press
05. apr. 2017 | Livsstil | ALT.dk

Pepsi er kendt for at have lavet den ene ikoniske reklamefilm efter den anden med superstjerner lige fra Michael Jackson og Cindy Crawford til Britney Spears og Beyoncé.

I deres seneste skud på reklamestammen har de valgt at kaste deres kærlighed på realitystjerne og model Kendall Jenner. Hun er ung, smuk og stor på de sociale medier, så man skulle tro, at sodavandsgiganten havde en sikker vinder med den nye reklame, de offentliggjorde tirsdag.

LÆS OGSÅ: Kendall Jenner er nyt ansigt for Calvin Klein

Men ak. Modtagelsen af den 2 ½ minut lange film har fået de sociale medier til at gløde – og ikke på den gode måde...

I filmen møder man Kendall Jenner, der under et totalt afslappet photoshoot vælger at smide sin blonde paryk for at joine en gruppe ophidsede demonstranter, der går ned ad gaden.

Under en masse sammenklip med billeder af Pepsi og til tonerne af Bob Marleys barnebarn, Skip, ser man hende blive venner med demonstranterne (inklusiv en kæk fist bump, ja!) Pludselig griber Kendall Jenner en dåsecola og giver den til den smukkeste af de kampklædte politibetjente, der forsøger at standse den ophidsede gruppe. Han åbner den... og bum, så er der high fives og jubel blandt fjender og venner.

Kritikerne af filmen jubler dog langt fra med. Mange ser essensen af filmen som et kikset budskab om, at der blot skal en smuk model og en sukkerrig drik til at standse alvorlige optøjer mellem politi og demonstranter. 

Det har hurtigt udviklet sig til en række memes med photoshoppede billeder fra kendte demonstrationer, hvor man efterlyser Pepsi og Kendall Jenners hjælp:

 

Ifølge Adweek.com står Pepsi fortsat ved deres reklame, og de udtaler i en pressemeddelelse:

– Dette er en global reklame, som afspejler folk fra forskellige steder i livet, som samles i en ånd af harmoni, og vi synes, det er et vigtigt budskab at formidle.

Er du enig? Se den stærkt omdiskuterede reklame her: