Kim Kardashian røveri
SPONSORERET indhold

Kim Kardashian åbner op om røveri: ”Det gør mig så ked af det at tænke på det”

Se videoen, hvor Kim Kardashian fortæller om røveriet, her.

Af: Tilde Mariann Broge-Starck Foto: Keeping up with the Kardashians
14. mar. 2017 | Livsstil | Eurowoman

Efter måneders tavshed fortæller social media-fænomen og reality-stjerne Kim Kardashian endelig, hvad der skete den aften i Paris i oktober sidste år, hvor røvere forklædt i politiuniformer trængte ind i den lejlighed, hun var indlogeret i.

Det sker i denne uges afsnit af reality-serien "Keeping Up With The Kardashians", der ruller over amerikanske tv-skærme søndag aften. Men allerede nu florerer et sneak peek fra afsnittet på nettet.

- De bad mig om penge. Jeg sagde: "Jeg har ikke nogen penge". De slæbte mig ud på gangen for enden af trappen. Det var der, jeg så pistolen, siger en oprørt Kim Kardashian i klippet.

- Skulle jeg løbe ned ad trapperne og blive skudt i ryggen? Det gør mig så ked af det at tænke på det, fortæller hun til sine to søstre Khloe og Kourtney.

Efter røveriet, hvor stjernen blev frarøvet smykker for mange millioner, tog hun en tre måneder lang pause fra de sociale medier, hvilket var et overraskende træk taget hendes ellers så massive tilstedeværelse i betragtning. Rygterne har siden svirret om Kim Kardashian. Hendes ellers så trofaste bodyguard Pascal Duvier slettede pludselig alle billeder af stjernen fra sin Instagram-profil, og rygterne begyndte at svirre om en skilsmisse mellem Kardashian og hendes mand Kanye West. I januar begyndte hun igen at være aktiv på Instagram – muligvis som en reaktion på skilsmisserygterne, for billederne, hun delte, havde det tydelige formål at vise, hvor sammentømrede hun og Kanye West stadig var.

Det næste afsnit af "Keeping Up With The Kardashians" bliver sendt på amerikansk tv 19. marts. Sneak peeket kan du se her.