Klumme: Musik kan forbedre dit sexliv
Matilde Mackowski
ALT for damerne

Sex

Klumme: Musik kan forbedre dit sexliv

Del på

Giv dig hen til tonerne af din favoritmusik og få et bedre sexliv, skriver ALT for damernes nye klummeskribent, Matilde Mackowski.

Af Matilde Mackowski 27.apr.2013 Livsstil

Jeg elsker musik... Jeg elsker det musikken kan gøre ved mine tanker, mine følelser og min sindstilstand. Musik en uundværlig del af mit liv. Jeg bruger musikken på mange forskellige måde i min hverdag, bl.a. så jeg bedre kan fordybe mig i det, jeg er i gang med - uanset om det så drejer sig om driften af min virksomhed, Sinful.dk, eller om det er en søndag i forkælelsen og erotikkens tegn. Faktisk har jeg altid brugt musik som et ekstra krydderi i mit sex og kærlighedsliv, så længe jeg kan huske tilbage. Jeg har altid nydt at tilsætte mit yndlingsmusik til legen, og jeg har altid følt, at det gjorde oplevelsen endnu dybere, stærkere og ja...frækkere.

Derfor var det lidt af en WOW-oplevelse for mig, da jeg for nylig blev opmærksom på en videnskabelig undersøgelse, der beviste, at musik kan påvirke vores nydelses-niveau. Det er altså ikke bare en skør forestilling, jeg har gået rundt med - der er virkeligt noget om snakken! Mere konkret viste undersøgelsen, at vi kan opnå nydelse, når vi lytter til den "rigtige" musik. Så er næste spørgsmål så bare: Hvad pokker er den rigtige musik så egentligt? Den helt rigtige musik er i denne sammenhæng noget så simpelt som den musik, vi hver i sær bedst kan lide - ja lige præcis vores yndlingsmusik! Det vil faktisk sige, at vores hjerner kan reagere på musik på samme "mmmh-ja-tak-ih-hvor-dejligt" måde, som når vi spiser noget lækkert eller mærker en pirrende berøring. Så meget desto mere grund til at skrue HELT op for musikken og give sig hen til tonerne af vores favoritmusik.

LÆS OGSÅ: Her er, hvad mænd vil have

Vil du prøve virkningen på din egen krop, og mangler du inspiration til musik du kan bruge, når du nyder dig selv, din kæreste, mand eller elsker? Så har jeg, i samarbejde med musikeanmelder Finn P fra musikmagasinet GAFFA, lavet et par lækre Spotify playlister, Erotica og Kinky, som du er hjerteligt velkommen til at bruge. Nogen gange kan det jo være en fordel at kunne '"snyde lidt", i bedste Hüttemeier stil, og så slipper du naturligvis også for at strikke et soundtrack sammen, fra playlister og gamle risede cd'er, lige med det samme.

Når du skruer op for musikken, har det også den positive bivirkning, at nysgerrige naboer ikke kan følge helt så godt med i dit sexliv - i hvert fald på det lydmæssige plan - ligesom det også kan hjælpe dig med at skabe en sensuel stemning og få dig til at slappe ekstra meget af. Musikken kan altså være med til at trykke på de rigtige tangenter...Og du kan oven i købet - på helt lovlig vis - invitere Robbie Williams, Seal, Rasmus Walther eller hvem dine ører ellers tænder på, med i sengen. Bon Iver har op til flere gange set min frimærkesamling...!

TIP: Er du en af dem, der synes det er en lille smugle grænseoverskridende at sætte lyde og støn på, når du elsker? Så kan det være en god ide at lytte til et sexet soundtrack. På den måde kan du måske nemmere overgive dig til øjeblikket, når musikken den spiller.

Forny dit sexliv med sexlegetøj fra Sinful.dk.

Matilde Mackowski
Mathilde har de sidste små 5 år drevet den sobre, erotiske webshop Sinful.dk, som hun er stifter og medejer af.

Hun er frontfigur og talskvinde for Sinful.dk og hun optræder jævnligt i medierne, bl.a. Tv2 Østjyllands Tv-program 'Hovedet på Bloggen', hvor emnet er seksualitet og parforhold. Netop seksualitet og parforhold har været en af Mathildes interesser igennem mange år og i dag er det en stor del af hendes arbejde, i det hun bl.a. skriver blogindlæg og guides, der hjælper danskerne med at få et endnu bedre sexliv. Mathilde har et stort netværk af dygtige sexologer, parterapeuter og andre branche eksperter fra ind- og udland, der medvirker til, at hendes faglige fundament indenfor sex og samliv er utrolig stærkt.

Som medejer af Sinful.dk står Mathilde endvidere for at indhente nyt og spændende designer sexlegetøj fra hele verden, samt for forretningsudvikling og drift af webshoppen. Mathilde er oprindelig uddannet ejendomsmæglerassistent og har efterfølgende arbejdet i et internationalt sprog- og mediebureau.

Mathilde går meget op i at spise sund mad, der ikke er forarbejdet eller som indeholder unaturlige tilsætningsstoffer, så kroppen har den bedste forudsætning for at yde optimalt. Både på arbejds- og hjemmefronten...

Læs mere om Mathilde Mackowski her
Del på
Kommentarer (0)

Henter...