Boligindretning
Foto: Pernille Enoch
BoligLiv

Indretning

Kreativiteten blomstrer i den gamle carport

Del på

Blomsterbinder Berit Engen nyder at være ‘hjemme’, når hun er på arbejde. Det er nemlig hendes boligs gamle carport, som er blevet forvandlet til et lyst blomsterværksted med masser af plads til kreativitet.

Af Nadja Wehlitz 08.jul.2017 Livsstil


HVEM: Blomsterbinder Berit Engen
HVAD: Carport ombygget til blomsterværksted
HVOR: Nord for København beritengen.dk instagram @beritengen.dk

For Berit var det en perfekt løsning at lave carporten om, da det gav en mulighed for at flytte til et rigtigt værksted, i stedet for at stå i den halvmørke kælder. Fra værkstedet laver hun alt fra buketter til bryllupper til dekorationsopgaver for firmaer. ‘Det fungerer perfekt til mine behov, og så er det skønt, at det er 100 % mit eget sted – en grøn oase, hvor jeg kan fordybe mig i opgaverne og få nye ideer.’

Masser af lys og plads
Den største udfordring med ombygningen var at få nok lys ind i den mørke carport, men det problem løste næsten sig selv, da familien samtidig skulle have skiftet vinduer i huset. De gamle vinduer blev genbrugt på hele langsiden mod haven, så lyset nu strømmer ind på det lange arbejdsbord, der fungerer som værkstedets hjerte, hvorfra Berit kan overskue det hele: ‘Hver en krog er brugt til opbevaring på den ene eller anden måde. Noget kan hænge, noget kan stå og andet kan stables’ smiler Berit, der har fyldt hver en flade i værkstedet med alt, hvad et blomsterhjerte begærer.


Om foråret laver Berit smukke sammenplantninger i store krukker.


Ved indgangen til værkstedet er der bygget et brændeskur, som både er praktisk og dekorativt. Bakkebordet er et loppefund, men lignende fås hos somo-art.dk


En plade over et par bukke gør det ud for ekstra arbejdsbord. Her opbevares silkepapir og mindre redskaber til blomsterbinding.


Kig ned gennem værkstedet med det store arbejdsbord i midten. De fleste møbler, krukker og kasser er loppefund. En lignende bænk kan fås hos Trademark Living.


KAKTUSSER OG VINTAGE KASSER
Berit har en svaghed for både kaktusser og gamle trækasser og har opbygget en gedigen samling af begge dele. Kaktusserne står på hylder lavet af genbrugstræ under vinduerne og tilfører værkstedet et eksotisk udseende.


Værkstedet set fra haven med alle Berits zinkbaljer er samlet på kroge langs endevæggen.

TIP
Hvis du planter blomster i en zinkbalje, skal der altid bores huller i bunden, så vandet kan løbe fra.


Her kan du købe gamle zinkbaljer
villa-viola.dk
fradengangogengang.dk
godt-brugt.dk
carlsh.dk


Kaktusser og sukkulenter er hårdføre planter, som er fine at have i krukker og potter i haven sommeren over, men de skal indenfor, når frosten sætter ind.


Dekorative grene og frøstande står samlet til brug i Berits kreationer.

TIP
Brug sten og skaller til at lægge over jorden i potterne, det hjælper med at holde på fugten.

► SE OGSÅ: Drømmebolig: Det lille hus på bakken
► SE OGSÅ: Kolonihavehus: Velkommen i det grønne
► SE OGSÅ: Byens hyggeligste terrasse

Del på
Kommentarer (0)

Henter...