Kulørt familiebolig: Forelsket i farver
Foto: Frederikke Heiberg
BoligLiv

Kulørt familiebolig: Forelsket i farver

Kulørt familiebolig: Forelsket i farver

Del på

Pär og Lovisa er vilde med farver. Og i deres lejlighed i Malmø har de skabt et meget personligt hjem med store billedvægge og fliser fra gulv til loft. Og nå ja – et lyserødt køkken.

Af Pia Olsen - Styling: Rikke Graff Juel 17.maj.2015 Nyt


Hvem: Snedker Pär Ottosson og Lovisa Ovesen, butikschef for H&M, og deres to børn, Ebbe på 4 år og Iris på 1½ år.

Hvad: To sammenlagte lejligheder er blevet til familiens lejlighed på 104 kvadratmeter, fordelt på 5 værelser.

Hvor: I det centrale Malmø. Du kan følge Pär på pearottosson på Instagram.

Pär Ottosson og Lovisa Ovesen er glade for farver. Meget glade endda. Og vi kan lige så godt starte fortællingen om det farveforelskede par og deres to børn, Iris og Ebbe, i deres køkken. Her er køkkenlågerne nemlig malet lyserøde. – Vi havde besluttet, at vi ikke ville have et hvidt køkken, men vi vidste ikke helt, hvilken farve det skulle have. Da vi fandt det lyserøde Smeg-køleskab, var den der. Nu skulle resten af køkkenet også være lyserødt, fortæller Lovisa. Med dét farvevalg tænker du måske, at vi er havnet i et af de hjem, hvor alt i indretningen bliver bestemt af fruen i huset. Men sådan er det ikke. – Jeg elsker det. Pastels for President, siger Pär – iført røde briller. For at balancere køkkenets udtryk og deres valg af den feminine lyserøde har parret tilsat en køkkenbordplade i beton, som Pär selv har støbt.

MULTIFARVET MEKKA
Overalt i hjemmet er der farver. Fra de røde bordben på skrivebordet til det gule gulvtæppe i køkkenet. Alle regnbuens farver er i brug, og det virker ikke, som om parret og deres to børn følger nogle regler. Her er vi midt i en stor farveleg. – Vores stil er nok lidt barnlig med mange farver og masser af loppefund. Vi elsker at mikse graske mønstre med både moderne og vintage farvebomber. Vores favorit udi farvekombinationer træder helt tydeligt frem på Iris’ værelse, og faktisk er det hendes værelse, som har inspireret os til resten af rummene i vores hjem, fortæller Pär.

BARE VÆGGE ER BANDLYST
Hver en væg fortæller en historie i den 104 kvadratmeter store lejlighed. I køkkenet går iserne fra gulv til loft. – Vi besluttede os bare at give den gas med iserne, da vi ønskede at skabe en følelse
af et slagteri eller et industrikøkken. Det er blevet ret godt, siger Pär. – Vi er også vilde med tapeter, da de giver en hyggelig stemning, og har bl.a. sat tapeter op i børnenes værelser. Det er så dejligt, at du kan vælge præcis det mønster og de farver, du har lyst til. Og du får meget forandring på ingen tid, forklarer han. I det sjældne tilfælde, en væg står hvid hen, har familien dekoreret aden med kunst. Enten bare et enkelt værk eller en hel billedcollage. – Kunst er vigtig for os, vi bruger billeder til at sætte vores eget præg på væggene – billederne giver et udtryk i både farve og form på de hvide vægge, og det kan vi ikke undvære, siger Lovisa. Her på redaktionen kan vi ikke undgå at misunde parret deres mod og evne til at skabe deres helt egen oase, og vi skynder os derfor at sende parrets bedste råd til et personligt hjem videre: – Du skal turde følge dine egne ideer og stole på, at du ved, hvad du gør!


Forårsstemning med tulipaner og Lovisas favoritloppefund, en lyserød skål. Lampen har Pär selv lavet med inspiration fra bloggen dosfamily.com

TILBUD: 4 numre af BoligLiv + 3 vaser fra Kähler


Pär med Iris på et år. Det store billede er af Anna Sonesson. Den multifarvede sofa er købt brugt. Den blå sofa er et loppefund, loftslampen er fra Le Klint og lyskæden fra Happy Lights – fås bl.a. hos Designdelicatessen.


Parrets stue er indrettet med både hyggehjørne og spiseplads. Det stribede tæppe opdeler rummet og markerer spisepladsen. Sofaen er fra Ikea, og puderne er fra Afroart. Sofabordet er lavet af en møbelsnedker, mens stolen er købt på et loppemarked. Den gule legebil er fra Vilac.


Den åbne pejs varmer hele hjemmet godt op. Spejlet er antikt, og Lovisa har arvet det af sin farmor.


Pär og Lovisa har valgt at lade de gamle køkkenskabe hænge i Iris’ værelse. Skabene har fået samme glade mintgrønne farve som sengen. Tapetet er fra Ferm Living. Plakaten er lavet af Ingela P. Arrhenius.


Reolen fra String rummer bl.a. ugler fra mimiscircus. com. Maleriet er en af Pärs kreationer, mens væglamperne er købt brugt. Sengebetrækket er fra H&M Home.


Iris’ værelse var oprindeligt et køkken, og bag den røde dør gemmer det gamle forrådskammer sig. Det er nu forvandlet til et rum med to indgange – et populært gemmested for både børn og bløde elefanter!


Køkkenet er brugt, og Pär og Lovisa fik det gratis, mod at de selv tog det ned. De har malet lågerne og sat nye beslag fra Byggfabriken på. Bordpladen har Pär selv støbt i beton. Gulvtæppet er fra Pappelina.

TIP
Få et billigt køkken ved at tjekke dba.dk og Genbyg for brugte køkkenskabe, som du selv kan give personlighed med maling, ny bordplade og nye greb.


Soveværelset er meget stort, og derfor har parret opdelt rummet i en soveafdeling og et hjemmekontor ved hjælp af en halvvæg. Bord og lamper er fra Ikea, mens stolene er fra Fritz Hansen.

IDE
Lav en halvvæg ved at sætte et par reoler eller skabe sammen, skrue en mdfplade fast på bagsiden, forsyne ‘væggen’ med en gulvliste og male det hele hvidt.


►SE OGSÅ: Lys ateliervilla: Hjemme hos Mis med de blå øjne

► SE OGSÅ: Nybygget villa: Lyst & lunt træhus

► SE OGSÅ: Julies iderige indretning



Del på
Kommentarer (0)

Henter...