Lav din egen kunst
SPONSORERET indhold

Lav din egen kunst

Du kan nemt skabe dine helt egne grafiske kunstværker, der vil ligne en million på væggen – også selvom du ikke har malet før! Se hvordan!

16. apr. 2015 | Bolig | BoligLiv




DU SKAL BRUGE
• A3 akvarelblok (fra f.eks. Tuteinogkoch.dk)
• Akvarelpensel nr. 6, gerne af god kvalitet
• Rammer med passepartout (fra f.eks. Ikea)
• Blyant
• Lineal
• Sort flydende tuschfarve (fra f.eks. Tuteinogkoch.dk)



SÅDAN GØR DU
1. Tegn cirkler på akvarelpapir, så de ligger i rækker og fylder hele papiret ud. Du behøver ikke at tegne dem så nøjagtigt. Det gode ved håndlavede mønstre er, at lidt ujævnheder giver billedet personlighed og karakter.

2. Mal cirklerne med flydende sort tusch. Det gør ikke noget, hvis du ikke rammer stregerne præcist. Lad tusch-farven tørre helt, før du forsigtigt tager papiret af blokken.

3. Når billedet er helt tørt, kan du indramme det. Det kan være en god ide at sætte tegningen fast på passepartoutens bagside med et lille stykke tape.

4. Fortsæt nu med flere billeder. Du kan tegne striber, firkanter, trekanter eller andre simple grafiske mønstre. Til nogle mønstre vil en lineal være en hjælp, til andre vil det håndtegnede lidt løse udtryk være smukkest – prøv dig frem!



Tip: Har du brug for flere udfordringer, kan du eventuelt bruge to supplerende farver i akvarel, gouache eller akryl. 

Tip: Tag en tur på Glyptoteket, og bliv inspireret af de smukke grafiske gulve.


► SE OGSÅ: Nyt liv til hjemmekontoret

► SE OGSÅ: Lav selv en fin og grafisk pendel

► SE OGSÅ: Hjemmelavet lyskæde