Lea Korsgaard sagde sit trygge job op: ”Frygt er den værste karrierevejleder, du kan få”

Hvad går Zetland ud på?
– Zetland er en digital avis, og vi ­lover ­vores medlemmer én ting: Vi ­skærer igennem ­tidens heftige str­øm af information og fortæller kun tidens vigtigste historier, på en måde så vi ­ikke ­bare konstaterer, at noget sker, men ­også hvorfor det sker, og hvad det betyder. Vi udvælger lige præcis det, du har brug for, for at kunne snakke med om tidens store dagsordener, men ikke mere end du kan nå at læse.

Hvordan opstod ideen til Zetland?
– Jeg boede i New York fra 2007-2009, lige da den store økonomiske krise ramte hele verden, og jeg sad på første parket til den her voldsomme krise, som også slog igennem i mediebranchen. Folk blev fyret, og det var et blodbad på de amerikanske aviser. Det var på den ene side forfærdeligt at være ­vidne til, men på den anden side utroligt inspirerende. De unge ­journalister på min egen alder tog skeen i den ­anden hånd og sagde: "Okay, hvis der ­ikke er ­nogle fede jobs at få i den etablerede branche, så laver vi sgu da bare ­vores eget ­medie." Krisen frisatte et kæmpestort kreativt potentiale, og folk eksperimenterede på kryds og tværs. Og det plantede en tanke i mit hoved. Hvis de her ­unge journalister turde tage det spring, selvom der i USA jo ikke er noget stort velfærdsfælleskram, og et sikkerhedsnet, der griber dem, når de falder, hvorfor tør jeg så ikke? Jeg er trods alt medlem af en a-kasse. Jeg blev virkelig smittet af den berømte amerikanske iværksætterånd.

– Vi fire stiftere har stor kærlighed til den lange, velfortalte featurejournalistik. Og vi kunne se i vores respektive jobs, at den genre fik sværere og sværere vilkår. Mediebranchen bruger teknologien til at speede tempoet op og øge den volumen, de udkommer med. Men vi tænkte: "Hvorfor ikke bruge teknologien til at udkomme med dybe, grundige historier, som det har taget lang tid at lave?" Så vi sagde vores meget trygge jobs med pensionsordninger og kantineordning op.

LÆS OGSÅ: Emilia van Hauen: “Alt det, som kvinder altid har været gode til, bliver efterspurgt i dag”

Hvordan fandt du modet til at sige din faste stilling op?
– Hånden på hjertet: Jeg var ­skrækslagen. I mange år. Fra jeg opdagede, at jeg måske ikke skulle være fastansat ­journalist i den etablerede mediebranche resten af mit liv og måske hellere skulle lave mit eget, til jeg rent faktisk sagde op, der gik flere år. I de år vred jeg mig på stolen hos en psykoterapeut og luftede den her drøm. Men også min store angst for den her dybe afgrund, som jeg var overbevist om ville melde sin ankomst i det øjeblik, jeg trådte ud over klippen. Og der ­havde Freud jo ret. Alene det at ventilere sin angst, det har en effekt. Når man ser sit lille uhyre i øjnene, så er det måske slet ikke så uhyggeligt alligevel. Og så gad jeg heller ikke være sådan en, der var bange. Når man har været bange længe nok, så er man nødt til at gøre noget ved det, hvis man vil tage sig selv seriøst som voksent menneske.

– Det viste sig jo så, at min nye ­identitet var enormt frygtløs. Frygt er bare den dårligste karrierevejleder, du kan få. Man kan ikke blive i noget alene på grund af angst. Og for at tvinge mig helt op på gajolpakkeniveau: Vi har kun et liv, og det liv er så ufatteligt kort. Det kan sagtens være, det ikke lykkes, men man skylder sig selv at forsøge.

Hvordan oplevede du skiftet fra at ­være fastansat til at blive i­værksætter?
– Jeg oplevede et meget stort identitetstab, da jeg forlod jobbet hos store, ­fine ­Politiken. Hvis ikke jeg var den ­seje, ­dygtige journalist på Politiken, hvem var jeg så? Jeg gik fra at have en af de mest attraktive stillinger i dansk dagspresse til at være en, folk anså for at være arbejdsløs. Men jeg var jo i gang med at etablere og formgive Zetland med mine tre makkere, og det tog selvfølgelig noget tid, før det faldt på plads. Heldigvis får man jo bare en ny identitet som iværksætter, men den kommer ikke fra dag et, det er en identitet, man skal finde.

LÆS OGSÅ: Liselotte Lyngsø: “Det feminine tog kører ikke bare af sig selv”

Hvad kræver det at blive ­iværksætter?
– En ekstrem grad af disciplin. Det er et konstant 100-meterløb at være iværksætter. Det kræver så meget arbejde, så mange timer, så meget vilje. Du bliver nødt til at være et arbejdsjern. Man kan ikke slacke sig til succes. Når du har hentet dine unger, giver du den lige en ekstra arbejdsdag på den anden side af sengetid. Den disciplin skal man også have, når tingene ser sorte ud.

– Jeg arbejder hver dag fra 9-16 og igen fra 20-23, og så har jeg også nogle gange weekendarrangementer. I det regnestykke er der ikke tid til venner. Du skal ­være villig til at gå på kompromis og ­ofre ­noget, hvis du vil være iværksætter. Jeg tror ­ikke, jeg har set en af mine allerbedste venner i et år. Og det er faktisk det værd at betale den pris. Jeg har det lidt med Zetland, som jeg har det med ­mine børn. Det er vildt hårdt og udfordrende og krævende, men jeg er aldrig i tvivl om, at det er meningsfuldt. Og så længe det ­føles meningsfuldt, så er jeg klar til at gøre det ­offer. Så er man nødt til at kompensere på ­andre tidspunkter. Jeg har for eksempel været med til at stable et sommerkursus på benene for en masse dejlige mennesker – blandt andet flere af mine venner og ­deres venners venner. Så mødes vi en gang om året en hel uge, hvor vi er intensivt sammen og laver børnecirkus for børnene og voksenfest om ­aftenen, og der får vi tanket en helt masse op på den konto. Det er en vildt god ­måde at gøre det på i stedet for at ­have hastige kaffeaftaler, hvor man afrapporterer fra det liv, man hver især lever, men ikke rigtigt ­lever sammen.

Hvorfor er der ikke flere ­danske kvinder, der springer ud som ­iværksættere?
– Det at se sig selv som iværksætter ­kræver en vis grad af selvovervurdering. Du skal være i stand til at se dig selv som succesrig leder af din egen velsmurte virksomhed, selvom du sidder i en ildelugtende kælder og forsøger at lave dit momsregnskab. Den selvovervurdering, tror jeg, er i højere grad til rådighed for mænd af historiske, strukturelle og kulturelle årsager. Du er simpelthen nødt til at kunne booste dit eget ego en lille smule kunstigt, og det tror jeg, kvinder har svært ved.

LÆS OGSÅ: Kirsten Stendevad: “Vi har så utrolig travlt med at gøre tingene på den maskuline måde”

Hvad skal der til for, at flere danske kvinder bliver iværksættere?
– Jeg tror, at rollemodeller er virkeligt vigtige. At flere kvinder finder ud af, at vi findes. At der er nogen at spejle sig i.

Leas gode råd til dig, der drømmer om at blive iværksætter

1. Lær at elske at æde pligtopgaverne. Jeg skulle selv lære at finde en glæde ved at lave momsregnskab og glo på excel-ark. 

2. Vær bevidst om, at det kræver ofre at være iværksætter. Du kan ikke både være den gode mor, den ekstremt nærværende kæreste, den bedste ven, selv gøre dit hus rent og være succesfuld iværksætter. Det kan ikke lade sig gøre. Så prioriter din tid.

3. Find en mand, der bakker dig op. I mit tilfælde har det været helt afgørende, at jeg er gift med helt vidunderlige Rasmus. Vi laver cirka lige meget derhjemme med en lille vægt til hans fordel. Det hjælper ufatteligt meget, hvis din partner konsekvent tager vasketøjet derhjemme, og det ikke er dig, der skal hente ungerne hver dag. Det kan lige så godt være Rasmus, der tager til forældremøde, skoletandlæge og barnets første sygedag, som det kan være mig. Han er hovednøglen til, at det kan lade sig gøre. 

LÆS OGSÅ: “Når ikke der var en stilling til mig, måtte jeg skabe en selv”

LÆS OGSÅ: Sådan klarer du dig på det nye arbejdsmarked

LÆS OGSÅ: Jeg har meldt mig ud af trædemøllen. Nej tak til fast arbejde og økonomisk stabilitet