40 kvadratmeter grafisk stil
SPONSORERET indhold

Luftige rammer om moderne arvestykker

Grafisk designer Julie Panton blander arvemøbler, legende design og kitsch ind i den stramme sort-hvide stil i sin og kæresten Ulriks stue på Frederiksberg.

Foto: Denis Sytmen
26. aug. 2015 | Bolig | BoligLiv

 


Julie i sin onkel, Verner Pantons, lyserøde stol. Sofaen har Julie arvet fra sine forældre. Den er over 30 år gammel, men produceres stadig af Ligne Roset. Lampen er Arne Jacobsens Bellevue. Plakaterne med trekanter er af Verner Panton. Tivoli-plakaten er en gammel original plakat, som Julies far fik, da han arbejdede i Tivoli som arkitekt i begyndelsen af 60’erne. Krukken er fra Meyer-Lavigne.

Vores stue
… udstråler klassisk design med et tvist. Den er grafisk og farverig, og den stil kan jeg godt lide, for den holder bare. Både min kæreste Ulrik og jeg bruger stuen rigtig meget. Vi kan begge sidde og arbejde eller ligge i sofaen og se film.


Vi har for nylig fået

… tv-signal – og fjernsyn. Af film ser vi klassikere som Eyes Wide Shut, og så har vi lige set den skøre og ret morsomme Scream fra 90’erne. Men vi laver også meget andet i stuen som at høre Efterklang, Marvelous Mosell og Sébastien Tellier og læse gode bøger som Anna Karenina eller Steve Jobs.


Plakaten af Evren Tekinoktay er fra Permild-rosengreen.dk.


Jeg interesserer mig meget for

… indretning, men jeg er også opvokset i et hjem, hvor begge mine forældre gik meget op i indretning og design. Min far er arkitekt, og min mor arbejdede i sine unge dage i designbutikken Form & Farve. 


Noget af det bedste i vores stue

… er nok de lyserøde Verner Panton stole. Oprindeligt blev de produceret hos Fritz Hansen, men nu bliver de lavet af Verpan i en udgave med lavere ryg. Stolene er meget anderledes, sådan lidt kitschede. De bryder den stramme sort-hvide stil, vi ellers har.




Den sorte skammel er fundet i en Tiger-butik, og den orange lampe er genbrug. Bogen er en af mange af Julies bøger med design, fotografi og grafik.

Jeg interesserer mig meget for
… indretning, men jeg er også opvokset i et hjem, hvor begge mine forældre gik meget op i indretning og design. Min far er arkitekt, og min mor arbejdede i sine unge dage i designbutikken Form & Farve.


Noget af det bedste i vores stue

… er nok de lyserøde Verner Panton stole. Oprindeligt blev de produceret hos Fritz Hansen, men nu bliver de lavet af Verpan i en udgave med lavere ryg. Stolene er meget anderledes, sådan lidt kitschede. De bryder den stramme sort-hvide stil, vi ellers har.

 

► SE OGSÅ:  Farverigt familiehjem: Den gemte skat
► SE OGSÅ:
 Enkel idyl i sommerlandet
► SE OGSÅ:
 Sommerhus i den vilde natur