Maria Rørbye Rønn: Derfor fungerer danske dramaserier så godt i udlandet

En temmelig kradsbørstig sweater på en lige så kradsbørstig politikvinde spillet af Sofie Gråbøl. Partilederen Birgitte Nyborg, der cykler til Christiansborg for at gøre karriere, mens familielivet smuldrer derhjemme. En familie, hvor skeletter og intriger vælter ud af skabet i en arvestrid. Og en lidt for grådig ung advokatkvinde, der lader sig forføre af succes og magtfulde mænd, mens hun kæmper for at bevare sin integritet. Du kender formentlig mindst et par af karaktererne fra DR's populære dramaserier som Forbrydelsen, Borgen, Arvingerne og Bedrag. Serierne har vundet flere Emmyer, og i slutningen af 2016 modtog DR den prestigefulde æres-Emmy i kategorien International Emmy Directorate Award.

"Jeg er ekstremt stolt. Ikke bare på DR's vegne, men på dansk dramatiks vegne. Danmark er et lille land med et lille mærkeligt sprog, men vi har altså formået at skabe nogle tv-serier, der rækker langt ud over landegrænserne. Det er en anerkendelse af, at dansk tv-drama kan noget særligt. Det er derfor, vi har solgt dramaserierne til over 150 lande. Det er ret vildt at tænke på," siger generaldirektør i DR Maria Rørbye Rønn.

Hun var personligt inviteret til New York i november for at modtage den særlige pris, som før er gået til giganter som BBC og HBO. For udlandet elsker stadig Nordic noir, som dramaserierne er blevet døbt, og det er en af grundene til, at DR kan overleve konkurrencen i en ny medieverden.

LÆS OGSÅ: Er Stine Danmarks vildeste SKAM-fan?

Hvad er det, dansk drama kan?
"Vi har turdet satse og tage nogle kunstneriske risici i vores dramaserier, ikke mindst i forhold til talentudvikling, hvor vi, i hvert fald de sidste 15-20 år, har ladet unge talenter få bærende roller. Fx Birgitte Hjort Sørensen, som havde en hovedrolle i Borgen. Hun har siden spillet med i bl.a. Game of Thrones, og i efteråret debuterede hun på Broadway. Jeg synes også, at vi har været gode til at udfordre genrer og fortælleformer. Og så synes jeg, at vi har taget substantielle emner op i alle serier. Dansk demokrati i Borgen, finanskrisen i Bedrag og tro i den kommende dramaserie Herrens veje (som ventes at have premiere i efteråret 2017, red.). Det betyder noget, at vi er et public service-medie og ikke er kommercielle. Vi behøver ikke at fokusere stift på bundlinjen, men har plads til større nyskabelse og mod i vores kunstneriske valg. Vi er gode til at tage udgangspunkt i det nære og det lokale og fortælle historier, der er meget ærlige og autentiske i forhold til de mennesker, der bor her, og det liv, vi lever. Og det virker. Der er jo turister, der kommer til Danmark i november, hvor det er mørkt og regnfuldt, for at følge i Sarah Lunds fodspor."

Det er ingen hemmelighed, at DR's dramaserier er en stor post på et licensfinansieret budget. Hvorfor skal vi betale så mange penge for underholdning?
"For mig er drama ikke bare underholdning. Vi fortæller historier om mennesker og om det liv, vi alle sammen lever, og det får os til at spejle os i hinanden og på tværs i det her land. Et af vores principper er, at en dramaserie altid skal have flere lag. Ud over en stærk fortælling skal der være et socialt-etisk lag, som tager vigtige emner op, der får os til at reflektere over os selv, hinanden, og hvad fremtiden byder på. God tv-dramatik er et stykke levende kulturarv. Fortællingerne er vigtige for, at vi hænger sammen som nation og som folk og har noget at diskutere med hinanden. Men selvfølgelig er vi opmærksomme på, at dramaserierne skal ramme bredt, fordi de netop er så dyre at producere. Derfor er målgruppen også bredere defineret end på andre af DR's programmer."

Vi surfer rundt på Netflix, ­YouTube og Facebook, men den nationale licenskanal består. Hvordan vil du beskrive den medievirkelighed, DR står i?
"Der er sket en stor udvikling, og der er ingen tvivl om, at vi står midt i en digital omstilling. Det gør alle medier, uanset om det er print, FM-radio eller flow-tv (tv sendt på faste tidspunkter, red.). De gamle distributionskanaler erstattes af nye netbaserede medieplatforme, som giver en række fantastiske muligheder for befolkningen, fordi du kan se film og tv, når og hvor du vil, og få adgang til indhold fra hele verden. Men det betyder også, at vi har en helt ny konkurrencesituation, fordi store udenlandske aktører er kommet til. Det har især haft indflydelse på tv, at Netflix kom så hurtigt ind på det danske marked. På ca. et år fik de adgang til 20 % af husstandene og har fuldstændig ændret forventningerne til, hvordan man skal kunne se tv i fremtiden."

LÆS OGSÅ: 12 fantastiske TV-serier, du bare må se!

Hvad kræver det af DR at ­overleve?
"Vi er udmærket klar over, at vi så skal gøre tingene på nye måder, og at udfordringerne er store med konkurrencen fra Netflix, HBO, YouTube, Facebook osv. Vores indhold bliver målt op mod verdens bedste. Det kræver, at vi er fuldstændig fremme i skoene med høj kvalitet og originalt indhold hele tiden på de platforme, hvor folk befinder sig. Der er jo mange, der sætter sig søndag aften i sofaen i dag og siger: "Skal vi se DR's serie, eller skal vi finde noget på Netflix?" Det kræver en høj kvalitet at blive valgt til som tv-kanal i dag, for konkurrencen er større end nogensinde."

Eksisterer DR om 20 år?
"Jeg er helt sikker på, at både DR og public service har et liv også til den tid, fordi vores opgave handler om noget, der i virkeligheden er uafhængigt af, hvilke platforme vi er på. Vi er sat i verden til at oplyse, udfordre og samle befolkningen om kvalitetsindhold, som både danner os, gør os klogere på det samfund, vi er en del af, styrker vores kulturelle identitet og understøtter vores sprog og kultur. Det vil der alle dage være behov for, som jeg ser det. Så er det i princippet underordnet, om man bruger flow-tv, eller om man bruger internettet eller andre platforme."

Hvorfor er vi stadig villige til at se tv på faste tidspunkter?
"Man kan se alt vores indhold online, også dramaserierne, men hvor vi har over en million seere søndag aften, er det kun omkring 200.000 seere (tal fra Bedrag, red.), der vælger at se dramaserierne on demand. Jeg tror, det handler om, at der stadig er nogle menneskelige behov, som rækker ud over medieplatformene og den udvikling, der er i gang. Vi har brug for at være sammen om nogle fælles oplevelser en gang imellem for at kunne tale med hinanden om det, vi ser. Men vi har også nogle unge generationer, der er født digitale, og som aldrig vil se samme mængde flow-tv, som deres forældre gør."

Meget apropos: DR købte i efteråret rettighederne til den norske serie SKAM. En serie, som allerede på det tidspunkt var set af over 100.000 danskere. Hvilken idé er der overhovedet i at købe sådan en serie for DR?
"Først og fremmest handler det selvfølgelig om, at SKAM er nyskabende på mange måder og taler lige ind i en ung virkelighed. Og når vi køber den og både vil have den på vores digitale platforme og på flow-tv, vil den blive opdaget af endnu flere. For selv om 100.000 danskere har været i berøring med den, er jeg sikker på, at vi vil kunne nå betydelig flere, ved at vi selv får den på fladerne og selv kan markedsføre den. Vi har selv på DR Ultra lavet serien Klassen, der henvender sig til de 7-12-årige, som handler om børn i en skoleklasse og deres hverdag. På samme måde som SKAM eksperimenterer den med formen og er lavet først og fremmest til digitale platforme. Hvor vi til klassisk flow-tv ville have lavet 10 eller 20 afsnit på en halv time hver, har vi her lavet 69 afsnit på 10 minutter hver, som først udkommer digitalt og på Ultra-appen og dagen efter på flow-tv. Jeg håber, at vi kan lære en masse af SKAM, men også at de andre nordiske lande vil tage Klassen til sig."

LÆS OGSÅ: Sofie Linde: Jeg rangordner mine venner med post-its

Nu vi er ved brugen af licenskronerne: Hvorfor er det, at DR stadig sender X Factor? Er det virkelig public service?
"Jeg mener, at underholdning som fx X Factor eller Den store bagedyst for den sags skyld er en vigtig genre på samme måde som drama, aktualitet og debat. For det er o.k., at der er nogle tidspunkter på ugen som fredag aften, hvor mange elsker at læne sig tilbage i sofaen. Men ud over at underholdningen kan samle os, og at vi har en fest hver fredag aften, når vi sender X Factor, synes jeg frem for alt, at de historier, vi får om de mennesker, der deltager, er vedkommende. I øvrigt fylder underholdningen meget mindre i sendefladen, end den fylder i den offentlige debat og i andre medier. Det er faktisk kun lidt over 4 % af alt, hvad DR sender, der er underholdning. Men jeg synes, det er vigtigt, at det også har en plads."

Hvad er kernen i DR's indhold også i fremtiden?
"Det er svært at spå om. Men jeg ser nyheder, aktualitet og debat som en meget væsentlig grundstamme i public service, og det samme gælder kulturstof. Og så har vi fortsat et ansvar for at producere dansk indhold og få det ud til hele befolkningen. Men jeg synes også, at børnene er meget vigtige. Vi har en lang tradition i Danmark for, at vi laver indhold til børn, hvor vi tager dem seriøst. Når jeg er i udlandet, kører der tegnefilm og børne-tv, der ligner hinanden, nonstop. I Danmark vil vi faktisk gerne have, at vores børn udvikler sig til små selvstændige, tænkende væsener med deres egen holdninger."

De seneste måneder har DR oplevet kritik for at have et temmelig kønsstereotypt verdensbillede. Fx med videoen om svømmeren Pernille Blume fra P3 i sommer, som blev kritiseret for at være sexistisk, og senere i forbindelse med mandehørms-temaet i Den store bagedyst. Hvilke tanker gør du dig som chef for DR om, hvorvidt DR's værdier følger med tiden?
"Pernille Blume-videoen var ment som satire, og det skal der være vide rammer for. Problemet var, at den ikke virkede. Den ramte ikke rigtigt, og det må vi tage på os. Mht. Den store bagedyst har vi også været ude og sige, at skulle vi gøre det igen, havde vi tænkt mere grundigt over både valg af emne, og hvordan man udførte det. Sådan bliver man hele tiden klogere. Men det er vigtigt for mig at sige, at vi faktisk arbejder meget strategisk med at afspejle befolkningen. Vi har fx stærke kvinderoller i alle vores serier, og vi har arbejdet med kvinder og ledelse i mange år. Faktisk er der flere kvinder end mænd i DR's direktion, og det vil du ikke opleve mange steder. Sidste gang en kvindelig direktør blev ansat, blev jeg spurgt af en journalist, om jeg havde gang i et eller andet feministisk projekt. For første gang i historien var der flere kvinder i en ledelse hos DR, og så får man sådan et spørgsmål! Gad vide, om det også var sket, hvis der var en overvægt af mænd ..." 

LÆS OGSÅ: To nye tøseserier på vej til Netflix

LÆS OGSÅ: Mette Lindberg fra X-Factor: “Det kan godt være svært at arbejde sammen med mænd med et så store egoer”

LÆS OGSÅ: To Hollywood-stjerner går sammen om at producere ny hit-serie