27-årige Marias sværeste overvejelse: Skal jeg være ægdonor?

Sidste år faldt Maria Daugaard over en reklame for en fertilitetsklinik, der handlede om ægdonation. Hun er mor til to; Frederik på 1 år og Lykke på 2 år, så hun ved, hvor stor en glæde det er at få børn. Tanken om at donere æg til et ufrivilligt barnløst par plantede sig efterhånden, da Maria begyndte at undersøge, hvad ægdonation egentlig går ud på.

− Jeg troede, det krævede mange måneder med hormonbehandling, og at det ville være svært at bruge de æg, der kom ud af det. Jeg tænkte selvfølgelig også over, om det ville være en følelsesmæssig rutsjetur – på den ene side at kunne hjælpe andre med at få et barn, og på den anden side ærgrelsen over, hvis ikke det lykkedes at få en graviditet ud af de donerede æg.

Maria kontaktede en afdelingssygeplejerske på Rigshospitalet for at få svar på de mange spørgsmål og fandt ud af, at selve indgrebet og proceduren, inden æggene bliver taget ud, ikke er så omfattende og voldsom, som hun havde troet.

Det er heller ikke selve indgrebet og hormonbehandlingerne, der holder hende fast i den sidste tvivl. Det er derimod tankerne om, hvorvidt hun kan distancere sig fra de æg, hun donerer.

− Den sidste overvejelse for mit vedkommende er, om jeg vil kunne give slip på de her æg og tænke det mere som et organisk materiale, jeg giver videre. Det føles stadig lidt som om, at det ville være mit barn. Men det er den følelse, jeg prøver at komme af med nu, så jeg kan være helt sikker på, at jeg vil have det godt med, at mine æg bliver brugt af nogle andre til at få det barn, de ønsker.

De mange tanker og dilemmaer er selvfølgelig blevet vendt med Marias mand.

− Min mand har sagtens kunne forstå mine overvejelser. Han har selv haft de samme tanker, men han er kommet dertil, hvor han synes, det er en god idé, at jeg donerer æg. Vi kan jo se på vores egne børn, at vi har nogle æg, der fungerer. Ligesom mig har han været så lykkelig og glad for at blive forælder og kan unde andre mennesker samme oplevelse.

Tvivlen i forhold til, om Maria vil kunne distancere sig fra de donerede æg, greb hende for alvor i sommer:

− Jeg blev ramt af en følelse af, at det ville være underligt at vide, at der var et æg derude, der lidt var mit, og at jeg ikke skulle passe på det barn. At jeg ikke ville have nogen medbestemmelsesret – at jeg ikke ville have noget at skulle have sagt i forhold til opdragelse. Det blev jeg helt desperat ved tanken om.

Det var en tanke, der dukkede op, fordi Marias egen datter på det tidspunkt var fyldt halvandet, og lighedstrækkene mellem mor og datter blev tydeligere.

− Det var pludselig svært at skulle forholde sig til, at de sider, der f.eks. kan være vanskelige at håndtere ved min datter, var sider, der måske skulle håndteres af andre.

Men efterhånden er Marias tanker vendt mere mod, at de mennesker, der modtager æg, jo er mennesker, der brændende ønsker sig et barn.

LÆS OGSÅ: Julie Steincke fik et barn med sin bedste ven: ”Jeg var nødt til at give slip på min naive forestilling om den perfekte familie”

Når sorgen får et ansigt

Maria kender selv et par stykker, der forsøgte i flere år, før det lod sig gøre at få børn, og hun kender andre, hvor det stadig ikke er lykkedes.

− Det må jo være frygteligt ikke at kunne opnå det, man allerhelst vil. Jeg tror, det fylder rigtig meget i ens hoved konstant at skulle se gravide maver og barnevogne overalt. At tale med de her mennesker har gjort det lettere for mig at identificere mig med problemet – for det giver jo sorgen et ansigt. Man kan se de følelser, der er bag en ufrivillig barnløshed. Det rykker også lidt ved, hvad man rent faktisk selv har lyst til at gøre for at hjælpe. Og når jeg nu har æg, der dur ...

Efter mange måneders grundige overvejelser er Maria meget tæt på en beslutning. Hun er i hvert fald klar til at starte de første undersøgelser, der skal godkende hende til at blive åben ægdonor på Rigshospitalet.

− Jeg synes efterhånden, min mavefornemmelse er rigtig god omkring det hele, og når jeg tænker på det, har jeg det sådan: det kunne være så sejt, hvis der er nogen, der sidder derude og får beskeden om, at der er æg klar til dem. At se æggene som et organisk materiale og ikke som et barn har især været med til at skubbe mig i retning af, at hvis der skulle komme et barn ud af det, er det ikke mit, men andres. Jeg tænker, at det vil være det hele værd – at hjælpe andre mennesker med at kunne få den glæde det er at have børn. Hvor besværlige de da så end til tider kan være. 

Ulemper og risici

Hormonbehandlingen
Indsprøjtningerne stimulerer din egen hormondannelse. Du kan føle dig oppustet, få brystspænding og trykken i underlivet. En sjælden, men alvorlig, komplikation er overstimulering af æggestokkene. For at undgå overstimulering gives en lav (mild) dosis hormonstimulerende medicin. Symptomerne på overstimulering er smerter i maven, kvalme og opkastning. Sker dette, afbrydes af hormonbehandlingen, og du bliver indlagt og får væsketerapi. Denne sjældne komplikation undgås ved at følge udviklingen af ægblærerne med hyppige ultralydsskanninger.

Ægudtagningen
Stikket i skede-slimhinden gør, at du kan bløde lidt fra skeden umiddelbart efter ægudtagningen. I sjældne tilfælde kan der komme en blødning indvendigt omkring æggestokkene, som kan nødvendiggøre en kortvarig indlæggelse. Selv om ægudtagningen foregår sterilt, kan der i ganske få tilfælde opstå underlivsbetændelse omkring æggestokkene. Ved underlivsbetændelse får man smerter og feber, der behandles med antibiotika.

Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed og kampagnen "Givliv – bliv ægdonor".

Blivaegdonor.nu

Fakta: Blivaegdonor.nu er stiftet af frivillige med forskellige interesser for ægdonation, hvor det bærende er, at man kender en, der mangler æg, eller at man selv mangler æg. Blivaegdonor.nu er ikke en betalingsside og er gratis for brugerne. Man kan både oprette sig som modtager af æg eller som donor. Formålet med foreningen er at skabe dialog og erfaringer med ægdonation. 

LÆS OGSÅ: Danske børnefamilier har svært ved at sige nej

LÆS OGSÅ: Tine Gøtzsche: "At jeg skulle adoptere var en nem beslutning. Jeg havde ikke lyst til at være gravid alene"

LÆS OGSÅ: ”At få fjernet mine børn er den største sorg i mit liv. Som jeg håndterede ved at tage flere stoffer”