Med minder fra en svunden tid
SPONSORERET indhold

Med minder fra en svunden tid

Guldsmed Annette Dickow bor ved første øjekast stramt og stilrent, men kig nærmere efter, der er masser at gå på opdagelse i.

Foto: Charlotte Schmidt Olsen
16. jan. 2016 | Bolig | BoligLiv

 


Hvem: Guldsmed Annette Dickow
Hvad: Treværelseslejlighed på 82 kvadratmeter
Hvor: Frederiksberg, Kbh.

Indenfor i Annette Dickows lejlighed på Frederiksberg danner hvide vægge og lyse trægulve rammerne som i mange andre hjem. Men Annettes indretning er langt fra almindelig, for den hænger på meget personlig vis sammen med hendes smykkedesign, der alle har elementer af nostalgi og minder i sig. Men smykkerne vender vi tilbage til.

Opdagelsesrejse
Annettes hjem er i konstant udvikling takket været to lofts-rum, hvor hun gemmer nogle af sine ting for en tid for senere at ἀnde dem frem igen og bruge dem i en ny sammenhæng. De ting, der kommer igennem hoveddøren, må meget gerne bidrage med en historie om en svunden tid, mener Annette. Det gør hendes hjem utroligt spændende at gå på opdagelse i. Men man bliver ikke væk under opdagelsesrejsen. Der er en tråd igennem farvevalget, hvor det rene sort-hvide er gennemgående for basismøblerne, og farven orange ofte popper op som en lille overraskelse, f.eks. på en gammel arkitektlampe eller en del af en gammel lampe, som Annette nu bruger som skål.Annette blander med sikker hånd helt nye møbler fra  f.eks. Ikea og Designer Zoo med de gamle fund og arvede ting. Det ser smukt og harmonisk ud, og tricket ligger i det sikre farvevalg og i ikke at bringe for mange møbler sammen. 

Inspiration fra Mormor
Og nu til smykkerne: Annettes ideer til dem udspringer ofte af en nysgerrighed og reflektion over menneskets relationer, normer og værdier. For eksempel hendes prisvindende unika serie Portræt af en Mormor. Fragmenter fra mormorens møbler er mikset ind i smykkerne, som derved fortæller en dejlig historie om et menneske og de ting, som hun valgte at omgive sig med i mange år. Mormor er også repræsenteret i lejligheden, f.eks. hænger et fint gammelt spejl fra hendes hjem i Annettes entre. I badeværelset hænger der et lille gevir på væggen som knage. Og også fascinationen af jagttrofæer har Annette brugt i sine smykker. Den humoristiske smykkeserie Fra stuevæg til Øreflip består simpelthen af øreringe udformet som små jagttrofæer. Inspirationen fik Annette fra sin barndom, hvor hun lyttede til sin fars jagthistorier om aftenen efter en god jagtmiddag. Men kig selv med i hendes smukke hjem på siderne her for flere fine detaljer.


Grene og sølv er sat spændende sammen til de to objekter, som Annette lavede til en fairtrade udstilling i 2009.


Annettes sko står klar til afgang under en gammel bænk i entreen.

Idé
Gør som Annette, og skru en rå gren fast på væggen i en-treen – så har du en smuk knagerække.


Annettes arbejdsværelse. Stolen er en gammel barberstol, og bordet er et minimalistisk bukkebord med orange retroarkitektlampe.


Alt er o.k i spiseafdelingen! Spisebordet er nyt fra Ikea, og rundt om det står en blandet flok af gamle og nye stole. Lamperne er gamle, og den orange skål er en del af en gammel Verner Panton-lampe. På bakken står en Stelton-kande og keramik fra Ditte Fischer og unika-k.dk.

TIP
Du kan sagtens blande stole i forskelligt design, uden at indtrykket bliver rodet, bare du vælger stole i samme farve.


Den fantastiske bakke har Annette fundet på et loppemarked.


I reolen står fine æsker med patina og moderne keramik bl.a. fra Jeanette Hiiri. Annette maler også, og penslerne har deres plads her.


Også soveværelset er enkelt indrettet med et lille rundt bord købt hos Designer Zoo og puder fra By Nord købt i Sankt de Luxe i Roskilde. Kanden er fra Helbak.


Det fine gamle toiletskab er fra et loppemarked. Nu bruger Annette det ved spisebordet som samlingssted for musselmalede kaffekopper, vandglas arvet fra bedsteforældre og keramik fra Anne Black.


I entreen står en rå transportkasse til opbevaring, og spejlet fra mormors hjem hænger på væggen.
 

Badeværelset med gevir på væggen.


Annettes tøj hænger i et gammelt metalskab fra et omklædningsrum.


Annette i sit originale 60’er køkken, som blot har fået nye greb i læder.


Trofæ øreringe med sorte ædelsten. Skålen Hapilu er fra unika-k.dk.


Nyt og gammelt mødes her i stuen. De to sjove lænestole og den sorte lædersofa er gamle. Bønnebordet fra Designer Zoo, vaserne fra Jeanette Hiiri og puden fra By

Annette Dickow har værksted på Vesterbrogade 180, 1800 Frederiksberg C – og besøgende er velkomne. Tjek Annettes hjemmeside annettedickow.dk for åbningstider eller ring til hende på 28 11 32 84.

► SE OGSÅ: Julies iderige indretning
► SE OGSÅ:
Kreative kvadratmeter
► SE OGSÅ:
Hverdag i vilde kulører