Medina besøger flygtninge i Kenya.
SPONSORERET indhold

"Min far er grunden til, jeg skabte det her projekt for at hjælpe flygtninge"

ALT for damerne var med, da Medina besøgte én af verdens største flygtningelejre.

Af:: Maria Bruun-Schmidt Dorrens Foto: Hans Bach
02. aug. 2017 | Livsstil | ALT for damerne

Tårer glimter i øjenkrogene, da Medina møder to kvinder på flugt fra de mænd, som vil slå dem ihjel.

Hendes grønne plastikstol giver et knæk, da hun læner sig frem mod pigerne for at berolige dem og hvisker: ”Bevar håbet, I er stærke”, inden hun spørger: Hvordan kan vi gøre situationen bedre?

Det er maj måned, og den danske popsangerinde er på besøg i én af verdens største flygtningelejre: Kakuma-lejren i det nordlige Kenya, der huser næsten 180.000 flygtninge, som hovedsageligt kommer fra Sydsudan, hvor borgerkrig og sultkatastrofer har plaget landet i mange år.  

Det er tredje gang, hun er af sted på en såkaldt ”uddannelsesrejse” som ambassadør for Folkekirkens Nødhjælp, hvor hun står bag initiativet Mevation, der har til formål at oplyse unge om flygtningesituationen og motivere dem til at handle.

– Jeg ville gerne gøre en forskel for de her flygtninge. Og det føler jeg, jeg er i gang med. Der er noget, som ændrer sig i mig hver gang, jeg er af sted. Og allerede her efter et år sidder folk fastansat på Mevation, og det, synes jeg bare, er totalt sindssygt. Det er fucking fedt. Det siger jo noget om, at jeg gør noget rigtigt, siger hun i denne uges ALT for damerne.

Barn af en flygtning

Og flygtningesituationen er ikke fremmed for Medina, selvom hun er født i trygge Danmark.

I det nordlige Aarhus voksede Medina op som Andrea Fuentealba Valbak i en boligblok med sin danske mor, og sin far, Alejandro, som er flygtning fra Chile, sin bror og lillesøster. Faderen fortalte sin datter mange historier om sine oplevelser på flugt, fortæller hun.

– Min far er grunden til, jeg skabte det her projekt for at hjælpe flygtninge, men jeg blev helt sikker på, at jeg skulle gøre det, da jeg i 2015 befandt mig på den græske ø Kos, hvor jeg lige pludselig stod midt i et væld af mennesker på flugt.

– Altså flere hundrede, måske tusinde, jeg ved det ikke, flygtninge, de var bare overalt. Svømmede i land med deres babyer, voksne, der vandrede igennem ild og vand uden sko på, mennesker der så deres kære dø lige for øjnene af dem, og de måtte bare kæmpe videre. Der blev skudt efter dem i bådene, så de kunne få lov til at synke. Det er så fucking sindssygt, siger Medina.

Har kendt flygtninge hele livet

Forståelsen for, at folk ser forskellige ud og har forskellige muligheder afhængigt af deres baggrund er noget, hun er haft med sig fra barns ben, fortæller hun.

– Jeg er vokset op med og har kendt flygtninge i hele mit liv. I Aarhus boede vi blandt virkelig mange forskellige nationaliteter, så jeg har haft mange flygtningevenner. For enden af mit hus boede f.eks. en stammekonge med sin søn, som var prins – de var nok højst sandsynligt flygtet et sted herfra (Kenya, red.).

– Vi var venner dengang, og med min baggrund og opvækst tror jeg bare, forståelsen for forskelle mellem mennesker er noget, jeg bærer rundt med mig, siger Medina.

”Skæbnehistorier” er ikke nok

I Kakuma-lejren giver hun sig god tid til at møde flygtningene og høre deres historier. Hun er nemlig opsat på, at turen ikke må være spildt.

– Det er fint nok at høre skæbnehistorier, og det vil jeg også gerne, men det bliver meget hurtigt det samme. Nu har jeg hørt flygtningehistorier hele mit liv, så jeg vil hellere i gang med at hjælpe ved at være kreativ og finde på konkrete løsninger.

Se Medinas videodagbøger fra turen og læs den store reportage i denne uges ALT for damerne, hvor du kommer helt tæt på Medina og livet i Kakuma-lejren.