Reumert-vindende skuespiller: Jeg var så skeløjet, at ingen kunne se, hvor jeg kiggede hen

Hvad er det bedste ved den alder, du har nu?
– At jeg indimellem næsten glemmer, hvor gammel jeg er, hvis jeg bliver spurgt. Min alder bekymrer mig på ingen måde. Som yngre tænkte jeg mere over det med alder. Jeg syntes pludselig, det lød af meget, da jeg fyldte 25 og følte mig ung, hvis folk var 6 år ældre end mig. Det gør jeg på ingen måde nu. Det er, som om aldersforskelle bliver mindre, jo ældre man bliver. Samtidig har jeg venner og tætte kollegaer, der både er yngre og ældre end mig. Det giver en god dynamik.

Hvilken dag har betydet mest i dit liv?
– Den dag, min datter kom til verden.

Hvis du kunne ændre en ting ved dig selv, hvad skulle det så være?
– Da jeg kom ind på skuespillerskolen, var jeg så skeløjet til optagelsesprøven, at juryen ikke kunne se, hvor jeg kiggede hen. Det er ret problematisk, hvis en skuespiller ikke kan se sin medspiller i ­øjnene – eller nærmere, hvis ens medspillere ikke kan se, hvor man kigger hen. For ikke at tale om publikum. Så jeg fik øjnene rettet. Hvis det ikke var, fordi mit kommende arbejde ­havde krævet det, tror jeg ikke, jeg var blevet opereret. Ellers ­prøver jeg så vidt muligt at stå ved mig, som jeg er... selvom jeg da ind-imellem ønsker, jeg ­havde krøller.

Hvornår bliver man voksen?
– Når jeg laver en indkøbsseddel med toiletpapir, havregryn og mælk, eller taler om glæden ved en vaskesøjle, så føler jeg mig ret voksen. Men hvis tingene føles uoverskuelige, og jeg ringer til mine forældre for at få medynk, så føler jeg mig lille – og har brug for at blive opfattet som sådan.

Hvilken anden kvinde har inspireret dig mest?
– Både min mormor og farmor har inspireret mig meget. Min mormor, fordi hun altid har været meget rejselysten, været god til at tage ud i verden og ikke gå glip af oplevelser. Min farmor, fordi hun har lært mig en masse husmoderflid. Jeg stod ved siden af hendes symaskine, når hun syede barbietøj til mig og kom i strikkeskole som 5- årig. De har været med til at give mig glæden ved både den store verden og de små hjemlige sysler.

Hvad er din største last?
– Jeg elsker bland-selv-slik og kan nærmest glæde mig til fredage, hvor det er på tilbud. Jeg har et sindrigt optimeret system, som bliver gentaget ugentligt. Det eneste problem er, at min kæreste ikke kan lide slik, så jeg er lidt alene om min last. På den anden side er jeg sjældent hjemme fredag aften, så spiser jeg det mellem scenerne i forestillingerne på teatret.

Hvad skal du prøve, inden du dør?
– Jeg drømmer på ingen måde om at springe med faldskærm eller andre adrenalinkick. Men som mange andre drømmer jeg om at opleve en masse ting: at rejse med min familie, køre på hundeslæde i Grønland, ­spise pizza på Sicilien, og mange helt almindelige ting. Og så ­drømmer jeg om, at jeg kan ­blive ved med at ­blive udfordret inden for mit fag. Og at jeg engang får en have.

Hvad er den mest mindeværdige oplevelse, du har haft i din karriere?
– Det mest fantastiske ved mit fag er, at jeg hele tiden får lov til at lave nye forestillinger og dermed også hele tiden får nye oplevelser i mit arbejde. Både i prøvelokalet, på scenen og i samspillet med publikum. Nu har jeg snart været uddannet i ti år og synes, jeg kan se tilbage på et væld af oplevelser, jeg aldrig vil glemme. Men det mest fantastiske er, at det altid er oplevelser, jeg har haft sammen med andre, så når vi mødes på kryds og tværs af de forskellige forestillinger, er der altid plads til gamle ­historier og anekdoter. At modtage en Reumert var også stort. 

LÆS OGSÅ: Stine Fischer: “Det keder mig, at vi alle skal være ens og have samme værdier”

LÆS OGSÅ: Marie Bach Hansen: “Livet ville være lidt lettere, hvis man aldrig tvivlede på sig selv”

LÆS OGSÅ: Sofie Linde: Jeg rangordner mine venner med post-its