Mig & min bolig: Designer Mette Lindeberg fra Manostiles
SPONSORERET indhold

Mig & min bolig: Designer Mette Lindeberg fra Manostiles

Kig med indenfor i Mette Lindebergs bolig, hvor minimalisme er en dyd, når man bor syv under samme tag.

Foto: Nicoline Olsen
06. jun. 2015 | Bolig | BoligLiv



'Når jeg er ude i den friske luft, kommer alle mine ideer' – fortæller Mette Lindeberg, der lever af at designe boligtilbehør i sit eget firma Manostiles. Kig med indenfor i hendes bolig, hvor minimalisme er en dyd, når man bor syv under samme tag.

Her bor:
Iværksætter Mette Lindeberg, hendes mand, Casper, og deres indtil videre fem piger – de venter et barn mere til sommer.
Boligen er et parcelhus fra 2001 i Solrød Strand på 195 kvadratmeter.
Mette ejer virksomheden Manostiles Danish Design og designer boligtilbehør med et stærkt grafisk udtryk. Se www.manostiles.dk

Beskriv din stil med 3 ord
Minimalistisk, stilren og hyggelig.

Mit barndomshjem var
… et parcelhus fra 70’erne. Stilen var klassisk 70’er med en blanding af gammelt og nyt og noget af det gode danske design, vi skriger efter i dag. Jeg husker tydeligt Relief tekanden fra Bing & Grøndahl med den flettede hank.

Det sjoveste sted, jeg har boet
Da jeg var otte år, flyttede vi ud på en bondegård. Vi havde heste, kaniner, høns, grise og var omgivet af skov. Jeg ville ønske for alle børn, at de kunne prøve at vokse op med naturen på tæt
hold, det giver en sund tilgang til mange ting.

Mit nuværende hjem
… er ikke stort nok! Vi har fem børn og venter et barn mere til sommer, så vi er på udkig efter anden bolig. Jeg drømmer om et hus lidt på landet og stadig i byen – og tæt på børnenes skole.

Mit yndlingshjørne i boligen
… er ved brændeovnen i gyngestolen med en god bog eller et boligmagasin. Der slapper jeg af, og tankerne får frit løb.

De ting, der har overlevet længst i mit hjem
… er nogle billeder, som Sally Mann har taget. Hun er en fantastisk fotograf, der tør gå over grænser og få følelser ud af sine billeder.

De ting i min bolig, jeg holder mest af
… er mine nye puder fra forårskollektionen 2014, mine lysestager i kobber og så mit Pure Nordic økologiske sengetøj – det er så blødt og jeg elsker at sove i det.

Det næste, der skal ske i mit hjem
… er, at vi flytter og får mere plads.

Det seneste, jeg har købt til min bolig
… er en Arne Jacobsen sengelampe i sort.

Det næste, jeg skal købe til min bolig
… er et nyt bord til køkkenet. Jeg kan næsten ikke holde det gamle ud – det har virkelig også betalt sin pris med så mange børn! Det nye skal enten være af corian eller Piet Heins ellipsebord.

Hvis jeg skulle flytte, skulle det være
… gerne til en stor grund nede ved vandet, hvor vi selv kan bygge. Men jeg drømmer også om en dag at få et hus i Italien eller Sydspanien, hvor vi kan tage ned om vinteren – jeg elsker varme, sol og lys.

Det design er jeg mest stolt af
… mine lysestager. De kan holde i mange år og passer ind i alle hjem, og så er de smukke sammen med alt.

Min favorit webshop
… der er mange fantastiske, men skal jeg nævne en, må det blive trendyliving.dk

Jeg bliver især inspireret af
… naturen! Når jeg er ude og dyrke motion i den friske luft, kommer alle mine ideer og tanker.

Jeg samler på
… alt, hvad mine børn laver af spændende kreative ting (og gemmer nok lige lovlig meget).

Det kommer ALDRIG ind i mit hjem
… plastikblomster.


Yndlingspladsen er krogen ved brændeovnen. Helst med en god bog eller et boligmagasin. Stolen er Wegners J16, og puden er fra Manostiles’ forårskollektion.

TILBUD: 4 numre af BoligLiv + 3 vaser fra Kähler



Fyrfadsstagerne kan bruges til alt – også opbevaring af perler og blyanter.


Bord og stole er fra Trip Trap. Den sorte dug er Mettes eget design.


Æskerne er geniale til at få styr på alt det nips, der uvægerligt følger med, når man har fem børn.


IDE
Sæt dine krydderurter i dekorative æsker og dåser i stedet for i potter. Dåse og grydelapper er fra Manostiles.


Mette samler på de klassiske Kay Bojesen træfigurer pga. deres flotte og enkle design.

Mettes 3 bedste indretningstips:

1. Klip nogle grene, og sæt i en stor vase, skift puderne i sofaen, og lav et fad med lys – det er en nem og billig måde at opgradere stuen på.

2. Lav en billedvæg med dine yndlingsbilleder.

3. Sæt krydderurter i smukke grafiske dåser i køkkenet i stedet for i urtepotter. Det både pynter og dufter.


► SE OGSÅ: Murermestervilla anno 2014: Moderne drømmehjem

► SE OGSÅ: Mig & min bolig: Designer Evalou Hauge

► SE OGSÅ: Cool løsninger i TV-værtens rækkehus