Mikael Kamber opgav drømmen for familien

Tv-vært Mikael Kamber er en af de heldige, der allerede i en alder af 11 år mødte et menneske, han fra begyndelsen følte sig tæt forbundet med, og som han senere ved en tilfældighed atter støtte ind i og blev kærester med. I dag har han og Annette to børn og ring på fingeren.

– Følelsen af at møde en, man deler rødder med, er følelsen af tryghed for mig. Et fast anker. Jeg kender Annettes værdier og ved, hvad hun kommer af. Hun er okay come rain come storm. For sådan er det jo her i livet og i parforholdet. Der kommer solskin, men også regn og storm, og der ved jeg bare, at jeg kan stole på Annette. Det er en kæmpemæssig ballast i et forhold at have fælles historie og fælles referencer, siger Mikael Kamber om sit forhold.

LÆS OGSÅ: Mikael Kamber: "Så tag dog og fri til jeres kvinder!"

Både Mikael og Annette er opvokset på Fanø, hvor de mødte hinanden i folkeskolen, da Annette begyndte i Kambers klasse. Efterfølgende flyttede de begge til Christianshavn, og det er også her, parret bor i dag. Men først skulle de lige et smut omkring barndomsøen, Fanø.

– I 2007 blev jeg chefredaktør og direktør for JydskeVestkysten, hvis hovedkontor ligger i Esbjerg. Det var derfor oplagt at flytte til Fanø, hvor vi har hele vores historik og logistik, og hvor mit favorithus – det nordligste hus i Nordby – var til salg. For Annette var det en lidt blandet oplevelse at flytte tilbage. Hun kom fra et travlt liv som tandlægeklinikejer og til pludselig at have ret god tid til vores to piger i det her lille samfund. Hun arbejdede to dage om ugen i København og pendlede frem og tilbage. Annette holder rigtig meget af København, og udfordringen ved at tage jobbet på JydskeVestkysten lå ikke hos mig. Formanden for JydskeVestkysten forhandlede næsten ikke med mig, men rigtig meget med Annette, ha, ha. Annette og jeg lavede den aftale mellem os, at hvis hun stadig ville tilbage til København efter tre år, så no discussion. Og sådan blev det. Professionelt set var det tre eventyrlige år for mig, fordi jeg følte et tæt bånd til avisen, området og de mennesker, der bor der, og jeg var ked af at skulle stoppe så hurtigt. Men jeg er ikke bare mig selv, jeg er også en del af et parforhold og en familie.

– I 2010 flyttede vi tilbage til Christianshavn, og for Feline skete der lidt det samme, som der skete for mig, da jeg flyttede til Fanø som barn. Hun var i samme alder, gik i anden klasse, havde styr på alting og blev så rykket op med rode og skulle starte forfra. Heldigvis er Feline ekstremt socialt intelligent, så hun fik hurtigt gode venner, men at få rykket rødderne op er en følelse, du har med dig resten af livet. Jeg bærer den stadig i mig, og det vil hun nok også gøre. Men giver det robusthed? Ja, det gør det. Og robusthed er en rigtig god ting at have med sig.

– I dag er Christianshavn "hjemme" for os alle fire. Og Christianshavn minder på nogle punkter om Fanø. Det er heller ikke en ghetto. Det er en smeltedigel af forskellige mennesker. Subsistensløse, kreative, håndværkere, bankfolk, kunstnere, akademikere – de er der alle sammen og lever side om side. Jeg kan godt savne naturen og de store vidder på Fanø, men heldigvis har jeg min racercykel, og lige så snart jeg sætter mig op på den, kan jeg køre ud i naturen og mærke årstiderne. Hvis jeg ikke havde min racercykel, tror jeg, jeg ville blive sindssyg.

Læs hele interviewet med Mikael Kamber i denne uges ALT for damerne, der er på gaden torsdag d. 6. juli 2017.