Indretning
SPONSORERET indhold

Min kreative oase: Vævede drømme på Vesterbro

Tekstildesigner Signe Rønne Kejlbos værksted er alle farveglade kvinders drøm om paradis fyldt med lækre vævede tekstiler, pels og glimmerbånd.

Foto: Hanne Fuglbjerg
12. maj. 2016 | Bolig | BoligLiv


HVEM: Tekstildesigner Signe Rønne Kejlbo, 39 år, bor i København med sin kæreste og 2 børn.
HVAD: 125 kvadratmeter værksted og butik i gadeplan.
HVOR: Ny Carlsbergvej 37 st.th. på Vesterbro i København. SIGNEKEJLBO.DK


Det første, man ser, er de smukke vintage kimonoer, der hænger i vinduet ud til gaden. Dernæst er det en farveeksplosion, der møder en i det 125 kvadratmeter store værksted hos Signe Rønne Kejlbo. Det er stort og lyst, og der er højt til loftet. På gulvet står to væve, som hun bruger til at udvikle nye ideer og eksperimenter, men de bliver også brugt til produktion af vævede bestillinger fra haute couture-husene rundt omkring i verden – seneste produktion har været for modehuset Givenchy. Når Signe ikke arbejder ved væven, er hun ved det store trykbord, hvor hun laver skitser til sine sjalskollektioner.

Tingfinder med hang til glimmer
Udover hendes designarbejde er der sjove, finurlige ting på alle hylder og borde overalt på værkstedet. “Jeg er en tingfinder med stor kærlighed til det, som har en historie. Det kan være alt fra en gammel keramikfod, jeg har fra min mors mand, til min skøre kommode med 1000 hemmelige skuffer”, fortæller hun. Hun har krukker fyldt med glimmerbånd og perler og små udklip fra hendes rejser til bl.a. Indien. Og skufferne er fyldt med stofprøver eller vintage tekstiler, flankeret af gamle bamser og andet sjovt antik legetøj. Stedet emmer af kreativitet og humor, og du kan heldigvis lægge vejen forbi og selv mærke stemningen og se de smukke vintage kimonoer og de sjaler, hun designer.


Signe sælger bl.a. smukke vintage kimonoer fra sit showroom. Nedenunder står flere af hendes malerier, som skal med på to kommende udstillinger.

 
Alle hylder bugner af materialer til de vævede design.


Naturen og især blomster figurerer ofte i Signes malerier og design.


Kontorpladsen, hvor Signe bearbejder tekstilprint på computeren. De klassiske Wedel Madsen værkstedslamper fås bl.a. hos casanovafurniture.dk


Signe i gang med arbejdet på den store trævæv.


De smukke vintage kimonoer passer perfekt til farverne i Signes egne malerier.


Signe designer bl.a. for haute couture-huse som Lanvin, Oscar de la Renta og Saga Furs.


Bøtter med Ecoline og tekstilfarver er klar til brug.

Skab selv stilen
Er du vild med Signes feminine og farverige univers, så gå efter lækre vævede tekstiler, silketryk og smukke akvareller.
1. Væghængt glaskabinet fra Nordal, 2.199 kr.
2. Leaf akvarel fra Stilleben, 575 kr.
3. Spisebord i teak fra Trademark Living, 2.459 kr.
4. Maleri af Signe Kejlbo. Kontakt Signe for priser.
5. Valmueprint af Ida Lærke, 750 kr. hos Stilleben.
6. Turkis pendel fra Trademark Living, 779 kr.
7. Unikatryk på hør og bomuld af tekstilkunstner Anne Fabricius Møller. Priser fra 275 kr. hos apetersen.dk
8. Taburet i metal og mangotræ, 1.030 kr. fra Broste.
9. Shiboro silkekimono fra Kimono in the clouds, 4.950 kr.
10. Smuk akvarel af Signe Kejlbo. Kontakt hende for priser på signekejlbo.dk

► SE OGSÅ: Snedkerens legeplads
► SE OGSÅ: Farverig lejlighed: Stjernedrys & pangfarver
► SE OGSÅ: Mig & min bolig: Lars Kristensen ejer af vintagebutik