Foto: Camilla Bryndum, Søren Rønholt, private, m.fl. | Mød 11 kvinder, der styrer dit liv
ALT for damerne

Disse 11 kvinder styrer dit liv

Del på

Hvem bestemmer, hvad du serverer til aftensmad? Hvor du rejser hen på ferie? Og hvad hele familien ser i tv fredag aften? Du træffer selvfølgelig selv nogle valg, men på prominente pladser sidder indflydelsesrige kvinder og trækker i trådene. Mød 11 af dukkeførerne her.

Af Simone Anet Bodholdt 30.jul.2013 Livsstil


Lotte Hansen, 41, direktør i eget kommunikationsfirma Hansen Agenda og politisk kommentator på BT.

Sådan styrer hun dit liv: Interesserer du dig for politik? For de ting, der sker i samfundet omkring dig? Det er nu, du skal sige ja. Det er i hvert fald politisk kommentator Lotte Hansens mål at få danskerne til at sætte sig mere ind i politik. Du kender hende måske bedst som det hurtigtalende sidekick fra ”Jersild og spin” på DR, hvor hun gav os alle sammen et lidt større indblik i det politiske maskinrum og måske også fik os til at tage stilling.

Hvordan forsøger du at påvirke danskerne?
– Grundlæggende forsøger jeg at påvirke dem med viden og indsigt. Jeg prøver at gøre mig umage med ikke at have min egen politiske agenda, men en agenda for, at man skal sætte sig ind i demokratiet og gå op i det. Jeg bliver ked af det, når folk lader fordommene råde. Vi skal værne om det fantastiske demokrati, som andre har fået sig selv slået ihjel for.

Kan du holde dine egne politiske holdninger ude?
– I den enkelte klumme, tror jeg, de fleste kan mærke, hvad jeg mener. Men det betyder ikke, at jeg har et politisk projekt. Jeg gider ikke være bange for, at folk kan indlæse politiske holdninger i mine klummer, for det er vigtigt at være skarp og turde have en holdning. Nogle kommentatorer kommenterer kun spillet, men jeg prøver også at kommentere betydningen for Danmark i den udstrækning, jeg har informationerne.

Hvad er det vigtigste, du har rykket på?
– Mange har sagt til mig, at politik er blevet mere interessant, fordi jeg er god til at forklare, hvordan tingene hænger sammen. Selvom jeg har gået mange år på universitetet, kan jeg sige tingene på dansk. Og man skal ikke give op over for noget komplekst.


Lisbeth Zornig, 45, foredragsholder og leder af Huset Zornig, som indeholder en tænketank og rådgiver organisationer og politikere.

Sådan styrer hun dit liv: Lisbeth Zornig har fået os til at tale om “underdanmark”. Da hun i 2010 blev formand for Børnerådet, fik organisationen en kontroversiel frontkvinde med en klar agenda: Udsatte familiers vilkår skulle forbedres. Lisbeth Zornig blandede sig ikke bare i debatten, hun forfærdede os alle med sin helt personlige historie om sin opvækst. I 2012 lå hun på andenpladsen på Politikens liste over årets meningsdannere. Kun overgået af Margrethe Vestager.

Hvorfor forsøger du at påvirke danskerne?
– Vi bruger mange milliarder i Danmark på at løse problemerne for de udsatte, men det nytter ikke. Antallet af anbragte børn har været konstant i over 30 år. Selvom vi synes, at vi bliver klogere og bruger flere penge, er de lige så udsatte og anbragte. Så der skal smides en mental håndgranat ind i den måde, vi forvalter udsatte borgeres situation på. Der skal tænkes nyt, og det er det, jeg forsøger at mobilisere.

Hvordan synes du, at du har indflydelse på den almindelige danske kvinde?
– Jeg har fået tusindvis af mails fra helt almindelige, velfungerende kvinder med balance i livet, som har fået en øjenåbner af at læse min bog og se filmen om min familie. Jeg kan mærke, at jeg har skabt en holdningsændring og har givet hr. og fru Danmark et sprog til at tale med om de store sociale problemer. Sociale problemer, som vi er vidne til, men simpelthen ikke ved, hvordan vi skal starte med at sætte ind overfor.

Hvad er det væsentligste, du har brugt din position til?
– Jeg har været med til at påvirke to lovgivninger, som er kommet for nylig. Den ene er overgrebspakken, som er en meget markant lov til at forhindre overgreb fremadrettet. Den anden er tilsyns- og anbringelsesreformen, som skal sikre, at børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, får ordentlige forhold. Det er de to ting, jeg er mest stolt af.

LÆS OGSÅ: Danske kvinder føler sig pressede


Gitte Madsen, 47 år,underholdningschef på TV 2.

Sådan styrer hun dit liv: Gitte Madsen bestemmer, hvad du kan tænde for fredag aften, og hvad vi taler om mandag morgen. Det, vi ser på tv, påvirker os. Og der er intet som underholdningsprogrammerne, der kan samle os foran flimmerkassen eller skille vandene. På TV 2 er det Gitte Madsen, der styrer showet. Hun er ansvarlig for bl.a. ”Vild med dans”, ”Hvem vil være Millionær?” og ”Live fra Bremen”.

Hvordan forsøger du at påvirke danskerne?
– Mit job er at lave den bedste fest for alle dem, der ikke selv skal til nogen og derfor bliver hjemme foran skærmen. Derfor er vi kun dygtige, hvis folk bliver i godt humør, griner og hygger sig med vores underholdning. Mange af mine programmer sender et signal om, at man kan udvikle sig som menneske, når man prøver noget nyt, viser nye sider af sig selv og ikke er bange for at dumme sig i trygge rammer.

Hvilket program har fået danskerne mest op af stolene?
– ”Vild med dans” har, ifølge danseskoler over hele landet, i bogstaveligste forstand fået folk ud på gulvet. Det er jeg pivstolt over. Dans og musik er ufortyndet livsglæde, energi, sensualitet og krop, som vi menneskedyr efter min mening ikke kan få nok af. Før ”Vild med dans” var en mand, der dansede, én der ikke havde råd til at stå i baren. Nu er en mand på gulvet sej, lækker og den, damerne vil have.

Tænker du over, hvilken indirekte magt, du har?
– Det er en ære, at komme ind i folks stuer. Og hvis man påstår, at man vil underholde, skal man opføre sig ordentligt med respekt for de mange hundredetusinder seere. Fru Rasmussen fik flere personlige stemmer i ”Vild med dans”, end hendes mand – daværende statsminister Fogh Rasmussen – nogensinde havde fået til et valg. Så kan man da godt tænke over, at man påvirker folk.


Selina Juul, 33, selvstændig grafiskdesigner og foredragsholder.

Sådan styrer hun dit liv: Da Selina Juul stiftede Facebookgruppen ”Stop Spild Af Mad” i 2008, havde hun ikke troet, at forbrugerbevægelsen ville vokse sig til at have afgørende indflydelse på danskernes hverdag. Hun har ikke bare talt på store internationale konferencer i bl.a. EUog FN-regi. Hun står også bag et ”Madspilds Manifest” sammen med Coop, som gør, at du fra august kan finde skæve gulerødder i mange af kædens butikker. Grøntsager, som ellers ville være blevet sorteret fra og smidt ud. I køleskabe med mærkatet ”Red Maden” vil du også kunne finde nedsatte varer, der er tæt på sidste salgsdato.

Hvorfor er det vigtigt for dig at mindske madspild?
– Jeg er født i Moskva under kommunismen på et tidspunkt, hvor der næsten ingen mad var i butikkerne. Min familie, som alle er akademikere, sultede heldigvis ikke, men vi brugte al vores mad med omhu. Da jeg kom til Danmark for 20 år siden, var jeg chokeret over at se, hvor meget mad, man smider ud. Derfor er Stop Spild Af Mad også et personligt korstog for mig.

Hvad er det væsentligste, du har rykket på?
– Bare tre måneder efter, jeg stiftede Facebookgruppen, meldte Rema 1000 ud, at de fjernede mængderabatter i deres butikker for at mindske madspild – på grund af os. Og i marts i år lavede vi i samarbejde med Landbrug & Fødevarer en undersøgelse, som viste, at hver anden dansker på det seneste år har mindsket sit madspild. Så det hårde arbejde bærer frugt.

Hvad er dit endelige mål?
– At ingen mennesker i verden sulter! Tænk, hvad det kunne gøre ved vores civilisation! I dag har vi et globalt madspild, som kan brødføde alle verdens sultende børn, kvinder og mænd tre gange. Vi er derfor nødt til at finde en løsning på det globale problem.

Læs videre på næste side.
Tina Scheftelowitz, 49, kogebogsforfatter og iværksætter.

Sådan styrer hun dit liv: H un er kvinden bag de ”suveræne” kogebøger, som har solgt mere end en million eksemplarer. (De fleste skrevet sammen med Sonja Bock) Og så er Tina Scheftelowitz bare fuldstændigt vild med grøntsager og gør alt, hvad hun kan for at påvirke danskerne til at spise grønnere og gladere.

Hvorfor forsøger du at påvirke, hvad danskerne putter i munden?
– Livet er for kort til, at vi propper os med triste og dårlige fødevarer. Vi skal jo have mad, så vi kan lige så godt putte nogle dejlige, sunde og velsmagende ting i munden. Mit mål er at gøre grøntsager til en fest. De har ofte et enormt dårligt ry, og folk kan finde på at sige: ”Puh, det smager sundt”. Jeg vil gerne udbrede den tanke, at man rimelig nemt kan lave dejlig mad med masser af struttende og mættende grøntsager.

Må folk ikke selv om, hvad de spiser?
– Hvilket slags samfund vil vi gerne have? Et samfund, hvor vi spiser lyserød kødpølse og drikker billig papvin og cola light? Eller vil vi have et samfund, hvor vi passe godt på vores jord og spiser råvarer, der er dyrket og opdrættet på en ordentlig måde? Jeg handler f.eks. af princip ikke i discountsupermarkeder, for gør vi alle sammen det, bliver vareudbuddet i vores land meget smalt. Så længe jeg har råd, vil jeg handle steder, hvor der er et ordentligt udbud, og jeg føler, at jeg får varer af en god kvalitet.

Hvorfor er dine kogebøger en succes?
– Jeg får mange mails og møder ofte folk, der fortæller, at de har lavet mine opskrifter til både hverdag og fester. Jeg er sikker på, at det er smagen, den nemme tilgang og uhøjtideligheden, som gør det. Det er ikke kun en kogebog – det er en oplevelse og underholdning, og så sniger jeg grøntsagerne og sundheden ind ad bagvejen.


Annette Høj Vraa, 37, farve- og trendekspert for Dyrup.

Sådan styrer hun dit liv: Hvis du undrer dig over, hvor ideen til den forårsgrønne farve, du overvejer at male dit køkken i, kom fra, så er svaret Annette Høj Vraa. Hvert halvandet år laver hun et stort basisfarvekort for Dyrup, og flere gange om året trækker hun særlige farver ud, som passer til sæsonen. Følg hendes blog på Colorhunterbydyrup.dk.

Har du et mål med de farver, du udvælger og anbefaler?
– Jeg vil gerne gøre danskerne lidt mere modige, når det kommer til farver. De danske hjem er meget hvidt med hvidt på. Jeg ser heldigvis flere farver, og jeg tror, det kom med tapetbølgen, som nu er ved at være overstået. Der fandt danskerne ud af, at der godt må være farve på væggene, og at det er lettere at male en endevæg end at sætte tapet op. Men vi er slet ikke ligeså modige som i mange andre lande i Europa.

Hvornår kan du mærke, at du har indflydelse?
– Jeg rådgiver virksomheder om valg af farver og har bl.a. været med til at rådgive en hvileafdeling på Rigshospitalet. Her valgte vi dæmpede blå og grønne farver, som får folk til at slappe af. Jeg har også en service, hvor man kan sende mig billeder af sit hjem og få farveforslag. Der kan jeg mærke, at jeg inspirerer mange.

Hvad inspirerer dig?
– Særligt Pinterest.com og udenlandske blogs som SFgirlbybay.com og Desiretoinspire.net. Det er sjovt at se de strømninger, der pludselig kommer, og efterfølgende kan man finde det i magasiner rundt omkring i verden. Jeg finder også stor inspiration på hoteller og restauranter, fordi de altid tør lidt mere. Så her kan man finde nogle up-coming farvetrends.

LÆS OGSÅ: Har vi fri abort i Danmark?


Line Hindsgaul, 31 år, moderedaktør.

Sådan styrer hun dit liv: Når ALT for damernes moderedaktør, Line Hindsgaul, klæder forsidemodeller på, er hun ikke bare en inspirationskilde for læserne. Det tøj, hun udvælger, ryger hurtigt over disken i butikkerne, når bladet lander på gaden. Med indflydelsen følger et ansvar for at vælge brugbart kvalitetstøj, men Line tænker også på priser og bæredygtighed.

Hvordan forsøger du at påvirke de danske kvinder?
– Jeg har ikke en mission om at gøre alle kvinder stilfulde. Jeg tænker meget på brugbarhed og på at gøre det nemt at være modebevidst. Mode er enormt subjektivt, og derfor rammer jeg ikke alle hver gang. Jeg formidler det, jeg tror på, og jeg er bevidst om, at vi har nogle utroligt loyale læsere, som stoler på det, vi fortæller dem. Derfor skal pris og kvalitet også hænge sammen, så produkterne er i orden og tilgængelige i butikkerne.

Er der noget, du gerne vil rykke på ved de danske kvinder?
– Jeg vil altid gerne overraske dem lidt. Jeg synes, at det er min pligt at vise det, de ikke er helt klar til endnu. Det er nemt at vise noget, der er vildt flot og lækkert, hvis der ikke er nogen begrænsninger på prisen. Men jeg skal være kreativ på en anden måde, så der skal vendes nogle flere sten, og det er et hårdere arbejde.

Tænker du også over bæredygtighed, og at tingene er produceret ordentligt?
– Det er desværre svært at helgardere sig, men generelt synes jeg, at man som forbruger skal tænke sig om. Koster en T-shirt 80 kroner, er der nok noget galt. Også selvom det er en stor koncern med et kæmpe produktionsapparat, der kan holde priserne nede. Vi har en god etik i Danmark, og i ALT for damerne bruger vi mange danske mærker, som jeg stoler på.


Bente Klarlund, 59, forsker, professor, overlægesamt brevkassebestyrer og klummeskribent i Politiken.

Sådan styrer hun dit liv: Bente Klarlund fortæller os ikke bare, at motion er sundt. Hun smækker med overbevisning tung dokumentation på bordet, når hun forklarer, at vi ikke skal trisse ned i fitnesscenteret for at tabe os, men for at opnå en sund krop og forebygge sygdomme. Hun har modtaget adskillige priser for sin forskning, skrevet flere bøger om sundhed og gæsteforelæst over hele verden. For os kvinder er hun en troværdig stemme i sundhedens jungle.

Hvordan forsøger du at påvirke danskernes sundhed?
– Jeg beskæftiger mig mest med de store ting som motion, rygning og generel sundhed og ikke så meget med, hvordan man kan tabe et kilo eller to. Mine budskaber skal indeholde noget substans og være dokumenteret. Da jeg begyndte at skrive om sundhed til andre end mine kolleger, var jeg meget optaget af, at der var så meget viden om fysisk aktivitet, som slet ikke blev brugt i sundhedsvæsenet. Så det har helt klart været en mission for mig at få det på dagsordenen, så den viden kunne blive brugt til forebyggelse.

Tænker du over, hvilken indirekte magt du har?
– Jeg kan igen og igen blive forbavset over, hvor stærke medierne er, og hvor let man kan komme til at påvirke. For nylig skrev jeg en klumme om psykopati, som blev lagt på nettet, og i løbet af få timer havde den 2.000 likes. Jeg kan få voldsomme reaktioner, både når folk er enige, og når nogle bliver meget vrede på mig.

Hvad er det væsentligste du har været med til at rykke ved?
– Det er selvfølgelig svært at sige, om man har gjort en forskel. Men jeg har i hvert fald bidraget med mit synspunkt om, at det er bedre at være fed og fit end slank og sløv.

Læs videre på næste side.
Anne Sophia Hermansen, 41, blogger på B.dk og pressechef.

Sådan styrer hun dit liv: Det hele begyndte med et essay om den nytteløse mand i 30’erne. Nu er debattøren Anne Sophia Hermansen fast blogger for Berlingske, hun har også rundet politik med et kandidatur for Liberal Alliance, og hendes indlæg handler mindre om mænd og mere om samfundet. Dog er de stadig ofte kontroversielle og provokerende, og hun er helt sikkert en kvinde, der giver os noget at tale om og tænke over, når hun kritiserer alt fra kvindemagasiner til kongehus.

Hvordan forsøger du at påvirke danskerne?
– Jeg skriver med indignationen som brændstof. Fordi jeg vil forandre et eller andet, gerne med udgangspunkt i erfaringer og oplevelser fra mit eget liv. Jeg er ikke bange for at være kontroversiel eller for at lægge mig ud med magthavere.

Hvad er det væsentligste, du har rykket på?
– Jeg har hørt fra mange kvinder, at jeg har inspireret dem til at tage bladet fra munden og deltage i den offentlige debat. Det er jeg naturligvis glad for. Jeg synes heller ikke, det er så spændende at se de samme tre skaldede mænd sidde og diskutere hver aften i Deadline. Jeg ved, at mine ting bliver læst af mange mennesker. Det er ikke hårdkogte politiske analyser, til gengæld er jeg god til at skabe debat og få folk til at forholde sig til emner som øremærket barsel, brystkræft, fri hash, overførselsindkomster og kongehuset.

Har du et mål med de emner, du tager op?
– Jeg har skrevet en del om min søns oplevelse med en elendig folkeskole, for jeg synes, det er fortvivlende, at næsten hver fjerde dreng går ud af skolen uden at kunne læse eller regne godt nok til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er også et ligestillingsproblem, som totalt overses af elitefeministerne. De ævler bare løs om bestyrelsesposter, som om det at sidde i bestyrelse med en flok gamle nisser er selve meningen med livet. Mine debatindlæg om folkeskolen var medvirkende til, at skolelederen blev fjernet fra den pågældende folkeskole.


Birthe Madsen, 47, administrende direktør for Star Tour.

Sådan styrer hun dit liv: Hvem bestemmer, hvor du rejser hen på ferie? Undersøgelser viser, at det i langt de fleste tilfælde er os kvinder, der vælger rejsemålet, når familien skal af sted. Men vi kommer ikke udenom, at rejseselskaberne spiller en stor rolle. De destinationer, selskaberne tilbyder, er nemlig også ofte dem, vi ender med at plante fødderne på. Og vi danskere er i høj grad tiltrukket af pakkeløsninger og all inclusive. Sidste år rejste knap en million danskere på charterferie. Øverst i Star Tour, som knap en tredjedel af de danske charterturister rejser med, sidder Birthe Madsen.

Det væsentligste, du har været med til at rykke på?
– Der var ikke mange danskere, der rejste til Thailand for syv år siden. Og hvis de gjorde, arrangerede de det selv eller brugte et lille nicherejsebureau. Vi valgte at tro på, at Thailand blev fremtidens rejsemål og skabte derved en efterspørgsel. I dag tager 50-60.000 danskere et charterfly til Thailand. Den udvikling har vi helt klart præget, fordi vi har gjort det meget lettere for danskerne at komme ud til de eksotiske rejsemål. Selvfølgelig skal der være en interesse for et rejsemål, ellers er det vanvittigt for os at lave en rejse dertil. Så når vi åbner nye destinationer, sikrer vi os en masse baggrundsviden om trends og tendenser.

Hvad bliver det største inden for rejser om 10 år?
– Vi tror benhårdt på, at det bliver vores succes fremadrettet, at vi designer ferien, som du vil have den. Verden er åben, og det er billigt at flyve. Derfor handler det mere om at få præcis den ferie, du drømmer om. CSR (Corporate Social Responsibility. red.) vil også få større indflydelse på danskernes rejser. I dag er der ikke ret mange danskere, der vil betale mere for at rejse miljøvenligt, men jeg tror, at der kommer en større bevidsthed om, at man kan vælge rejsearrangør, der tager tydeligt hensyn til bæredygtigheden de steder, de opererer.


Nanna Harder, 43, marketingchef for Føtex.

Sådan styrer hun dit liv: Hver uge dumper Føtex’ tilbudsavis ind ad døren hos 1,6 millioner danske husstande. Mange steder bliver der bladret, udvalgt og skrevet indkøbslister ud fra avisen. Og ofte er tilbuddene afgørende for, hvad vi stikker gaflen i om aftenen. Bag avisen sidder Nanna Harder og bestemmer, hvad Føtex skal sætte på de mange sider. Skal der være ekstra fokus på økologi? Og skal der altid være plads til slik?

Hvordan forsøger du at påvirke danskerne?
– Avisen tager udgangspunkt i kundernes efterspørgsel. Derfor er der lidt af hvert. Der er slik i avisen, men der er også frugt. Jeg kender ikke nogen danske familier, som ikke får fredags- eller lørdagsslik. Livet skal ikke være så frelst. Når det er sagt, kan vi dreje på nogle håndtag og sætte ekstra fokus på f.eks. økologi eller danskproducerede varer. Vi bruger et stort antal sider på at fortælle vores kunder, hvor meget økologi Føtex har, og hvorfor vi som kunder skal vælge økologi.

Er det, fordi I gerne vil have danskerne til at spise mere økologi, eller vil I bare have dem til at købe mere økologi hos jer?
– Det er en kombination. Jeg følger meget med i trends og fødevaretendenser, og økologi har været igennem en rivende udvikling. Det er selvfølgelig interessant for os at sælge mere økologi, men vi vil også gerne have kunderne til at interessere sig for det ud fra en sundhedsmæssig vinkel. Vi kan se det på salget, når vi putter mere økologi i avisen, og det underbygger vores ansvar. Derfor har vi også en holdning til mange ting. Vi har bl.a. et manifest omkring vores modelbrug, hvor vi har sat ord på, at vores damemodeller gerne må have bryster og numse, og vores børn skal ligne rigtige børn og ikke glansbilleder.

LÆS OGSÅ: Hvem skal opdrage dine børn?

Del på
Kommentarer (0)

Henter...