Marie Hein Plum og Mattias Hundebøll
SPONSORERET indhold

Marie og Mattias flyttede sammen med hendes forældre

Marie Hein Plum, Mattias Hundebøll og deres søn Carl-Egon er flyttet sammen med hendes forældre. Vi har spurgt dem om, hvordan sådan en hverdag egentlig fungerer i praksis.

Af:: Susanne Cordes Foto: Camilla Stephan
26. jul. 2017 | Livsstil | Hendes Verden

Hjem

Jeg er vokset op i mine forældres kollektiv, som min far startede i 1970'erne, og mine veninder har altid lavet sjov med, at det kun var et spørgsmål om tid, før jeg flyttede tilbage. De fik ret. Jeg boede en overgang i København, men det kom aldrig til at føles som et hjem. Da jeg blev gravid med Carl-Egon, ville jeg ud af byen og have plads, luft og have, og det passede med, at vi kunne flytte ind her. Det var lidt mere udfordrende for min kæreste, der skulle flytte hjem til svigerfar og -mor. I dag er kollektivet delt i lejligheder, så det er mere et bofællesskab end et kollektiv. Vi spiser sammen i fælleskøkkenet et par gange om ugen og deler haven om sommeren, men jeg kunne godt tænke mig, at vi var endnu mere sociale. Især om vinteren bor vi meget hver for sig.

Gravid

En aften lå jeg og så tv alene, højgravid, mens Mattias var på arbejde. Pludselig gik vandet. Jeg greb ud efter min telefon, men i samme øjeblik gik den død, og den tager tid at lade op. Så jeg sjoskede gennemblødt ned til mine forældre. De fik fat i Mattias, og min far kørte os på hospitalet, hvor Carl-Egon blev født to en halv time senere. Den aften var det rart, at der var nogen inden for rækkevidde!

Grænser 

Mine forældre er ret gode til at respektere vores grænser. De har boet i kollektiv og bofællesskab i mange år. Det er snarere os, der ikke altid er så gode til at huske, at vi ikke bare kan komme brasende. Vi har skullet vænne os til, at vi ikke længere er børn, der bare åbner døren, når vi vil, for så står min far måske splitternøgen og laver havregrød og bliver helt panisk. Når vi bor på den her måde, er vi voksne på lige fod, og respekten for grænser skal gå begge veje. Mine forældre brokker sig også tit over, at de skal være viceværter. Det er ikke, fordi vi ikke deltager, men i og med det oprindeligt er deres hus, har de blik for, hvad der skal laves rundt omkring.

Det er Pia og Simon, der ordner det meste praktiske omkring huset – de kender det bedst og har mest overskud lige nu.

Fællesskab

En vinter lavede vi i fællesskab en stor indsamling af varmt tøj til flygtninge ved grænsen til Serbien. Vi fik indsamlet to tons, og jeg stod for logistikken, så det kunne blive fragtet til Beograd. Det var sådan en situation, hvor vi stod sammen, og det var en fantastisk oplevelse. Mine forældre fik rigtig blod på tanden og kunne godt tænke sig, at vi lavede mere socialt arbejde sammen.

Hjælp

Jeg har boet i det her hus det meste af mit liv, og i mit specifikke tilfælde ville det måske være en god idé også at prøve en anden model. En dag jeg stod ved bustoppestedet, slog det mig, at det busstoppested har jeg stået ved, siden jeg var otte år. Derfor drømmer vi om at starte vores eget bofællesskab, men det kan også være, at vi ender med at blive her og hjælpe mine forældre, når de bliver gamle.

Livsstilsekspert Christine Feldthaus

Vi er blevet gode til at dele
Det er dyrt at etablere sig, og at købe hus sammen er en mulighed for at komme på boligmarkedet. Flytter man væk fra sit netværk, synes mange også, det er lettere at være flere, der deles om madlavning, børneopdragelse og indkøb. Man behøver kun én græsslåmaskine, man har fælles madbudget, og måske deler man en bil.

Især yngre mennesker tager deletanken til sig. De nye bofællesskaber er ikke som 1970'ernes kollektiver, hvor man delte alt og havde bollerum, men fungerer som familiebofællesskaber, hvor man deler det, der er fornuftigt at dele.

Vi vil se flere former for bofællesskaber; små bysamfund med ældreboliger,
studieboliger og familieboliger med fællesarealer og private områder. Mange er trætte af at sidde alene. Her hvor jeg bor, river man parcelhuse ned og bygger
dobbelthuse, og jeg kan forestille mig, at folk på sigt vil dele bil og andre udgifter.

Vi kan ikke betale alt det, vi synes, vi har brug for. Vi vil opleve et boom i det at hjælpe hinanden i hverdagen – at man for eksempel ringer til naboen, inden man sætter sig i bilen for at købe ind, og hører, om de skal have noget med. De ældre ser en værdi i at bo i fællesskaber, hvor de kan dele og måske i fremtiden får brug for en hjælpende hånd. I dag vil alle blive i eget hjem så længe som muligt.

Gode råd til at flytte sammen med familien

  1. lare rammer
    Lav aftaler om, hvem der står for hvad. Hvem tager snerydning og græsslåning? Hvem gør rent på fællesarealer og hvor ofte? Skriv det ned, så der ikke er noget at diskutere.
  2. Relationer
    Vil I være forældre for jeres børn, når I bor sammen? Eller skal forholdet være ligebyrdigt?
  3. Fællesskab
    Aftal, hvor meget fællesskab I ønsker. Skal I have en ugentlig fælles maddag? Er det okay at brase ind hos hinanden, eller sender man en sms først? Afstem jeres forventninger, og følg op på dem løbende.
  4. Økonomi
    Fastlæg klare ejerforhold. Ejer I i fællesskab, eller lejer den ene part sig ind hos den anden? Hvordan fordeles faste udgifter, hvis andelene ikke er lige store? Opret en opsparing til uforudsete udgifter og vedligeholdelse.
  5. Fællesmøder
    Aftal faste fællesmøder, hvor I løbende kan justere aftaler, planlægge vedligeholdelse og få talt om alt det praktiske.
  6. Exitplan
    Tal igennem, hvordan I vil gribe det an, hvis I vil flytte fra hinanden igen. Det er godt at være på forkant med katastroferne.