Monica Martinsen
SPONSORERET indhold

Monica spiller poker med de hårde drenge

Monica Martinsen fik en dag et tilbud om en plads i en pokerturnering i en undergrundsklub. Hun sagde ja, men hun havde aldrig drømt om, at hun skulle være den sidste, der forlod bordet.

Af:: Marie Varming Foto: Sara Skytte
16. jun. 2017 | Livsstil | Hendes Verden

Forhistorien

– Jeg flyttede til England omkring 2002. Min mand og jeg kendte ingen derovre, så vi ledte efter en ny omgangskreds. Hver tirsdag var der pokerturnering på den lokale pub. Selv om jeg elsker spil, var det faktisk mest min mand, der syntes, poker lød interessant. I England er den slags meget kønsopdelt, så alle tøserne sad og hyggede sig med hvidvin, mens mændene spillede poker ved et andet bord. Jeg ville hellere spille poker, og jeg vandt faktisk to turneringer back-to-back, som man siger. Det betyder, at man vinder to turneringer i træk, og så er det ikke fordi, man er heldig. Siden da har jeg spillet poker.

Kampen

– I 2012 ringede en af mine venner og sagde, at han var blevet forhindret i at spille en undergrundsturnering samme aften. Han havde allerede betalt de 1000 kroner, det koster at være med. Turneringen hed Kongedysten, og det var første gang, jeg skulle spille på så højt plan. Det startede klokken 17 i en kendt pokerklub på Frederiksberg. Her kommer man kun ind, hvis man er et etableret navn og kender nogen i forvejen. Sådan et ordentligt sted, hvor der er kolde sodavand og toast. Også en rigtig drengerøvsklub hvor man måler, "hvem der har den største tissemand". Der er meget testosteron i luften, og alle tror, de er verdensmestre. Jeg var den eneste kvinde, der skulle spille. Jeg sad ved bord med tre gode, solide spillere, men jeg kunne mærke fra starten, at jeg kunne vinde chips (pokerverdenens svar på poletter, red.) fra dem. Det gav mig tålmodigheden til at lade dem dumme sig, mens jeg ventede på den gode hånd. Jeg vandt flere og flere chips fra dem. Efter syv-otte timer var jeg ved at dø, selv om der var pauser undervejs, og jeg overvejede virkelig, om jeg skulle have en lille skarp eller en kop kaffe, men så kom jeg til finalebordet med ni spillere. Her lå jeg i midterfeltet, kunne jeg mærke. Til sidst var vi kun tre tilbage, og så var vi pludselig kun to; mig og en af mine bedste venner. Jeg tror godt, han vidste, hvor meget det betød for mig som kvindelig spiller at vinde Kongedysten.

Sejren

Det var sent om natten på det tidspunkt, og der stod kun et par stykker og kiggede på. Vi sad to spillere tilbage med en øl hver og overvejede at dele puljen mellem os. Men så havde jeg pludselig straight, og han havde to par. Så vandt jeg. Jeg vandt et ret stort beløb og en pokal. Da jeg kom ud, var det blevet lyst, og folk var på vej på arbejde, mens jeg kom gående med min cykel, min pokal og min konvolut med penge i. Jeg har vundet mange flere penge i andre turneringer, men det var Kongedysten, der betød mest for mig.

Anbefalet til dig