Nu kan du igen tilmelde dig Danmarks hyggeligste kvindeløb.  Læs mere om overraskelserne her

Nemme ideer til nye vaser
Nyt

Nemme ideer til nye vaser

Nemme ideer til nye vaser

Brug stempler, tape og klistermærker til at give dine vaser og krukker ny stil.



Stemplede krus
Dekorer dine gamle krus og kopper med tal eller ord, og plant en lille plante i. Det giver et cool og anderledes look i din vindueskarm.

Sådan gør du:
For at lave et fint tryk på porcelæn er det vigtigt, at du bruger porcelænsmaling. Hæld en smule maling ud på et ikke sugende underlag, og kom farve på stemplet. Prøv stemplet af et par gange på underlaget, så du kan fornemme, hvor meget maling du skal have på. Da koppernes overflade runder, skal du helt forsigtigt vippe stemplet og på den måde følge overfladen. Malingen er et stykke tid om at tørre, så går det galt første gang, kan du fjerne det mislykkede tryk med vat og lidt vand og derefter prøve igen. Husk, at koppen skal være ren og tør, inden du trykker.


De små stempler fås bl.a. hos Panduro Hobby. De store er i privateje, men find evt. lignende hos nova-natura.dk, der har et fint lille udvalg af gamle stempler.


Cool kaktus
Har du en gammel, lidt kedelig potte, så pak den ind i avispapir eller et andet papir med flot grafisk print. Kig avisen igennem, og find en side med et billede eller en tekst, du synes passer til dig. Klip papiret til, så det passer til potten, og bind det fast med snor.



Prikker på vasen
Giv en simpel glasvase ny stil med sorte og hvide prikker. Vasen er fra Ikea, prikkerne er klistermærker fra Papirlageret ved Nørreport (papirlageret.com). Den lille skål er designet af Pi Bjørg.


Smukke sorte detaljer
Gør dine vaser mere skulpturelle med prikker, perler og ståltråd. Brug f.eks. hyacintvaser, som har en naturlig indsnævring i toppen, hvor pynten kan vikles fast.

Sådan gør du:
Mal et par træperler sorte, træk dem på elefantwire, og bind det rundt om vasen. Sæt klistermærke-prikker på med lidt afstand, og afslut med at lime perler i enden. Perler, maling og wire fra Panduro Hobby, vaser fra House Doctor, klistermærker fra papirlageret.com


Ballonvase
Lav en flot grafisk vase med en enkelt ballon og et gammelt vandglas!

Sådan gør du:
Find en ballon i din yndlingsfarve, og klip tutten af cirka midt på. Træk ballonen rundt om et glas, og fold resten af tutten ind i selve ballonen som på billedet. Det kræver lidt snilde og tålmodighed, men er slet ikke så svært, som det ser ud. Brug eventuelt lidt sæbevand til at få ballonen over det bredeste punkt.


En sølvgrå ballon og en saks, så er du godt på vej mod en ny vase!


Krydderurter med grafiske detaljer
Der skal ganske lidt til at give en kedelig grå krukke et råt og grafisk udtryk med maling og klistermærke-tal.

Sådan gør du:
Afgræns den ene del af krukken med malertape, og mal sort. Dekorer med tal. Krukken er fra Ikea og klistermærke-tal fra papirlageret.com


Tag patent på pynten
Mens du venter på at skulle lave hjemmelavet saft igen, kan du bruge dine patentflasker som vaser. Dekorer dem med maskingtape, og brug dem til blomster med lang stilk. Maskingtape fra Just White.


TILBUD: 4 numre af BoligLiv + To skåle fra Casalinga

► SE OGSÅ: DIY: Grafisk uro
► SE OGSÅ: 
Forny med maling


Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere

Ok