Ny inspiration til dit badeværelse
SPONSORERET indhold

Før & efter: Ny inspiration til dit badeværelse

Badeværelset i kælderen virkede lille og halvmørkt og blev sjældent brugt. Men så blev det renoveret fra top til tå og fik masser af personlighed med nips og en hjemmedesignet opbevaringsløsning. Se det fine badeværelse her og find inspiration til dit eget.

Foto: Tia Borgsmidt
07. maj. 2015 | Bolig | BoligLiv


Badeværelset før… i sin ikke særligt populære udgave.

I lang tid stod badeværelset i fotograf Tia Borgsmidts kælder som et mørkt og næsten ubrugt rum, det var ikke i en særlig god stand, og brusebadet fik hele gulvet til at sejle i vand. Desuden var der ingen fliser, og væggen var ødelagt af fugt og vand.

Tia og hendes mand besluttede at give badeværelset den helt store tur. Gulvet blev brækket op, og smukke sorte granitfliser blev lagt ned i stedet. En væg blev bygget op bag vask og toilet, så vandrør og faldstamme kunne skjules. Og der blev sat hvide fliser op i den nye bruseniche, som er af glas, så lyset kan slippe ind.

 – Nu kan vi tage bad, uden at gulvet bliver vådt. Og efter at alle rør, installationer og faldstammen er fjernet, er kælderfornemmelsen nu helt væk. Rummet er meget mere harmonisk nu, fortæller Tia. Badeværelset er blevet lavet helt i hvidt med sorte granitfliser på gulvet, en neutral løsning, som gør det nemt at skifte tilbehøret ud. Lige nu er tilbehøret blåt med en smule lyserødt og sort til. Små sten og ting i træ giver badeværelset et lidt råt udtryk og leder samtidig tankerne hen på naturen.

– Vi kunne aldrig drømme om at vælge et badeværelse med turkise mosaikfliser, det er langt sjovere at finde skørt og anderledes tilbehør, som nemt kan skiftes ud, hvis man skulle blive træt af det, siger Tia.


Bag badeværelsesdøren er der hængt plexiglaskasser fra Hay og brugte trækasser fra Aarstiderne op. Solsorten er fra quriosa.dk, og badeprodukterne er fra Munkholm. “Vi kan rigtig godt lide samspil-let mellem de nye moderne pla-stikhylder og de lidt slidte træ-kasser. Det siger meget om stilen her i rummet; råt og raffineret på én gang”, siger Tia.

TIP
Brug fantasien, og find gamle brædder, kasser eller andre  anderledes ting, der kan bruges som hylder.


Med en lang hylde over vasken er der god plads til sæbe, smykker og andre ting. Det store spejl får rummet til at virke større. Lamperne over vasken fra Mekavi skaber stemning og giver en behagelig belysning. Håndvasken er fra Duravit, armaturet er fra Toni, knagerne på væggen er fra Helgo, håndklædet er fra H&M Home, træhånden er fra Hay. Skålen er fra Stilleben. På væg-gen pynter Meyer-Lavignes unika platter fra Royal Copenhagen.


Kasserne er dekoreret med papir og tapet, der derefter er lakeret med klar gulvlak. Tapetet er fra Retro Villa og papiret fra Hay. På plexiglas-kassen er papiret sat bagpå, så det bedre kan holde til et vådrum. Krukken med perle er fra House Doctor, stenen er fra Hay og på  objectsanduse.com kan lignende børste købes.

PROBLEMER:
Badeværelset virkede lille og mørkt 
Det manglede stil og  personlighed 
Det var gammelt og slidt 
Brusebadet gjorde hele  gulvet vådt

LØSNINGER:
Der blev bygget en hylde i  væggen med et stort spejl over 
Der blev sat flere lamper op 
Vandrør og faldstamme blev  bygget ind i væggen 
Badeværelset fik nyt tilbehør i flotte farver 
Der kom nyt toilet, håndvask,  armaturer og gulv i rummet


Fra kedeligt kælderbadeværelse til et lækkert nyt baderum med masser af lys og personlighed! Ejerne har valgt et toilet, der kan hænge på væg-gen, så der er blevet mere luft og plads, og det letter også rengøringen. Det er fra Ifö. Krukken er fra Stilleben, og vasen er fra Retro Villa. Toiletbørsten er fra Mette Ditmer. Toiletrulleholderen er fra House Doctor. I vinduet har Tia pyntet med sten, hun har samlet på Møn.


Nu kommer der ikke længere vand på gulvet, når familien tager bruse-bad. Brusenichen er forsynet med en glasvæg, så lyset fra vinduet kan slippe ind i badet. Kurven er fra Hay, og håndklæderne i kurven er fra H. Skjalm P. Fliserne i rummet er fra Flisebent.


Skamlen er skåret ud af en træstub og er fra Casa Shop. Badeprodukter og lækre sæber er fra Munkholm.

TIP
Brug ting fra naturen som pynt på dit  badeværelse,  det giver en god  effekt og leder tankerne hen på hav og strand.


3 tips

1.  Har du ikke mod på at lave et helt nyt badeværelse, kan du sagtens peppe det nuværende op med nyt tilbehør som håndklæder, tandkrus og sæbe til at sætte farve på rummet. Har du mønstrede eller farvede fliser, får du det bedste resultat ved at finde ting i matchende kulører.

2. Du kan også udskifte dine skabe, male dem eller tapetsere en væg. dog skal du lakere tapetet nogle gange med en klar lak, så det kan holde til fugten i baderummet.

3. Det kan også være nok at give badeværelset en grundig rengøring og fjerne nogle af alle de ting, man ofte har stående fremme i sit badeværelse. En billig løsning er også at tilføje en blomst eller en plante eller sætte en ny flot lampe i loftet.



► SE OGSÅ: Før & efter: "Nu er entreen ligefrem hyggelig"


► SE OGSÅ: Før & efter: Få en funktionel entre


► SE OGSÅ: Før & efter: Maskulint madværksted