Foto: Young Global Pioneers
Eurowoman

Nyt program træner unge talenter i at blive fremtidens globale ledere

Del på

Hvis du er ung og skarp, kan du nu komme med på rejser Jorden rundt som en deal af et talent-team, der skal inspireres og trænes til at blive verdens kommende globale og ansvarlige ledere.

Af Emma Ellegaard 25.feb.2016 Nyt

Hvis du har et rejsebegær, en lyst til at skabe forandring og et talent, som du drømmer om at udfolde som en fremtidig leder, så kan du nu tage det første skridt med Young Global Pioneers (YGP) program. De vil træne dine første skridt op ad karrierestigen:

"Vi tror på, at både lederskab og talent kommer i mange størrelser og former, og for os handler det om, at du stræber efter at gøre en forskel og har ambitioner, du vil og tror på, du kan føre ud i livet," skriver YGP i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: 25-årige Sofie indretter luksushjem i London

Netop nu rekrutterer organisationen 20 unge personer fra hele verden i alderen 18-22 år til det næste talentnetværk, som bliver skudt i gang med en tre ugers opstartsrejse til Tanzania i august 2016.

"Begyndelsen er designet til at stimulere de unge talenters globale indsigt, interkulturelle kompetencer og evner til at reflektere innovativt i forhold til globale udfordringer. Vores mission er at antænde global nysgerrighed, empati og en lyst til at gøre noget i den næste generation," skriver YGP.

Det første program blev sat i søen for et halvt år siden i Kina med læringskoncept og rejser udviklet af professorer fra internationalt anerkendte uddannelsesinstitutioner, Global Shapers fra World Economic Forum og virksomheder som SOS Børnebyerne, Red Barnet og WWF.

YGP forventer, at der skal køre tre programmer ad gangen, som alle er bygget op omkring samme koncept. De enkelte netværk forsætter efter de indledende rejser deres udvikling og arbejde ved hjælp af sociale medier, virtuelle læringsworkshops samt reunions hvert tredje år.

Læs mere om projektet og mulighederne her.

LÆS OGSÅ: Svenske Alicia Vikander er Skandinaviens nye internationale stjerne

LÆS OGSÅ: Modeverdens skarpe pen runder 90 år - og hun er ikke gået på pension endnu

LÆS OGSÅ: "Jeg så fodbold på min bryllupsaften"

Del på
Kommentarer (0)

Henter...