Pia Allerslev: "Min datters tegning viste to børn og en far. Der var ingen mor"

Christian Simonsen

− Det er Pias karriere, der er i fokus, og sådan bliver det nødt til at være. Før hun blev borgmester i 2008, stod hun for alt derhjemme, så jeg synes egentlig, det er fint, at jeg står for det meste nu. De første syv år af borgmesterkarrieren havde vi en au pair for at få det hele til at gå op, men nu har vi valgt, at vi vil prøve selv. Min karriere har været sat lidt i bero, fordi Pia har så travlt, men det er ved at balancere sig ud. Jeg arbejder stadig 9-16, men prøver at træde nogle skridt op ad karrierestigen og få en lederstilling igen.

 
− Vores liv er planlagt tre uger frem. Vi sætter os og snakker igennem, hvad der er på programmet, og der må jeg sige, hvis jeg skal ud med kammeraterne en dag. Så bliver dagen spærret i Pias kalender. Hver fredag sender Pias sekretær mig hendes kalender, så jeg kan se programmet. Det lyder skørt, men sådan er det altså at være gift med en borgmester.

LÆS OGSÅ: Hun bloggede om ægteskabet - og så skred manden

− Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan leve med, at kvinden er i front hjemme hos os. Folk synes, det er mærkeligt, og regner med, at jeg er frustreret over det. Men det er jeg ikke. Jeg synes faktisk, at det er en gammeldags tankegang, at det er manden, der skal være forsørgeren. Det, at Pia sætter barren højt, motiverer mig kun. Pia har selv gjort arbejdet, men jeg har skabt rammerne. Jeg tror ikke, at Pia var nået dertil, hvor hun er, hvis jeg ikke havde været indstillet på det, havde stået bag hende og bakket hende op.

− Når man lukker hoveddøren i sit hjem, skal man være i sikkerhed. Der kan man græde, råbe, skrige og gøre, hvad man vil. Der kan man sænke paraderne. Jeg tror, at det er en elementær nødvendighed for at kunne realisere sig selv, at man har en sikker base at komme hjem og tanke op i, og det er jeg glad for at kunne være.

Pia Allerslev

− Jeg tror ikke, at det er en fair fordeling, vi har, men den virker for os. Christian påtager sig langt mere, end jeg kunne forvente, at nogen mand ville gøre. Jeg har giftet mig godt med en meget sød, tålmodig og givende mand, der ikke har noget problem med at have en kvinde, der fylder rigtigt meget.

LÆS OGSÅ: 7 sundhedsråd du absolut ikke skal følge

– Folk begynder at synes, at det er lidt sejt, at min karriere er størst. Og at min mand "tør" at stille sig frem og sige: "ja, sådan lever vi vores liv, og hun hverken slår mig eller gør noget for at tvinge mig til det". Jeg er enormt stolt af, at jeg har fundet en mand, som gider hele pakken. I starten blev jeg tit konfronteret med spørgsmål om, hvad der skete med mine børn, når jeg var på Rådhuset halvdelen af døgnet. Jeg har aldrig set mig selv som kvindelig politiker før, men pludselig var dét, at jeg var karrierekvinde med familie, et issue. Det var provokerende.

− Jeg er ikke den, der bager boller og føler stik i hjertet, når jeg er væk fra mine børn. Når jeg kan være ude og realisere mine karrieredrømme så meget, som jeg gør, så handler det om to ting: Vished om, at børnene er trygge og glade, men også, at jeg fra start, da vi fik børn, har stået fast på, at jeg også er andet end mor. Jeg elsker dem og vil selvfølgelig ikke undvære dem for noget i verden. Nogle kvinder er bare så meget mor i hjertet, at det er det, der fylder mest. Og det har jeg fuld respekt for. Men det er jeg ikke. Jeg er både politiker, veninde, sportsnørd og alt muligt andet også.

− Man skal finde balancen mellem karriere og familieliv. Det har jeg lært hen ad vejen. De første to år, var det Christian, der fik tingene til at fungere. Han gjorde det i den største kærlighed til mig, men han gjorde det også så meget, at når jeg endelig var hjemme, var der ikke et tandhjul, der manglede. Jeg blev i virkeligheden et forstyrrende element, der rodede rundt i deres rutiner derhjemme. En dag, da jeg kom hjem, hang der en tegning, min datter havde lavet, på køleskabet. Den forestillede en familie. To børn og en far. Der var ingen mor. Jeg får stadig ondt i maven, når jeg tænker på det. Dét var et wake-up call.

− Vi værner om voksentid og prioriterer at være kærester. Det vigtigste, for at vi kan få parforholdet til at fungere i en travl hverdag, er vores fredage. Mine svigerforældre har ungerne fredag til lørdag hver uge. Nogle fredage ligger vi bare på sofaen og spiser sushi og drikker champagne, andre gange går vi i biografen eller til fest. Men vi er sammen.

LÆS OGSÅ: For omverdenen lignede det bare dårlig opdragelse

LÆS OGSÅ: Sådan kan du styrke dit parforhold på 20 minutter hver dag

LÆS OGSÅ: Debat: Slip din mand fri