Retsmedicineren: “Der er ofre i alle aldre og med alle mulige historier”
Mens de fleste lægger hovedet på puden, er der nogle, der går på arbejde – også selvom det kan give dem dårligere helbred. Mød en kvinde, der arbejder, mens vi andre sover.
I hverdagene er jeg på afdelingen fra klokken otte til 15.30. Hvis jeg har vagt og ikke bliver kaldt på en opgave efter da, kan jeg tage hjem, hvor jeg er på standby. Sådanne rådighedsvagter dækker hverdage og weekender, varer 24 timer og er fra klokken otte om morgenen til klokken otte den næste morgen.
− I mit arbejde foretager jeg blandt andet obduktioner, hvor man åbner liget for at fastslå dødsårsag og muligt forløb for vedkommendes død, og så undersøger vi for eventuelle sygdomme og skader. Vi obducerer flest med naturlig dødsårsag. Obduktionen er den ultimative konklusion, og den er af stor betydning for de efterladte. Dels er det vigtigt at få svar, og så kan det i tilfælde med arvelighed betyde, at pårørende kan få tilbudt udredning og behandling.
− Retsmedicinere obducerer primært i dagtiden, men vi kan også have det, man kalder akutte obduktioner, hvis politiet er afhængige af et svar for at kunne komme videre i deres arbejde. Den slags obduktioner kan sagtens ligge uden for den almindelig arbejdstid, blandt andet om natten og i weekenden.
− Jeg undersøger dog ikke kun døde mennesker – en lige så stor del af arbejdet består i klinisk retsmedicinske undersøgelser af levende sigtede og ofre. Vi foretager undersøgelser af ofre for voldtægt på Center for Seksuelle Overgreb og undersøgelser af ofre for vold på Rigshospitalets TraumeCenter.
− Det kan selvfølgelig være hårdt at stå standby ved en rådighedsvagt. De nætter falder jeg sjældent i dyb søvn. Nogle gange kan jeg i løbet af en nat blive kaldt på arbejde, udføre en opgave, tage hjem og så endnu engang blive kaldt ind. At blive vækket er aldrig sjovt, men når først jeg er på arbejde, gør det ikke så meget, at det er om natten. Men jeg kan selvfølgelig blive træt.
− De aftener og nætter, hvor jeg skal stå til rådighed, er det svært at lave aftaler med venner, og jeg kan ikke gå i biografen eller teatret, for jeg skal være tilgængelig. Min mand og jeg er selvfølgelig også nødt til at koordinere i forhold til pasning af vores børn. Det bliver hurtigt sådan, at når jeg er på vagt er hele familien på vagt. Ikke desto mindre synes jeg, at arbejdet som retsmediciner er virkelig spændende på grund af dets alsidighed og det tværfaglige samarbejde med andre instanser.
− Opgaverne kan selvfølgelig rumme voldsomme oplevelser. Der er levende og afdøde i alle mulige aldre og med alle mulige historier. Det rammer hårdest, hvis jeg kan relatere det til min egen hverdag og mit eget privatliv.
Tre til fem gange om måneden har Kristine Boisen Olsen en rådighedsvagt. Det betyder, at hun er til rådighed 24 timer i træk, hvor hun kan blive kaldt på arbejde når som helst.
LÆS OGSÅ: Cecilia arbejder, når du sover: “Jeg har overblikket”
LÆS OGSÅ: Milena arbejder med prostituerede kvinder: “Nogle kvinder kravler ind under huden på mig”
LÆS OGSÅ: Hvad kan du… egentligt?
Kristine Boisen Olsen, 42
Er I uddannelsesstilling og bliver færdiguddannet speciallæge i retsmedicin med udgangen af 2016.
Natarbejde
Selvom døgnåbne supermarkeder, fitnesscentre og webshops har givet nye muligheder for at få de små timer til at gå, bruger de fleste af os natten på at sove. Men mens størstedelen af danskerne trækker dynen op over sig, trækker nogle i arbejdstøjet og sørger for at holde landet kørende.
Nattearbejderne er vågne, når vi andre sover, og sover, når vi andre er vågne, men faktisk sover nattearbejdere en til to timer mindre efter en nattevagt end en almindelig dagarbejder gør, fortæller Anne Helene Garde, der er professor med særlige opgaver i psykosocialt arbejdsmiljø.
– Efter en nattevagt vågner man gerne omkring middagstid, og ofte føler man sig ikke helt veludhvilet. Vi sover ikke lige så længe om dagen som om natten, fordi vi mennesker er dagdyr, siger Anne Helene Garde og uddyber:
− Hele vores krop er indstillet til at sove om natten og være vågen om dagen. Næsten alle vores biologiske funktioner har en døgnrytme. For der er nemlig ting, der skal ske i kroppen, når vi sover og ting, der skal ske, når vi er vågne.
Dårligere helbred
Forstyrrelser i døgnrytmen kan gå ud over helbredet, og det diskuteres stadig, om natarbejde giver øget risiko for forskel-lige sygdomme.
− Når man arbejder om natten, kommer ens døgnrytmer ud af takt, og man sover mindre. Mindre søvn hænger sammen med et dårligere helbred, siger Anne Helene Garde.
For ikke at rykke alt for meget rundt på døgnrytmen, anbefaler Videncenter for Arbejdsmiljø, at man ikke har for mange nattevagter i træk.
− Flere folk, der har natarbejde, vil dog hellere have mange nattevagter i træk, så der ikke er så mange skift. Mange fortæller, at den første nattevagt, og dagen efter den sidste nattevagt er rigtig hård. Det er nemlig der, man virkelig skal vende sin døgnrytme og holde sig vågen, når kroppen faktisk synes, den skal sove. Men anbefalingen om færre nattevagter i træk bygger især på vores viden om de biologiske mekanismer, der formodes at koble natarbejde til brystkræft, siger Anne Helene Garde.
Natarbejde
Defineres som mindst tre timers arbejde i tidsrummet 00.00-05.00, og mindst 300 timers årligt arbejde i dette tidsrum.
Der er omkring 300.000 natarbejdere i Danmark.
Kilde: Videnscenter for Arbejdsmiljø