"Jeg skrev til min søn på Facebook, efter han var død"

LÆS OGSÅ: Præst Kathrine Lilleør: "Jeg tror på et liv efter døden"

Facebook som mindested

Christophers gravplads er fin. Der er planter, tre små abefigurer, som han havde fået af sin bedste ven Mikkel, og en statue af en løve, for det var Christopher. Både i stjernetegn og som person, fortæller Rikke. Selvom gravstedet er gjort personligt, har Rikke på intet tidspunkt følt, at det var hendes sted.

– Jeg besøger gravstedet, men jeg føler mig lidt fremmed. Det er hans fars sted, og det er fint nok. Mit mindested har blandt andet været Facebook, hvor jeg har kunnet skrive og kommunikere med andre. Jeg har en tendens til at tænke, at han ikke er på gravstedet. Han er jo her, siger hun og peger på sit hjerte.

Siden Christophers død har Rikke følt, at det var hendes opgave, at han ikke blev glemt. Derfor er hans Facebook-side heller ikke blevet lukket eller gjort til en mindeside. Nej, ingen skal pille ved noget, heller ikke selvom det er 1,5 år siden, han døde.

– Det er et meget ømtåleligt emne. Hvis der var nogen, der sagde til mig, at hans Facebook-profil skulle laves til en mindeside, ville jeg sige nej. Ikke endnu. Det er for tidligt. Sådan havde jeg det også med hans gravsted. Hvis nogen flyttede noget lige efter hans død, gik jeg amok. Hvis planten ved hans grav var blevet rykket, blev jeg så vred. Det lyder vanvittigt, men ingen skulle stikke, rykke, træde eller gøre noget ved hans grav. Det var et fredet område. Jeg ved godt, han er ikke her mere, men det er det samme med Facebook. Der skal ikke pilles ved det. Det kan jeg bare ikke. Bliver hans Facebook ved et uheld lukket ned, vil jeg ikke gå i panik. Men jeg kan ikke få mig selv til at lukke den aktivt og bare sige: "Nå, det var det."

Rikke holder en pause.

– Spørgsmålet er, om vi nogensinde kommer til det.

Og det samme gælder hans mobiltelefon. Den blev – mærkeligt nok – ikke beskadiget under ulykken og er fyldt med Christophers musik og billeder. For hende er den "hellig".

– Jeg løste koden til telefonen, for jeg ville bare have, at den skulle låses op. Den var heldigvis ikke så svær. Jeg har ladet den være lige siden, men på et tidspunkt vil jeg kigge på den og overføre nogle billeder. Det er nogle gange vigtigt, at når man mister, forbliver ting og effekter, der har tilhørt den døde, som de var. Man skal ikke pille ved dem eller smide dem ud.

LÆS OGSÅ: Mette og Jakob mistede deres 1-årige datter: “Jeg tænkte, at Josefine var så lille, at jeg blev nødt til at gå efter hende i døden”

Et lys til Lyse

Efter Christophers død oprettede Christophers kæreste Adele en lukket Facebook-gruppe for familien og hans nærmeste venner. Den hedder "Beyond life". Gruppens baggrundsbillede forestiller Christopher, der anes i det fjerne, mens han går i en ørken. Alt er øde, og han er helt alene.

– Billedet er taget, dengang han rejste rundt i USA. Jeg synes, at det er et meget symbolsk og fint billede.

I gruppen er der lagt utallige søde beskeder, breve, sange og billeder ud. Blandt andet billeder fra Roskilde Festival af glade, unge mennesker, et billede, hvor kæresten Adéle har skrevet "Chris" i noget sand og så et billede, Rikke selv har lagt op.

– Jeg har lagt et billede ud af en engel, som han lavede i børnehaveklassen, hvor han selv har skrevet Christopher. Jeg fandt den ved juletid. Det var faktisk vildt, at han som lille kunne skrive sit navn, for der er altså mange bogstaver i Christopher. Jeg tænker bare, vidste han allerede dengang, at han skulle blive en engel før tid?

Der bliver stille.

– Det er sådan nogle surrealistiske tanker at have...

Generelt dvæler Rikke ikke ved billeder af Christopher. Hun søger heller ikke på ham på Facebook, men når der dukker noget op om ham på hendes startside, er det okay.

– Forleden dukkede der et mindebillede op, hvor han blev student. Det er seks år gammelt. Det påvirker mig selvfølgelig, jeg bliver ked af det, men på den anden side har jeg ikke noget imod at dele et billede, hvor han står med nogle venner og er blevet student. Der var også en video, hvor vi siger tillykke til ham.

– Men jeg sidder ikke og kigger på billeder af ham hele tiden, for så bliver jeg skør.

Det samme gælder den lukkede gruppe. I starten var der meget aktivitet, men nu bliver den mest brugt op til Christophers fødselsdag i august og ved juletid.

– Der var på et tidspunkt en af hans venner, der havde været på Bali, som havde sendt et lys til himmels til minde om "Lyse", som han blev kaldt. Det var så fint, siger Rikke og scroller længere ned. For der er mange, rigtig mange, søde og rørende minder i gruppen.

Rikke er sikker på, at hvis ikke hun havde haft Facebook, havde der nok været et andet sted, hvor minderne om Christopher kunne deles. Men lige nu skal hans Facebookside bare være der. Som den altid har været.

– Jeg føler på ingen måde, at han er levende. Desværre. Men jeg tror, at det kan være godt for os allesammen at blive mindet om ham på den måde, hvor der engang imellem popper nogle billeder op af ham. Det gør os triste at kigge på dem, men på den anden side, så giver det mig også en følelse af, at der er lidt af ham endnu.