"Jeg er gammel, og jeg er uhelbredeligt syg af kræft. Så jeg nærmer mig slutningen"
Den 75-årige tidligere politiker er uhelbredelig syg af kræft og fortryder intet. Som Édith Piaf. Sidste år fejrede hun guldbryllup med sin mand og ser tilbage på et langt liv i politik, som har fået modvægt af æbletræer, Bruce Springsteen og gode bøger.
Hvad tænker du om, hvor du er i livet?
– Jeg er gammel, født i 1941, og jeg er uhelbredelig syg af kræft. Så jeg nærmer mig slutningen.
Hvad har været dit livs største skillevej?
– Den ene var at blive valgt til Folketinget i 1971. Det ændrede mit daglige liv totalt. Den anden var at blive gift med Søren (Mørch, red.) i 1966. Vi fejrede guldbryllup sidste år.
Hvornår har du følt dig bedst tilpas i din karriere?
– Jeg har været glad for de mange poster, jeg har haft, og nød udfordringerne ved at arbejde som miljøkommissær i EU. Det var desuden dejligt at slutte mit politiske liv med at være overborgmester i København. Her kunne jeg se hurtige resultater af de politiske beslutninger, fx ved antallet af cykelstier.
Hvad er det vigtigste, du har lært?
– At man skal gøre sig umage, og at det er nødvendigt at arbejde hårdt.
Hvornår i din karriere har du følt det største pres?
– Da udbruddet af kogalskab kom fire dage efter, jeg var trådt til som fødevareminister. Jeg traf beslutningen om at trække oksekød tilbage fra supermarkederne og være i kontakt med de lande, som Danmark eksporterede til. Det hjalp. Danmark kom bedre igennem end andre lande.
Hvilket råd ville du give en ung Ritt?
– Nyd livet. Der er andet end politik, og det skal der også være plads til.
Hvem er dit største forbillede?
– Jeg har ikke forbilleder, men der er kvinder, der har gjort indtryk, og som jeg er blevet inspireret af: Golda Meïr (en af staten Israels grundlæggere, red.), Gro Harlem Brundtland (tidl. norsk statsminister og læge, red.), Anna Lindh (svensk politiker, der blev myrdet i 2003, red.), men også nutidige kvinder som overlæge Bente Klarlund, forfatter Mette Moestrup og Anne Linnet.
Hvilke politiske modstandere har du størst respekt for?
– Josephine Fock fra Alternativet, Grethe Philip fra De Radikale og Søren Pind fra Venstre.
Er der noget, du fortryder?
– Nej, det er med mig som med Édith Piaf: Non, je ne regrette rien.
Hvilken bog ligger på dit natbord?
– Katrine Wiedemanns Ved gudernes bord og Niels Lyngsøs Himlen under jorden. Jeg er lige blevet færdig med Krigen har ikke et kvindeligt ansigt af Svetlana Aleksijevitj.
Hvem vil du gerne have til bords til dit næste middagsselskab?
– Hans Hertel, Steffen Brandt eller Hanne-Vibeke Holst. Jeg vil lige så gerne have spændende kvinder som mænd til bords.
Hvilket stykke musik muntrer dig op, når du er ked af det?
– Bruce Springsteens Hungry Heart eller No Surrender. Jeg har også lige læst hans erindringer, som er virkelig gode.
Hvad laver du om søndagen?
– Alt muligt. Om sommeren bader jeg og ser gode venner og veninder. Denne vinter skriver jeg videre på mine Erindringer bind 2 (som forventes at udkomme senere i 2017, red.) og læser gode bøger.
Hvad er det med dig og de æbler? Hvornår startede din fascination af dem?
– I 1978 købte min mand og jeg 16 tønder land sammen med mine forældre. Det var udmarvet jord, så der var næsten ingen fugle. En af de ting, vi etablerede, var en økologisk æbleplantage, og så plantede vi buske og træer, så der kom fugle og meget mere liv. I starten vidste jeg ikke meget om æbler, men jeg arbejdede med det og endte med at skrive bogen Mine æbler.
Hvad giver det dig at have en plantage?
– Kontakt med naturen, med det evige kredsløb, glæden ved at kunne følge årstiderne, æbletræernes blomstring og de modne røde og gule æbler, der hænger på træerne. Det har givet mig en dybde og en forståelse af livet, som jeg ellers ikke ville have fået. Og de dejligste friske æbler uden nogen form for sprøjterester.
Har du altid håret i en knold, også derhjemme?
– Jeg har også indimellem hestehale, men jeg har aldrig håret hængende løst, for jeg kan ikke holde ud, at det glider ind over ansigtet.
Har du et tip til den perfekte knold?
– Nej, det har jeg ikke, for jeg synes, det er dejligt med alle de forskellige måder, kvinder og unge piger laver knolde på.
LÆS OGSÅ: Helle Thorning-Schmidt om sit nye liv: “Det var en trist periode og en tomhedsfornemmelse”
LÆS OGSÅ: Johanne Schmidt-Nielsen: “Jeg øver mig i at sige pyt”