Ruth Juul
Foto: Trine Bukh
Hendes Verden

Ruth hjælper skilsmissebørn

”Her er mine bedste råd til forældre med et barn i krise”

Del på

Det er en hjertesag for Ruth Juul at hjælpe skilsmissebørn helskindede igennem krisen.

Af Eline Holm 16.mar.2017 Livsstil

På Skt. Josefs Skole i Roskilde er en elev kommet til skade. Han skal på skadestuen, og skoleleder Ruth Juul skal have fat i hans forældre. De er skilt, og drengen bor hos sin mor denne uge, men i dag befinder hun sig i den anden ende af landet. I stedet ringer Ruth til drengens far. Han mener dog ikke, det er hans opgave at komme sønnen til hjælp: Ekskonens uge, ekskonens problem, lyder logikken. Tilbage står Ruth med et barn, der er blevet afvist af sin far.

– Min mave krympede sig, og jeg fik ondt helt ned i fodsålerne, husker Ruth om situationen.

LÆS OGSÅ: Alenemor Tine Gøtzsche: “Jeg savner én at dele de store oplevelser med”

Fordømmer ikke far

Hun genfortæller historien mange år senere fra sin stue i Taastrup, hvor der er kaffe på kanden og frugt på bordet. Den hyggelige stemning forstyrres dog af det ubehagelige minde om elevens umulige situation, som for en udenforstående sender tankerne i én retning: Den far burde opleve en konsekvens af en så skadelig opførsel.

I Ruths ansigt er der dog ingen fordømmelse at spore. For som hun siger: Farens handling var en irrationel konsekvens af hans kamp mod sin ekskone. Som først lærer og skoleleder, siden familierådgiver og konfliktmægler har Ruth Juul stået i adskillige af den slags kattepiner, hvor bitre skilsmisser får ellers ansvarsfulde forældre til at parkere fornuften.

I stedet for at tegne konflikten skarpere op valgte Ruth derfor at gyde olie på vandene:

– Jeg tog drengen om skuldrene og sagde: "Puha, det var ikke rart. Men far er bare så sur på mor. Det går over." Og så tog jeg efterfølgende fat i faren og spurgte, hvordan han mon troede, at den situation var for hans barn, forklarer Ruth og fortsætter:

– Som netværk kan vi nemt komme til at forstærke konflikten, men det gavner ingen, slet ikke barnet.

Ruth har altid set det som sin rolle at udgøre et neutralt mødested – at dæmpe, afdramatisere og nedtone – så barnet forhåbentlig kommer ud på den anden side med to velfungerende hjem. Hvordan forældrene kan gøre netop det i praksis, har hun skrevet bogen Barnets bedste – efter skilsmissen om.

LÆS OGSÅ: På jagt efter kærligheden? Sådan vælger du rigtigt

Kender børns sorg

Selv er Ruth gift på 36. år med Claus, som hun har fire voksne sønner med. Så det er ikke personlige erfaringer, hun trækker på i arbejdet med skilsmissefamilier. Og alligevel er det. For Ruth ved, hvordan det er at være ung og ramt af en alvorlig livsændring. Da hun var 17 år, mistede hun sin far, og hun husker, hvordan hun midt i sin egen sorg skulle bære andres forventninger til, hvordan hun burde reagere.

– Jeg var dybt ulykkelig, men reagerede ved ikke at vise mine følelser, fortæller hun.

– Jeg husker kommentarer om, at "Det er da utroligt, at hun ikke er ked af det". Det fik mig til at tænke, at de da bare kunne tro, at jeg havde det fint, så skulle jeg nok klare mig selv.

I dag ved hun, at ubehagelige følelser blot forstærkes, når man er alene med dem. Når hun oplever, at skilsmissebørn skjuler deres sande følelser, gør hun derfor en dyd ud af at lytte og finde ind til kernen. Hun husker et barn på skolen, som begyndte at blive aggressiv og provokerende. I stedet for at skælde ud tog Ruth en snak med ham, og hurtigt stod det klart, at vreden var rettet mod en far, som drengen havde valgt fra, fordi faren havde fået en ny familie.

– Hans aggression var udtryk for et savn, forklarer Ruth.

– Det, han egentlig sagde, var: "Er der ingen, der kan se, hvor svært jeg har det?". Derfor skal vi prøve at kigge bag om børns reaktioner.

I den slags situationer lægger hun rollerne som skoleleder/elev/forældre til side og ser i stedet mennesket foran sig. Det er en rød tråd i hendes arbejde: At se elever som mere end små objekter for den opgave, hun som lærer, skoleleder eller konfliktmægler er sat i verden for at udføre. Kun sådan når man ind til det bløde punkt i os alle.

– Da drengen oplevede, at vi så hans behov, blev der straks etableret en ny, spæd begyndelse, siger Ruth.

– I de her øjeblikke har man som fagperson mulighed for at vrikke i andre menneskers liv; at være til stede og gøre en forskel. Når det sker, kommer jeg hjem fra arbejde og føler mig beriget.

LÆS OGSÅ: 16.290 skilsmisser: Sådan er de danske familier i tal

Ulykke og livsenergi

Hun husker, hvordan hun selv kunne gå ind og ud af sorgen, da hun mistede sin far. Det samme gælder skilsmisseramte børn: Deres liv har altid to farver.

– De har sådan en livsvilje. De bærer denne indre ulykke, men kan lægge den til side og være energiske og grinende. Det er enormt livsbekræftende, siger Ruth.
I en travl hverdag kan det være svært at se de forskellige sider af børn i krise og være lydhør, når det fortrolige øjeblik melder sig. Men gør man det, kan magi opstå.

– Den, der får stukket en lille hånd i sin og hører barnet sige: "Der er noget, jeg gerne vil fortælle", går rigere ud i livet, mener Ruth.

– Det er ikke en heltegerning at give sig tid til at lytte og forstå et barn, for det giver fantastisk meget igen. Livet bliver betydningsfuldt, når vi møder hinanden i det, der er svært.

Med sin bog håber Ruth at bidrage til, at der ud af de konflikter, der truer med at splitte barnet ad, kan vokse noget stærkt og smukt. 

Ruths 5 gode råd, når et barn er i krise

1. Vær lydhør. Det er ikke nok at spørge "Hvordan går det?", for så får du ofte svaret "Fint". Skab i stedet anledninger, hvor barnet har din fulde opmærksomhed, fx en gåtur eller en stund over lektier eller madlavning. Tag dig tid til at lytte rigtigt.

2. Anerkend barnets følelser. Det kan være svært at rumme, at barnet er ked af noget, men prøv alligevel - for at være alene om sorgen forstærker krisen.

3. Tag tiden til hjælp. Børn har brug for tid til at forstå og fordøje forandringer. Gennemfør ikke for mange på kort tid.

4. Vær opmærksom. Børns ændrede adfærd kan være et signal til voksne om, at de har brug for hjælp.

5. Vis, at du har ansvaret. Det er stressende for børn at føle, at de skal tage ansvar for fx ikke at gøre de voksne kede af det eller ikke at skabe konflikter. Let bekymringerne ved at vise, at ansvaret er de voksnes.

Ruth Juul: Barnets bedste - efter skilsmissen, 249 kr. på kondia.dk

LÆS OGSÅ: Danske børnefamilier har svært ved at sige nej

LÆS OGSÅ: ”Jeg gider ikke diskutere, hvem der skal tage opvasken – det er bare lettere at bo hver for sig”

LÆS OGSÅ: Ulla er blevet farmor: "Det var lige så stort, som dengang jeg selv blev gravid"

Ruth Juul, 57 år

Konfliktmægler og underviser i virksomheden Kondia og forfatter til bogen Barnets bedste – efter skilsmissen. Har arbejdet som lærer, skoleleder og familierådgiver. Gift, mor til fire og farmor til tre.

Del på
Kommentarer (0)

Henter...