Kvinder snyder sig selv for formuer, når de undgår denne ting

Opdateret 22.08.17 af Susanne Baden Jensen

Vidste du, at kvinder halter bagefter mændene, når det handler om at få ens penge til at blive til endnu flere ved at investere?

En undersøgelse fra Nordea viser, at mændene sidder tungt på aktiemarkedet, hvor kvinderne sætter deres penge ind på en opsparingskonto. Og det får vi hug for. Vi snyder nemlig os selv for en voksende formue, når vi lader pengene stå uberørte på bankbogen, hvor de faktisk mister værdi! 

Og faktisk er det meget nemmere, end du tror, at lege med på aktiemarkedet, uden du skal sidde med svedige håndflader og hjertebanken hver dag. Læg dertil, at vi kvinder er langt bedre til det, end vi lige går og tror!

Vi har taget en snak med investeringsøkonom hos Nordnet, Per Hansen, og sammen lavet en guide til, hvordan du nemt kan investere dine penge, selvom din interesse er svimlende lille for tunge pengesnakke. Han ser nemlig også kvinder som dygtige investorer, der tænker langsigtet, fornuftigt og har en ro, som gør, at de oftere træffer beslutninger, der giver større afkast. Mænd har tendens til en uro på aktiemarkedet, som får dem til at sælge og købe oftere, end de burde.

Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt at investere dine penge, når de står uberørt på bankkontoen? Det handler om inflation. I dag er bankrenten uhyggelig lille - ja, faktisk er renten i minus. Det betyder, at en stigende inflation på eksempelvis én procent får dine 100 kroner til at falde til 99. Du får altså din formue udhulet og ikke forstørret. Inflation betyder groft sagt ændringer i prisen, så dine penge kan blive mindre værd.

LÆS OGSÅ: Fingrene væk fra min pengepung, mand!

Det sker ikke, hvis du køber aktier. Og mistede du modet efter inflationssnakken, så guider vi dig nemt igennem her under i, hvordan du bedst investerer og sikrer dig et afkast på 7-8 procent i stedet for 0.

Du skal blot spørge dig selv:

1. Er jeg risikovillig?

Ifølge investeringsøkonom Per Hansen er dit første skridt at finde ud af, hvor risikovillig du er. Det handler om, hvilken person du er, og hvordan du lever i din hverdag. Faktisk giver det dig et indblik i præcis, hvilken form for investorer du er, da det er baseret på din personlighed. Det allerførste step er derfor et af de absolut vigtigste.

Der findes mange tests på nettet, hvor du igennem nogle spørgsmål til din person kan få svar på, om du skal vælge de aktier som svinger meget eller dem, som er mere stabile. Det giver sig selv, at hvis du er knap så risikovillig, så skal du ikke vælge de aktier, hvor kursen falder og stiger meget. Det kan betyde store sejre, men også store tab, hvilket du skal kunne holde til.

2. Hvad er min tidshorisont?

Det giver ingen mening at investere nogle penge, som du skal bruge måneden efter. Det skal være en sum penge, som du alligevel havde tænkt dig at have stående i tre til fem år, da det ellers ikke kan svare sig. Kursen kan nemlig falde og stige fra dag til dag, men over en langsigtet periode vil en lavrisikoaktie give et afkast på omkring 5-7 procent.

Per Hansen fortæller også, at det er en myte, at man kun kan investere store summer penge. Faktisk kan 5.000 kroner være en lige så god forretning, hvis du alligevel ikke skal bruge dem, men selvfølgelig bliver det bedre, jo flere penge du vælger at investere. Så bliver administrationsomkostningerne ved aktiekøb også billigere. Det er det, som kaldes kurtage.

3. Hvor meget tid vil jeg bruge?

Hvis du vælger at gøre det selv, så koster det tid. Vælger du at få andre til det, så koster det penge. Sådan kan det groft siges, når du skal overveje, om du selv skal købe dine aktier, eller du skal få en investeringsforening til at investere dem for dig i forskellige brancher og geografiske områder. Her køber du altså grupper af aktier.

Per Hansen mener, at hvis du er meget usikker på processen, og hvorvidt det er noget, du kan overskue, så vælg en investeringsforening, som kan klare arbejdet for en lidt højere hyre. Du vil stadig opnå afkast af aktierne.

Det kræver en 90/10 metode at håndtere det selv. 90 procent til at sætte sig ind i det i starten og de restende 10 procent er, hvor meget energi du skal bruge på dine aktier resten af tiden. Det er ikke meget, og betyder, at du måske skal tjekke dem to gange om året.

4. Hvilke aktier skal jeg have?

Beslutter du dig for at finde dine aktier selv, så sørg for at lede efter virksomheder med et godt rygte og sikkerhed. Per Hansen nævner eksempler som Google og Novo Nordisk, der begge er virksomheder, der klarer sig godt i sin branche. Det er virksomheder, som har en lav risiko og altid vil give et positivt afkast. De er gode at starte med, når man er helt ny til aktiemarkedet. Hellere starte mere sikkert og bevæge sig mod større risikoer end omvendt.

LÆS OGSÅ: 5 tips: Sådan får du styr på dine penge

5. Hvilke sektorer skal jeg vælge?

Nu bliver det en smule teknisk, men hold tungen lige i munden. Der findes forskellige sektorer, som virksomhederne er delt ind under. Det er eksempelvis industri, bygge og medicinalsektoren. Men de er alle sammen også delt ind under cykliske eller defensive sektorer.

Er du knap så risikovillig, så skal du gå efter de defensive, som er de virksomheder, som landet har brug for, uanset om det går godt eller ej. De helt nødvendige. De cykliske sektorer er mere risikobetonet, så dem skal du nok ikke starte med som ny udklækket investor.

Det er vigtigt, at du spreder dine aktier over flere brancher, så du ikke mister dine penge, hvis én branche pludselig er besværet i en årrække. Så har du helgarderet dig ved at placere dem mange steder. Du skal splitte dem op, alt efter hvor mange penge du investerer. Jo flere penge, jo flere steder.

Du skal have et depot til dine investeringer, når du vil i gang. Det kan du enten få hos en investeringsfond, din egen bank eller et af de mange selskaber, som agerer platform netop til det.

LÆS OGSÅ: Få styr på din økonomi i 20'erne, 30'erne og 40'erne

LÆS OGSÅ: 7 gode grunde til ikke at have fællesøkonomi

LÆS OGSÅ: Det bruger vi penge på