Ekspertklumme: Sådan finder du din nye identitet efter en skilsmisse
SPONSORERET indhold

Ekspertklumme: Sådan finder du din nye identitet efter en skilsmisse

Det er en hamrende svær beslutning, og triste tanker, bekymringer, sorg og frustration er en helt naturlig del af en skilsmisse, uanset om man er den der bliver forladt, eller den der tager beslutningen.

Af: Mette Haulund
11. sep. 2012 | Livsstil | ALT for damerne

Måske føler du dig halveret, amputeret, ja nærmest helt tom indvendig, og det er helt naturligt, for fremtiden er usikker og du skal selv klare den.

Et af de spørgsmål jeg oftest bliver stillet er, hvordan man kan komme helskindet gennem en skilsmisse og videre i livet på en god måde?

Skilsmissen skal accepteres! Sorgen skal bearbejdes og der skal hele tiden holdes fokus på, at sorgen ikke må få lov til at overtage dig så meget, at du havner i en offerrolle, så skilsmissen kommer til at ødelægge din fremtid.

Samtidig skal du bevidst arbejde på at bevæge dig fra "vi-identiteten" og over i en "jeg-identitet", ja du skal faktisk finde din nye identitet.

Det er helt naturligt at være i tvivl om, hvad du vil med fremtiden, hvem du er som person, hvad du indeholder og hvilke behov og følelser du har – sådan har de fleste det, men i stedet for at synes det er synd for dig, så beslut dig for, at du vil finde svarene på spørgsmålene.

Du er selv ansvarlig for at komme videre
Ja, en skilsmisse gør ondt, men det er desværre sådan, at den eneste der er ansvarlig for, hvordan du kommer videre i livet er dig. Du drømmer ikke om, hvor mange der af deres bedste mening kan komme til at holde dig fast i offerrollen ved at give dig ret i, at det hele er forfærdeligt, fordi de ikke tør give dig et los bagi og sige, at det nu er tid til at komme videre.

Beslut dig for, at du vil finde din nye jeg-identitet, finde ud af, hvordan din fremtid skal se ud, og hvordan du vil fokusere. Skab bevidsthed omkring dit liv og dine værdier – og handl derefter, så gør du hvad du kan for at få den bedst mulige fremtid. Det gælder også selvom din skilsmisse er kørt i hårdknude, og hvis din eks ikke vil samarbejde eller forsøger at skade dig mest muligt. Her kan det faktisk gøre endnu mere gavn, at du har styr på "jeg" og ikke "vi", selvom I stadig hænger sammen i forhold til konflikterne og eventuelle børn. Der er ingen undskyldninger for ikke at tage ansvar for dit eget liv, du kan altid gøre en forskel for dig selv, uanset, hvor håbløs en situation du står i.

For at finde din nye "jeg-identitet" kan du stille dig selv spørgsmålene:
Hvilke ting kan jeg godt lide at lave? Hvad skal mit liv indeholde fremover?Hvilke kvaliteter har jeg som person?Hvordan er jeg som forælder?Hvad er mine vigtigste værdier i livet? (eksempler på værdier kan være frihed, oplevelser, tryghed, motion, kommunikation, samhørighed)Hvilke ting vil jeg gerne nå det kommende år? (Skriv en liste med dine mål som kan være alt lige fra at tænke positive tanker, til 3 ture i biografen, 2 timers motion hver uge osv.)Hvad kan jeg gøre for at gøre mit liv bedre?Hvad kan jeg gøre, når de negative tanker rammer mig – og jeg bliver usikker på min nye "jeg-identitet"?Hvad kan jeg gøre for at blive i min "jeg-identitet" når jeg kommunikerer med min eks?

Husk at positiv tankegang er en livsstil – ikke noget du er født med!

KOM GODT IGENNEM SKILSMISSEN! Få styr på dine værdier med en 'Værdiafklaringsproces', som kan købes på Skilsmisseråd.dk.