Så du Lene på tv? Flirten med Mogens er ikke endt helt efter planen

Lene ville vise sig selv og Danmark, at det er muligt at finde kærligheden i en sen alder. Og hvis du så programmet, fandt du ud af, at det faktisk lykkedes hende. Hun mødte Mogens. Han tog hende med storm en aften i Tivoli, hvor de mødte hinanden første gang. Planen var egentlig, at hun skulle på ti dates med ti forskellige mænd, men Mogens spurgte, om han ikke måtte tage dem alle. Siden har de mødtes flere gange, men forholdet er desværre ikke gået helt efter planen.

Lene har nemlig altid været en travl kvinde. Og selvom der ikke har været en mand, har hun ikke ligget på den lade side. Cykling, løb, vinterbadning og at male har altid fyldt meget. Og det er blot for at nævne de store projekter, hun altid har haft gang i. Så er der jo småtterierne, som kommer og går.

Faktisk har det nærmere været besværligt for Lene at sætte tid af til både at finde manden og finde tid til ham. For skemaet er fyldt op hver evig eneste dag.

Hvorfor tilmeldte du dig programmet?
- Det var en tanke om, at nu skal jeg snart nå det. Og så var det måske nemmere, hvis jeg blev presset lidt. Nu er det jo lang tid siden, at mine børn er flyttet hjemmefra, og jeg har ikke boet sammen med nogen, siden jeg blev skilt for 20 år siden. Der har været lidt kærester on/off, men lige så snart det er blevet mere seriøst, har jeg trukket mig.

Hvordan gik du i gang med projektet?
- Jeg prøvede at gå lidt mere ud. Jeg opførte mig nok lidt ligesom folk, der har lektier for, og opgaven blev måske lavet lidt for tæt på deadline. Hvis jeg havde haft mere overskud, så havde jeg gjort mere ved det. Men når man i forvejen har mast sig op i et hjørne, så er det jo svært at lave de lufthuller.

I et helt år skulle Lene søge mere intensivt efter kærligheden. På samme tid året efter mødte hun igen Cecilie Frøkjær for at fortælle, at hun havde fundet Mogens. Foto: Per Arnesen/TV 2

Har du altid haft mange bolde i luften?
- Ja. Og jeg har lige fået skældud af min søn, da jeg fortalte ham om programmet. Han spurgte, om jeg ikke var ked af, at jeg aldrig fik afsluttet mine projekter og spurgte, om jeg overhovedet havde brugt den nødvendige tid på programmet og rent faktisk gjort en ordentlig indsats for at finde en kæreste. Og der måtte jeg så sige nej.

Er det fordi, du begynder at kede dig?
- Ja. Og fordi der er så mange ting, jeg gerne vil. Jeg har altid gang i mange aktiviteter, så jeg tænkte, at jeg skulle finde en, der sad lidt i sofaen, for det trænger jeg til. Men alligevel kan jeg ikke tåle at sidde stille i halvanden time. Det er nok også derfor, jeg sidder her alene.

Nogle vil mene, at man gør plads, hvis man virkelig gerne vil det. Vil du det nok?
- Det gør man da også. Det er nok bare en mur, jeg stiller op, så det ikke skal blive for voldsomt og komme for tæt på. For hvis jeg ikke involverer mig, så kan der ikke ske noget.

Hvad er det værste, der kunne ske?
- Hvis nogen kom ind i min komfortzone, og så er jeg nok også bange for at blive såret. Jeg kan tydeligt huske én episode, hvor jeg mødte en sød fyr, efter jeg var blevet skilt. Her nåede jeg at sige til en kollega, at hvis ham her vil have børn, så er det lige før, at jeg er klar. Så slog han op dagen efter. Der tænkte jeg: Det siger jeg aldrig nogensinde igen.

- Jeg kan holde foredrag for hundrede mennesker og smalltalke i en forsamling, men når der er en, der tager fat i mig og holder fast, så bakker jeg lidt. Og jeg kan ikke helt sige hvorfor, for man vil jo godt bjergtages og forføres, og jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke tør give mig hen. Men jeg tror, at det er det med min komfortzone.

Hvordan skal den brydes ned?
- Mogens gjorde det jo.

Hvordan gjorde han det?
- På den første date var det så morsomt. Vi mødtes i Tivoli, og der gik ikke særlig lang tid, før han sagde: "Ej, må jeg ikke holde dig lidt i hånden?" Jo, det måtte han gerne. Og så endte det jo med, at vi stod og kyssede. Da vi så gik ned mod toget senere, gik der 20 minutter, før toget kørte, og så sagde han: "Nu kan vi kysse i 20 minutter". Det var jo bare så fedt, for det var fuldstændig som en teenageforelskelse. Så jeg sad bare og fniste bagefter i toget på vej hjem.

- Det er sådan, at når vi ser hinanden, så kan vi simpelthen ikke lade være med at kysse. Men der mangler bare resten. Jeg kan godt lide at blive feteret, få blomster, blive inviteret ud, og at han kommer med idéer til, hvad vi kan lave sammen. Kom ind i kampen og vis, at du er interesseret i mig.

Hvorfor gik det så galt?
- Jeg gav det nogle chancer, men jeg tror, jeg forventer mere af ham, end han kan give. Vi er for forskellige. Så jeg skrev, at vi ikke skulle ses mere, for det gik jo ikke. Jeg søger altså manden til resten af mit liv.

Er der noget, du fortryder efter din deltagelse i programmet?
- Jeg tænker på det, min søn sagde med, at når man starter et projekt, kan man lige så godt fuldføre det. Det er jo selvfølgelig lidt sent at sige, når det er slut. Men jeg ville ønske, at jeg havde gjort mere ved det. Måske taget mig sammen til at få aftalt noget mere med mine singleveninder. Jeg ville også ønske, at jeg faktisk havde gennemført alle ti dates med ti forskellige mænd. Det kan jeg godt fortryde lidt, for Cathrine (sexolog tilknyttet programmet, red.) sagde til mig, at uanset om jeg troede, at jeg havde fundet prinsen, så skulle jeg blive ved med at date. For man kan ikke vide. Og det gjorde jeg ikke. Så jeg skulle have taget de ti dates.

Hvad tager du med fra din deltagelse?
- Man skal sætte tiden af til kærligheden, få den prioriteret og gøre plads til den i sin kalender. Man skal sige ja til dem, der byder sig. Og så finde frem til, hvad det egentlig er, man selv vil. Jeg tror aldrig helt, jeg er nået derhen, hvor jeg har fundet ud af, hvad det reelt er, jeg vil.

Hvad er den endelige status så med dig og Mogens?
- Jeg er stadig single. Men det ville være skønt med en mand i fødselsdagsgave til december.