“Som 13-årig sagde jeg til min mor, at jeg ville være som Tine Bryld, når jeg blev stor”
32-årige Sara Bovin har altid haft travlt med at blive hurtigt voksen. Hun blev mor som 18-årig, begyndte at drikke tidligt og voksede op med en fraværende far, der var misbruger. Nu har hun overtaget værtsrollen i det legendariske radioprogram Tværs på P3, hvor unge får gode råd, og hun lægger ører til alt fra ensomhed til præstationsangst og kærestesorger.
Sara Bovin er svagt ordblind. Da hun gik ud af 10. klasse, fik hun at vide, at hun var uegnet til gymnasiet. "Gå din egen vej," lød rådet. Det fulgte hun. I dag er hun ny vært på P3-programmet Tværs. Et af DR's ældste og mest elskede radioformater, hvor den folkekære og ikoniske socialrådgiver Tine Bryld gennem 36 år, fra 1972-2008, hjalp unge med alt fra selvmordstanker til ensomhed og kærestesorger. Og når Sara Bovin sætter sig i værtsstolen er det med stor respekt for sin forgænger, men med sin egen baggrund og historie at bidrage med.
Sara Bovins far begyndte at ryge heroin som 12-årig. Hendes forældre blev skilt, da hun var helt lille, og i en stor del af hendes barndom var faren misbruger af alkohol og i øvrigt fraværende, fordi han flyttede til Sverige, da hun var ni. På Sara Bovins kringlede vej har hun bl.a. lavet radio på en produktionsskole, hvor et af hendes første interviews var med idolet Tine Bryld, tilbragt nogle år som kokkeelev under Rasmus Kofoed på d'Angleterre og Søllerød Kro og været en del af DR's talenthold.
Hvad er dit forhold til Tværs?
– Jeg begyndte at høre Tværs, inden jeg blev teenager. Jeg kan huske, at jeg altid lå bag i bilen søndag aften, når vi kørte hjem efter at have besøgt min mormor på landet, og lyttede til programmet i bilradioen. Jeg har, siden jeg var helt lille, været meget opslugt af samtaler mellem mennesker, og jeg har altid haft et ønske om at forstå, hvad de voksne talte om. Som 13-årig sagde jeg til min mor, at jeg ville være som Tine Bryld, når jeg blev stor. Da jeg blev ringet op for et halvt år siden og spurgt, om jeg ville komme til en samtale på Tværs, havde jeg ikke forstået, at det drejede sig om værtsrollen, men jeg kunne ikke forestille mig noget federe i hele verden. Den rolle giver så meget mening for mig.
Hvorfor har du valgt at arbejde med unge?
– Jeg har beskæftiget mig med unge, der har det svært, lige så længe jeg har beskæftiget mig med journalistik. Når du i starten af livet, er der sindssygt mange ting, du skal tage stilling til og store beslutninger, du skal træffe. Der er så meget på spil. Det er der, du går fra puberteten og skal dannes og lære at være menneske. Det er et enormt vigtigt tidspunkt i et menneskes liv.
LÆS OGSÅ: 11 kropsaktivister, du skal kende
Hvad tænker du om at løfte arven efter Tine Bryld?
– Det tænker jeg meget over, for jeg møder konstant nogen, der enten kender hende eller har et forhold til hende. Jeg har jo også selv været kæmpe fan altid. Tværs har betydet meget for flere generationer, fordi programmet har kørt i flere årtier, og jeg ser det som en stor gave at være med til at føre det videre til en ny generation, som ikke ved, hvem Tine Bryld er, og hvad Tværs er. Det er den mission, jeg er på. Tine Bryld er umulig at måle sig med, og det skal jeg heller ikke. Det er en anden tid og et nyt program.
Hvordan er programmet anderledes i dag?
– Tine var socialrådgiver og rådgav selv de unge. Jeg er ikke rådgiver, jeg er vært. Vi har en rådgiver med i programmet, men det er ikke mig, der giver de gode råd. Jeg er til gengæld god til at lytte. Og så har vi hver uge en ung inde i programmet, der hjælper med at tale om de problemer, andre unge henvender sig om. Derudover ringer de unge ikke længere herind, men kontakter os via Facebook.
Hvilke problemer henvender de unge sig typisk med?
– Der er nogle universelle emner, som ensomhed, kærestesorg og seksualitet, som unge har kæmpet med på tværs af generationer. Men det handler også rigtig meget om det præstationssamfund, vi lever i i dag, hvor de unge føler sig virkelig pressede. Det er en generation, som så gerne vil gøre det godt. De vil have gode karakterer, tage en uddannelse lige efter gymnasiet, have en perfekt karriere, en perfekt krop og en perfekt vennekreds og være en god datter, søn eller kæreste.
LÆS OGSÅ: Kroppen til debat: Vi hylder morkroppen og appelsinhuden, men redigerer vores billeder vildt
Hvor kommer presset på de unge fra?
– Jeg tror både, at det kommer fra samfundet, der stiller større og større krav til de unge på bl.a. uddannelsesområdet, men det kommer også fra dem selv. De forventer af sig selv, at de hele tiden skal præstere. Vi lever i en tid, hvor vi hele tiden spejler os i den virkelighed, vi møder på sociale medier, hvor alle skal være smukke og succesfulde. Og det er særligt hårdt ved de unge, tror jeg.
Hvad gør det ved den unge generation?
– Jeg fornemmer, at det er en generation, der har en større følsomhed med sig end tidligere generationer. De er sensitive på en helt anden måde. De sociale medier frarøver os tid til bare at være os selv. Vi er konstant på og kommunikerende og har mindre tid til at være ordentligt sammen med andre mennesker. Og det er især hårdt for de unge. Da jeg var ung, rendte vi konstant rundt på gaderne og mødte andre unge. I dag mødes man på sociale medier og er sammen via dem. Jeg tror, at rigtig mange unge længes efter rigtig menneskelig kontakt. Derudover er deres liv jo totalt gennemdokumenteret. Du risikerer, at din første brandert eller dit første kys bliver delt på sociale medier, og du kan ikke bare skifte skole, hvis det ender galt. Du er fanget.
Hvordan oplevede du selv at være ung?
– Jeg har altid haft meget travlt med at blive hurtigt voksen. Min far, som er svensker, var misbruger en stor del af min barndom, og selv om han boede i Sverige, og jeg havde en ret normalt hverdag i København med min mor, stedfar og lillesøster, har det helt klart præget min barndom. Jeg har følt mig meget ensom og har savnet min far meget. Jeg har aldrig kunnet gå gennem livet ved hjælp af andre menneskers livserfaringer, men har været sådan en, der selv skulle kaste mig ud i alting. I min omgangskreds begyndte vi at drikke meget tidligt. Vi var mega grænseløse, og min mor og stedfar, som begge gik på Filmskolen, havde travlt med at realisere deres egne drømme, så jeg har nok fået rimelig meget plads til at gøre, hvad jeg ville.
LÆS OGSÅ: ”Jeg glemmer aldrig den nat, hvor jeg fik sms’en: Jeg tror, Jesper har filmet dig…”
Hvad synes du var det sværeste ved at være teenager?
– Det var nok det med, at det var de helt store følelser, der var på spil hele tiden. Er jeg en del af fællesskabet? Er jeg anderledes? Er jeg god nok, som jeg er? Jeg skiftede skole mange gange og fik selv lov til at styre det langt hen ad vejen. Hvis problemerne blev for store, skiftede jeg bare skole. Jeg kom bl.a. ofte ud i situationer, hvor drenge blev forelskede i mig, og jeg legede lidt med på, at vi var kærester, men hvor jeg i virkeligheden ikke var moden nok, og der derfor kom en masse konflikter ud af det. Det betød, at jeg i en lang periode var bange for at indgå i fællesskaber.
Hvad formede dig ellers som ung?
– Jeg blev mor som 18-årig. Jeg var startet så tidligt med alting, så jeg syntes, at jeg var pissegammel på det tidspunkt. Men det handlede også om, at min mor og stedfar blev skilt, da jeg var 17 år. Det var en rigtig hård skilsmisse, og min familie har altid betydet meget for mig, så jeg tænkte nok, at løsningen ville være at skabe min egen hurtigst muligt. På den måde var mit liv meget anderledes end mine jævnaldrendes i mange år.
Hvad ville du ønske du havde vidst, da du var yngre?
– At der var nogen, der havde fortalt mig, at alt det, jeg syntes var rigtig svært og uforståeligt, og den sorg og alle de følelser, jeg havde, på et eller andet tidspunkt ville give mening. Og at alt det, jeg har været igennem, som kunne føles skamfuldt, forkert eller anderledes, en dag kan gå hen og blive en ressource. Det er det blevet for mig. Jeg kan bruge de erfaringer i det liv, jeg har nu. Jeg ville gerne have vidst, at du kan få vendt nogle af de ting, der er allersværest til faktisk at give mening og være brugbare.
Sara Bovin og Tværs
32 år og uddannet tv- og medietilrettelægger fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Har tidligere gået på DR's Talentholdet.
Har produceret flere programmet til unge, bl.a. POV til DR3.
Er mor til to døtre på otte og 13 år og en bonussøn på 13 år. Bor i Ørestad med sin kæreste og sammenbragte børn.
Blev i marts ny vært på radioprogrammet Tværs på P3.
Tværs henvender sig i dag til hele P3's målgruppe, men de fleste, der henvender sig til programmet er mellem 17-25 år.
Lyt til det nye Tværs hver søndag kl. 20.03 på P3 eller på Dr.dk/p3/tvaers.
Generation Z
Unge, der er ca. 15-25 år i dag, kaldes populært for Generation Z og er en forholdsvis stor generation sammenlignet med generationen før dem.
Generation Z er født fra begyndelsen af 90'erne og frem til frem til tidspunktet omkring 9/11 og er kendetegnet ved at være født ind i en digital verden.
Generationerne før blev kaldt Generation Y eller Millennials. De er i dag ca. 25-35 år og er bl.a. blevet kaldt curling- og zappergenerationen.
Generation Y er typisk børn af den såkaldte Babyboomer-generation, som de store årgange efter Anden Verdenskrig er blevet kaldt.
Midtimellem Babyboomerne og Generation Y var der Generation X, også kaldt nå-generationen, som i dag er ca. 35-55 år.
Kilder: Dr.dk, Wikipedia og Fremforsk.dk.
Alletiders Tine
Socialrådgiveren Tine Bryld og hendes stemme havde en særlig plads i hjertet på flere generationer af unge og deres forældre i rollen som vært på Tværs fra 1972-2008. Hun er hædret med en lang række priser.
Tine Bryld var også forfatter og bedst kendt for kulttrilogien Liv og Alexander fra 1982-84, men også for bøger som Hvid sne og Talkshow. Hun har desuden været fast brevkasseredaktør i Alt for damerne.
Tine Bryld trak sig tilbage fra Tværs i 2008 og døde i 2011 i en alder af 71 år.