Top 10 - Hollywoods største vægtændringer
SPONSORERET indhold

Se top 10 over Hollywoodstjernernes vildeste vægttab

Matthew McConaughey tabte sig 21 kilo til en rolle. Se hvilken - og se alle de andre vilde vægttab.

Af: Søren Søndergaard, Kino.dk Foto: IUP
31. jan. 2014 | Livsstil | ALT for damerne

1. Vincent D'Onofrio i Full Metal Jacket: plus 31 kg
Gomer Pyle er en stor dreng. Faktisk så stor at skuespilleren tog 31 kg på for at udfylde rollen som den hårdtprøvede menig i Stanley Kubricks Vietnam-film fra 1987.



2. Christian Bale i The Machinist: minus 28 kg
Skuespilleren havde tidligere vist sin krops evne til at tilpasse sig roller, bl.a. som Patrick Bateman i 'American Psycho'. Som den søvnløse Trevor Reznik tog han skridtet fuldt ud. Og det skulle ikke blive første gang.




3. Robert De Niro i Raging Bull: plus 27 kg
Den selvdestruktive bokser er først og fremmest en levemand, og det fornægter sig ikke i Robert De Niros Oscarvindende portræt af Jake LaMotta.



4. Ryan Gosling i The Lovely Bones: plus 27 kg
Uendelige mængder Häagen-Dazs var hemmeligheden bag Goslings voldsomme vægtstigning. Desværre var instruktøren ikke enig i skuespillerens fremtoning, og Peter Jackson skiftede ham ud med Mark Wahlberg.

LÆS OGSÅ PÅ KINO.DK: Her er de 10 mest ventede film i 2014

5. Tom Hanks i Cast Away: minus 24 kg
Han tog 13 kg på for at spille baseball-træner i 'A League of Their Own' og tabte 11 kg for at spille AIDS-ramt i 'Philadelphia'. Tom Hanks' personlige rekord er dog som en moderne Robinson Crusoe i 'Cast Away'.




6. Christian Bale i Rescue Dawn: minus 24 kg
Blot to år efter 'The Machinist' leverede Christian Bale endnu et massivt vægttab. Det mest imponerende er, at han i mellemtiden indspillede 'Batman Begins'.



LÆS OGSÅ PÅ KINO.DK: Oscar 2014 - tip 13

7. Matthew McConaughey i Dallas Buyers Club: minus 21 kg
Han er Oscar-nomineret og favoritten til at stikke af med statuetten. Om det skyldes præstationen, vægttabet eller begge dele, kan du selv afgøre, når filmen får premiere den 6. februar.



8. Colin Farrell i Triage: minus 19,9 kg
Tun, kaffe og Diet Coke var eftersigende opskriften, da den irske skuespiller tabte sig dramatisk for at spille fotojournalist.



9. Christian Bale i American Hustle: plus 19,5 kg
Der var han igen. Denne gang har det formentligt været lidt sjovere, og indsatsen har endda indbragt Christian Bale en Oscar-nominering for Bedste mandlige hovedrolle.



10. Matt Damon i 'Courage Under Fire': minus 18 kg
Rollen gav den dengang relativt ukendte skuespiller en del kritisk anerkendelse, men Matt Damon fortrød senere vægttabet, der resulterede i flere følgeskader de efterfølgende år.



LÆS OGSÅ PÅ KINO.DK: Johnny Depp får hår- og makeuppris Kino.dk