Charlotte Torpegaard
SPONSORERET indhold

Skønhed på budget: Få ekspertens bedste skønhedstricks

For skønhedsekspert Charlotte Torpegaard handler budgetvenlig skønhed ikke nødvendigvis om at finde de mest prisvenlige produkter, men om at finde nogen, der kan bruges til mange forskellige ting, er bæredygtige og dermed økonomiske i brug. Hun deler her sine bedste og mest budgetvenlige skønhedstricks.

Af:: Julie Bruun Lund
01. aug. 2022 | Mode | ALT.dk

Efter 25 år i skønhedsbranchen må Charlotte Torpegaard betragtes som én af Danmarks førende eksperter inden for sit område.

LÆS OGSÅ: Denne shampoo fylder og vejer mindre end din iPhone

Du kender hende måske fra bogen 'Skønhed kommer indefra, men lidt læbestift skader jo ikke', fra hendes skønhedsblog Ilovebeauty.dk, hvor hun dagligt skriver om skønhedsnyheder, eller også har du måske besøgt hendes fine, lille skønhedspavillon i Kongens Have?

Med Charlotte Torpegaards ekspertise in mente, har vi naturligvis spurgt hende, hvad budgetvenlig skønhed er for hende og ikke mindst, hvilke produkter der er hendes favoritter.

Der er ikke nødvendigvis tale om de allerbilligste produkter på markedet, men derimod nogen, som kan bruges på forskeligge måder, er bæredygtige og dermed økonomiske i brug.

Charlotte Torpegaards tre skønhedsfavoritter

balm balm rosehip balm.jpg
Little Miracle Rosehip Balm, Balm Balm, 155 kr.

"Budgetvenlighed er også at tænke produkter, der kan bruges til en masse forskellige ting, så du ikke behøver så mange forskellige produkter på hylderne. Denne fine, lille økologiske balm dækker behovet for alt lige fra ansigt, tørre hænder, sprukne hæle, neglebånd og insektbid, men er også virkelig god til læberne, som highlighter på kindben og til at holde bryn på plads."

stop the water shampoo bar 1.jpg
Shampoo Bar, Stop the Water, 125 kr.

"Tænk det lidt som shampooens Maggi-terning. En shampoobar svarer til to-tre flasker shampoo og er dermed både økonomisk, praktisk og bæredygtig i brug. Og når du først har prøvet hvor fint hår og balanceret hovedbund, den giver, er almindelig shampoo en saga blot. Den kan bruges af alle i familien."

LÆS OGSÅ: Her er de 20 vigtigste skønhedsprodukter, din krop vil takke dig for

kure bazar maske.jpg
Manicure Ritual, Kure Bazaar, 49 kr.

"Hænder har fået et gevaldigt fokus oven på Covid-19 og den megen afvaskning og håndspritning. Med denne økologiske håndmaske, der i øvrigt bruges på Kure Bazaars populære neglebar i Paris, kan du spare turen til manicuredamen og klare det selv for under 50 kr. Har du god tid, så klip fingerspidserne af håndmasken, og lad den sidde, mens du ordner negle. Så sparer du ikke kun penge, men også tid."

Ekspertens ultimative budgettip

washi paper perfect makanai.jpg
Washi Paper Perfect Washcloth, Makanai, 179 kr. 

"Jeg elsker bodyscrubs, og den glatte, fine og bløde hud på kroppen, de efterlader. Men jeg bruger alt for meget bodyscrub. Hvis jeg skal have skrubbet hele kroppen i en fart om morgenen, så ryger der let halvdelen af bøtten, og det er hverken økonomisk, bæredygtigt eller nødvendigt. Derfor vil jeg slå et lille slag for det lille vidunder, Washi Paper-vaskekluden fra Makanai.

Vaskekluden er vævet af naturlige fibre fra washi paper, der er klassisk japansk papir, med grobund i de traditionelle japanske baderitualer. Washi Towel har en side med bomuld, som du kan bruge på daglig basis til at vaske huden, og en side med washi paper som du kan bruge en-to gange om ugen til at exfoliere huden med – med eller uden produkt (bodywash, bodyoil eller hvad du foretrækker). 

Når du har været i bad og fået skrubbet kroppen, hænger du det op, så det hænger frit, så tørrer det, til du skal bruge det igen. Når det er tid, kan klædet vaskes i maskine (i en vaskepose) ved uldvask/finvask, og så holder det, om ikke for evigt, så i al fald i flere år."

Anbefalet til dig