StineStregen: “Der er INTET eksotisk i kærestesorg”

Er der en, der kan skildre kærestesorger, så man kan mærke det, er det tegneren bag StigeStregen Stine Spedsbjerg, hvis følelsesfulde tegninger sikkert jævnligt dukker op i dit facebookfeed. Nu har hun udgivet postkortdigtsamlingen "Kærestesorger".

– Tegningerne er lavet ud fra flere af mine kærestesorger og viser de følelser, der har været gennemgående for mig. Men jeg var nødt til at være på den anden ­side af min sorg, før jeg rigtig turde dykke ned i følelsen igen.

Bogen er bygget op i kærestesorgens forskellige faser.

– Det er jo svært at sætte form på en kærestesorg – noget, der bliver oplevet som én stor sovs. Derfor har jeg taget udgangspunkt i de forskellige sorgfaser i forhold til opbygningen af bogen.

Det er de kærestesorger, som Stine har haft som voksen, hun har malet streger om, for som hun selv udtrykker det:

– Som teenager er der også noget lidt lækkert ved kærestesorgen – at ­sidde
og synge med på "Everybody Hurts" og ­virkelig føle den. Som voksen er kærestesorgen holdt med at være noget ­"ynkeligfedt".

– At blive forladt har været meget overvældende for mig. Chokket er jo sådan en mærkelig uendelighedsfølelse: Skæbnen har svigtet mig, og jeg bliver aldrig glad igen...

Det er chokket, tomrummet, melankolien, forsøget på at drukne egne ­følelser, mislykkede rebounds. Det er vreden, og det er det endelig en dag at glemme at være ked af det hele tiden, som Stine ­illustrerer i sin postkortdigtsamling:

– Når bruddet er holdt op med at ­være et chok for mig, begynder jeg at tænke: "Måske har han det lige så slemt som jeg?" Og så tænker man jo, at det egentlig ville være virkelig rart, hvis han også havde det forfærdeligt. Computeren bliver taget frem, og jeg siger til mig selv: "Jeg kigger bare lige hurtigt..." Og så har ekskæresten det altid for fedt!

Kærestesorgen er et komplekst følelsesregister, og vreden er mere konstruktiv, end Stine havde tænkt over. Den kan nemlig lukke nogle ­døre, men nogle gange har hun nok måske skyndt sig videre i sådan en fart, at hun ikke ­lige opdagede, at hun ikke var helt klar til det.

– Som voksen har jeg især prøvet at fremskynde processen. Men det har jo tit et forfærdeligt resultat. Jeg kan tænke, nu køber jeg noget nyt, lækkert tøj. Jeg fortjener at se godt ud, men følelsen af egen ynkelighed bliver jo siddende,
også selvom man tager en anden kjole på.

På det fyldte dansegulv kan Stine ­under en kærestesorg da heller ikke føle sig mere ensom, og i drinken er der ­derfor ofte kommet nogle ekstra centiliter alkohol, der kan føre til...
– Det er jo ikke noget stolt øjeblik, når jeg tænker: Jeg knalder mig sgu ud af den her kærestesorg. Det er flovt at ­bruge andre mennesker på den måde.

LÆS OGSÅ: Derfor gør dit knuste hjerte fysisk ondt

Kunsten som terapi
Men hvornår er det egentlig, man pludselig får det bedre?

– Det har jeg tænkt meget over... Den der følelse af håb, når det pludselig har ramt mig som i "jeg har glemt at købe mælk", at jeg helt har glemt at være ked af det. At komme fra den der pøl med regnvejrsfølelser og triste farver og så tænke: det kan godt være, jeg er lidt ked af det igen i morgen, men nu har jeg lige fået lov til at have en god dag.

Selvom det kan være fristende at ­prøve at snige sig uden om smerten i kærestesorgen, har Stine lært gennem flere forliste forhold, at hun er nødt til at gå igennem den:

– Jeg tror, det har givet en ro at turde være ækel og ynkelig, ligefrem lave en bog om det, så længe jeg owner følelserne og kan sige: "ja, sådan er kærestesorg for mig". Jeg kan godt høre, hvor banalt, det lyder: at indrømme sine kærestesorger. Der er INTET eksotisk i kærestesorg. Nothing. Det er måske også det, der gør kærestesorgerne flove at have, for det er så dødbanalt, at man jo på en måde burde have kunnet øvet sig i det. Det er virkelig paradoksalt, at noget, der er så banalt, kan være så alt opslugende.

LÆS OGSÅ: Sådan genopdager du de sider, du ubevidst har pakket væk, siden du var barn

LÆS OGSÅ: Hvem tør sige "Jeg elsker dig" først?

LÆS OGSÅ: Sig tak og bliv lykkelig