”Jeg er ikke ”bare” en stripper. Jeg er Stripper-Daniel”

Stripper-Daniel ved godt, at han er eftertragtet.

Telefonen har ringet særligt meget i sommerperioden, hvor den italienske stripper har valfartet fra polterabend til polterabend for at strippe for den store skare af danske kvinder, der har været en afgørende del af hans levebrød, siden han kom til Danmark for 15 år siden.

Vi har mødt manden, der kan skrive Danmarksmester i mandestrip på CV’et, og som identificerer sig så meget med sit weekendarbejde, at han underskriver sms’er med ”Ciao fra Stripper Daniel” i stedet for det mere borgerlige navn, hans forældre døbte ham et sted i Norditalien, længe før han blev introduceret for striptease i en brandert.

Mød Daniel Angeli, der ikke ”bare” er en stripper. 

Om stripperlivet

Når fulde piger ringer og siger: ”vi skal bare bruge en stripper”, så er det ikke mig. Jeg er ikke ”bare” en stripper, jeg er Stripper-Daniel. Og jeg kan godt lide, at folk taler pænt til mig.

Jeg stripper ikke efter kl. 01, for der er danskerne alt for fulde. Det gider jeg ikke længere. Primetime er normalt fra kl. 21-23. Jeg stripper også kun i weekenden. Der er mest travlt fredag og lørdag, og der kan jeg godt nå 3-4 shows på en aften, afhængigt af årstiden. Der er mest travlt om sommeren, fordi der er mange polterabender. Der er også en del julefrokoster i november og december, men det er ofte en spontan beslutning. ”Nu er vi 10 piger, der keder os – skal vi ikke ringe til en stripper?” Og så ringer min telefon en lørdag aften kl. 21.

Jeg er nødt til at være meget opmærksom på min telefon hele tiden, for ellers: BAM! Så ringer de til en anden. Jeg er jo ikke den eneste stripper i Danmark, og der står mange telefonnumre på nettet, så hvis jeg ikke svarer hurtigt, tager de bare den næste i rækken på Google. De gider ikke at vente.

Normalt er det piger, der booker mig til en polterabend eller rund fødselsdag. Men der er også mænd, som ringer og siger: ”Min kone fylder 40” eller ”min kæreste bliver 30”. Jeg har også tit 50-års fødselsdage. Og jeg har én gang haft en 70-års. Da de bookede, tænkte jeg: ”Hvad fanden er det her for noget”?

Jeg har strippet til mange 18-års fødselsdage, men det gider jeg ikke længere. Jeg er en voksen mand i slut 30’erne, så jeg føler mig lidt for gammel til fulde 18-årige. Jeg har mange kollegaer, som er i 20’erne, så jeg foreslår altid én af dem i stedet. Jeg kan godt gøre en undtagelse, hvis de plager om at få mig og har set mig i tv, men normalt siger jeg nej. De unge piger er ofte alt for fulde og har ikke styr på organiseringen. Så siger jeg bare: ”Ellers tak, jeg er allerede booket. Kl. 01? Jeg er i Jylland!”

Om dansen

Når jeg trykker på stikkontakten, siger det klik i mig, og så skifter min personlighed. Jeg bliver en skuespiller, der spiller en rolle. Jeg er en macho latino eller en brandmand, og jeg har 10-12 minutter til at forføre og charmere dig.

De fleste kunder beder mig om at være en politimand eller brandmand og nogle gange sømand. Det er også mine favoritter. De er nemme og klassiske, og jeg kender dansen godt. Jeg har forskellige koreografier til forskellige kostumer. Som læge må det for eksempel ikke være så vildt, her går det ikke med Michael Jackson. Brandmanden og politimanden er mere rockede, så her kan jeg godt danse noget breakdance eller spille noget rapmusik, fordi bukserne er lidt store i det. Det kan du ikke, når du har fine sømandsbukser på. Så skal det være mere balletagtigt.

Jeg aflæser altid personens kropssprog. Hvordan hun kigger på mig, hvordan hun bevæger sig, og så forstår jeg hurtigt, hvor tæt på jeg skal komme. Hvis en kvinde ser lidt utryg ud ved situationen, taler jeg pænt til hende: ”Er du ok? Nu skal du hjælpe mig, kom, vi er næsten færdige. Ej, hvor er du god. Tillykke med festen. Ej, hvor er du smuk.” Pæne, søde, enkle ord, så hun kan sige ”ah” og slappe af.

Jeg prøver altid at lave et pænt og klassisk show. Jeg viser aldrig nogensinde tissemand og har aldrig gjort det. Hvis jeg en sjælden gang er helt nøgen, gemmer jeg den bag et tæppe eller noget andet, så publikum kun kan se min numse. Og hvis jeg kan mærke, at pigen har det mærkeligt med det, så kommer der flere smil, og mit show bliver mere humoristisk, mindre kropskontakt.

Har du aldrig fejlfortolket situationen?

Det kan være lidt svært, hvis det er et blandet publikum, hvor nogle er vildere end andre, men jeg er dygtig nok til at aflæse situationen. Og jeg vil generelt hellere være for lidt end for meget.

Jeg vandt DM i strip i 2016, og det er noget helt andet end privatshows. Det handler mere om, hvordan du ser ud, og hvordan du danser, ikke så meget om publikum. Det er meget sværere ude i virkeligheden, for her betyder publikum alt. Et godt publikum er glade og festlige og ikke for fulde. Et dårligt publikum er enten alt for fulde eller for kedelige.

Hvis pigerne er for vilde, tager jeg dem op på ryggen og drejer dem rundt fem gange. Så bliver de rundtossede og falder ned. Jeg er gammel bryder, så jeg har en rigtig god løfteteknik. Jeg kan løfte kvinder, der vejer op til 130 kilo.

Stripper-Daniel diskuterer med sin kollega Simon, hvor meget de skal tage af under hver sang til en julefrokost på Vesterbro i København sidste år. Foto: Sara Wilkins

Om fordommene

Efter showet har jeg brug for privatliv. Det er faktisk ubehageligt nogle gange, når jeg skal skifte tøj efter mit show, for så kommer pigerne og snakker, selvom jeg står helt nøgen.  Men jeg bryder mig ikke om, at de står og kigger på mig, mens jeg tager tøj på. Det er anderledes, når jeg danser til musikken, men bagefter: ”Kan I lige lukke døren, tak?” Det er der mange, der ikke kan forstå. ”Du er jo stripper”. ”Ja, men det betyder ikke, at I skal stå og glo på mig, mens jeg tager tøj på.”

Jeg kan godt forstå, at folk tror, at der kommer en klam stripper, der bare vil vise sin pik frem, og at de ikke har lyst til at se på det. Men giv mig lige en chance og se, hvad jeg laver. Kig i mine øjne, kig på mit ansigt, se hvordan jeg danser. Så kan de se, at jeg faktisk er sød og sjov, og at jeg ikke er så klam, som de troede.

Alle mine venner og min familie ved, hvad jeg laver. Fordommene forsvinder altid, når folk lærer mig at kende privat. De bliver måske lidt overraskede eller skuffede i starten, men så tænker de alligevel: ”Fint, det rager jo ikke mig, og han har det fint med det.”

En politistav, gaffa-tape og håndjern er nogle af de rekvisitter, Daniel har med i tasken. Her har han lige opdaget, at den røde politilygte, han har med, er løbet tør for batterier. Foto: Sara Wilkins

Daniel har oplevet, at skjorter er blevet revet i stykker af ivrige kvinder under et stripshow. Derfor har han syet velcro i sine bukser og skjorter i dag. Så er de også nemmere at få af. Foto: Sara Wilkins 

Om familielivet

Jeg er gift og familiefar til fem børn. Jeg har været sammen med min kone i 15 år, selvom mange mandestrippere højst har en kæreste eller en ekskæreste, de måske har fået et barn med. Jeg kender ikke en eneste mandestripper, som har en rigtig familie, der kører, for det er svært at forene familielivet med arbejdet som stripper.

Min kone synes ikke, det er fedt, at jeg stripper, men hun har accepteret det. Hver eneste weekend er hun alene med børnene, og så skal vi finde en babysitter og planlægge. Når vi bliver inviteret til bryllup og fest, kan jeg ofte kun være der et par timer, inden jeg skal på arbejde, så jeg går glip af mange fester. Jeg har også flere jobs ved siden af for at få det til at hænge sammen økonomisk.

Mine to ældste børn ved godt, at jeg stripper, og de synes, at det er sejt. De små ved det ikke endnu. Men jeg har 15 forskellige kostumer derhjemme, så jeg leger med dem og klæder mig ud som kok, som tjener, som pirat og som politimand. Så kommer jeg ud og spørger: ”Hvad er jeg nu?” Og så skal de gætte, hvem jeg er. De elsker det.

Min mor har set flere af mine shows i Italien. Hun stod engang på forreste række og råbte: ”Det er min dreng! Jeg har selv lavet ham der!” Det var så pinligt. Jeg måtte give hende karantæne fra mine shows, for hun kan ikke styre det, haha.

Om fristelserne

Der er mange fristelser, for du får masser af tilbud som stripper. Derfor skal du finde en partner, der kan acceptere det, og som stoler på dig. Min kone bliver ikke jaloux – jeg er meget mere jaloux end hende. De få gange hun skal i byen med veninderne, henter jeg hende i bil, og det er ligemeget, hvad klokken er. ”Hvem er det? Hvor skal I hen?” Jeg kigger på telefonen hele tiden.

Når pigerne kommer op til mig efter et show og flirter og driller mig og siger ”hey, hvor lang er din pik?” og sådan noget, gør de det kun, fordi de har drukket for meget, eller fordi der er én, der skal spille smart. Og det er helt OK med mig. Men hvis de bliver ved, siger jeg altid: ”Her er mit nummer. Hvis du skal bruge en mandestripper, så ringer du, og hvis jeg ikke er hjemme, så snakker du med min kone.” Bum! Det sætter dem på plads.

Bliver du aldrig fristet til at takke ja til nogle af tilbuddene?

For mange år siden, da jeg ikke var gift, er det sket nogle gange, men ikke i dag. Jeg har tit travlt med at komme videre til næste arrangement, men folk spørger ofte, om de må få mit nummer, eller hvad jeg skal senere på aftenen. Det er ikke altid, at jeg fortæller, at jeg er gift og har børn, for jeg vil ikke skuffe dem, så jeg plejer at sige, ”tusind tak, men jeg har ikke tid” eller finder en anden udvej. Hvis de er for frække, må jeg sætte dem på plads. Alle kan lide en lille flirt, det er dejligt, men det skal stoppe dér.  

Der lægges en plan for aftenens stripshow, inden Daniel og Simon gør deres ankomst til julefrokosten. Foto: Sara Wilkins

Daniel i fuld gang med sit show. Han står for aftenens koreografi og spilleliste, hvor et af de første numre er stripper-klassikeren ”Pony” af Ginuwine med omkvædet: ”If you’re horny, let’s do it, ride it, my pony. My saddle’s waiting, come and jump on it…” Foto: Sara Wilkins

Et andet nummer på Daniels Spotify-playliste er “Hero” med Enrique Iglesias: “I can be your hero baby. I can kiss away the pain...” Foto: Sara Wilkins

Om nedturene

Jeg har oplevet flere ubehagelige ting som stripper. Det værste var en til fest, hvor kæresten kom og slog mig. Jeg strippede for hans pige, og det kunne han ikke lide. Han sparkede mig i ryggen, selvom jeg ikke engang var gået i gang med at strippe endnu. Så kom vagterne, og jeg stoppede showet med det samme og fik mine penge.

Jeg har også oplevet, at folk står og slås, mens jeg stripper, fordi de ikke kan blive enige om, at der skal være mandestrip, og så begynder de at skændes. Det er tit de mest socialt belastede områder, der er de værste. Her tænder folk hurtigt af, når de er fulde. ”Hvad fanden laver den stripper her!”, og så kommer faderen eller kæresten rendende.

Nogle piger bider eller niver mig under et show, så jeg får mærker over det hele. De har fået for meget at drikke, og når det sker, tænker man ”fuck dig”, men game face on, for du må ikke vise smerte.

Efter showet er Daniel mere blufærdig og vil egentlig bare gerne videre i programmet, så han kan skynde sig hjem til sin familie. Foto: Sara Wilkins

Daniel skal videre til et nyt show efter julefrokosten. Han har i alt fem opgaver denne weekend, der alle sammen foregår i Storkøbenhavn. Foto: Sara Wilkins

Om fortiden – og fremtiden

Da jeg var 17 år gammel, blev jeg bedt om at deltage i en slags stripkonkurrence, hvor mænd skulle gå ned ad en catwalk på et diskotek. Jeg dansede godt, og pigerne syntes, at jeg havde en pæn krop, så jeg vandt. Der var gratis drikkevarer, masser af tilbud, og det er jo ret sjovt, når du er single. I starten var jeg meget genert, så jeg lukkede bare øjnene og fulgte musikken.

Da jeg strippede rigtigt for første gang, tænkte jeg: Dét her er min fremtid. Pigerne var super vilde og kom over til mig og ville kysse og kramme. Jeg elskede opmærksomheden, komplimenterne, at se pigerne grine, at være god til noget. Det var i starten. Nu er jeg er træt af at strippe og gider ikke rigtig mere.

Jeg vil gerne have mere tid til familien i weekenden, men jeg bliver ved for pengenes skyld. Jeg kan tjene flere tusinde kroner på en aften, så det er en rigtig god løn.

Det er også svært at stoppe, fordi folk er så glade for mig. De ringer til mig, skriver takkebreve og takke-sms’er, og nogle kommer og giver mig drikkepenge bagefter. Den dag, jeg kan mærke, at festen ikke er så vild, som den var engang, stopper jeg. Hvis ikke jeg leverer den vare, jeg altid har gjort, vil jeg være den første til at sige: ”Ok, tak for i dag.”

LÆS OGSÅ: Tips til et bedre sexliv og større sexlyst

LÆS OGSÅ: 7 tips til mere hed sex

LÆS OGSÅ: 6 myter om sex