Christina bor sammen med sine svigerforældre: "Vi investerer 110% i fællesskabet"
Hvem sætter standarden for rengøring på fællesarealerne, og hvor meget må bedsteforældrene blande sig i børneopdragelsen? Christina Brandt Moseholm Olsen bor i hus med mand, børn og svigerforældre, og det er der rigtig mange fordele ved, når man er god til at snakke om udfordringerne.
De solgule rapsmarker bugter sig i det kuperede midtjyske landskab, og lugten fra de omkringliggende svinebesætninger hænger tungt i den lune vind. Lidt længere fremme drejer den hullede landevej skarpt til venstre, og et 450 kvm rødt murstenshus kigger frem fra sit skjul. Familiehunden Hector tager imod i døren. Han har presset sit store hundehoved igennem kattelemmen, men får vristet sig fri, da han opdager, at der ikke er plads til resten af kroppen.
Gården nær Hadsten huser tre generationer under samme tag, hunden Hector, tre katte, seks høner, en hane og kaninen Græskar. Det har den gjort siden sommeren 2016. Bedsteforældrene Samuel og Else, som mest går under navnene Abbe og Omma pga. Samuels færøske ophav, bor i den ene del af stueetagen, mens deres søn Bue, hans kone Christina og børnene Liva, Frøya og Bror har hele overetagen at boltre sig på. Samuel og Else har indrettet sig med antikke møbler og røde lampeskærme. Ovenpå er der moderigtige grønne planter og walk-in-closet. Fællesrummet i stueetagen, som også er husets køkken, har familien indrettet sammen, og det kan godt volde lidt problemer, når der er næsten tre årtier mellem husets voksne. Men man bliver en kompromissets mester, når man bor i et lille minisamfund, hvor alt er til forhandling. Svigerdatteren Christina vil have grøntsager til alle måltider, mens bedstefar Samuel ikke er meget for alt det grønne og gerne vil have godt med kød. Hans drøm var at bo tæt på vandet, da familien skulle finde et fælles hjem, men det var der ikke økonomi til. Og så bor Livas far i Århus, så huset skulle ligge i en overskuelig radius derfra. Sådan er det, når der er andre end en selv at tage højde for. Så giver og tager man lidt og finder en mellemvej, alle kan leve med.
11 liter mælk og eget hønsehus
En gang om ugen fylder Else og Christina en indkøbsvogn med dagligvarer til en hel uges madforbrug. Fryseren fyldes op med grillpølser og store bøffer, og køleskabet får en ny forsyning pålæg, mælk og grønt. Der bliver drukket 11 liter mælk om ugen og spist rigtig mange æg, for familien har høns i haven, der i gennemsnit leverer fire æg om dagen. 5.000 kr. er der sat af i madbudgettet, og de skal holde til en hel måned.
Aftenmåltidet er helligt for familien Brandt Moseholm Olsen. Det er her, de mødes, puster ud oven på dagens strabadser og dyrker det fællesskab, de hungrede sådan efter, inden de slog pjalterne sammen. Når tallerkenerne er tomme, er det Liva og Frøya, der rydder af bordet. I en storfamilie må alle hjælpe til for at få tingene til at glide.
Efter at have stået på hænder, fortalt om sin fødselsdag i børnehaven i morgen og gjort indhug i de flødeboller, jeg havde medbragt som tak for, at familien ville hente mig på Hadsten Station, tager Frøya mig i hånden og viser rundt i haven. I hønsehuset finder vi tre æg under en høne. Den har ligget og puttet på dem, så de er helt lune. Vi stikker dem i lommerne, men kun for et øjeblik, for pludselig melder trangen til at hoppe på trampolin sig, og Frøya må overlade de skrøbelige æg til mig. Lidt derfra er der et bålsted med en rist, som familien grillede pølser over i går. I en anden del af haven har de etableret en køkkenhave, og for første gang skal de høste løg og nye danske kartofler. På sigt vil familien også gerne have lam og får, som de kan opdrætte og slagte, når de har fået tilpas sul på kroppen. Og nå ja, så sparer de op til en pony til Frøya, og det kan godt blive en kostbar affære, for står det til Frøya, skal det være en flyvende pegasus som dem fra My Little Pony.
LÆS OGSÅ: 3 generationer under samme tag
Kvalitetstid
Else: Jeg har fået et meget tættere forhold til alle tre børn, efter vi er flyttet sammen. Jeg føler, at jeg er en del af dem og deres liv. Frøya og jeg bager og tegner sammen, og Liva og jeg har planer om at skulle ud og cykle. Jeg får lov til at opleve deres opvækst, jeg kan hente dem fra børnehaven og tage med til fodboldkamp.
Samuel: Man får jo en helt særlig kontakt til sine børnebørn, og det er guds gave til bedsteforældre.
Else: Det er også skønt at være flyttet sammen med min søn og svigerdatter, for det har givet os et tættere bånd. Jeg er et meget stort familiemenneske, og kunne jeg samle alle mine børn under samme tag, så gjorde jeg det, men det vil de to andre ikke, ha ha. Jeg blev meget rørt og glad, da Christina og Bue spurgte, om ikke vi skulle finde et sted sammen. Nu er familien samlet, og det betyder virkelig meget for mig at bo under samme tag. Også at min svigerdatter har lyst til det.
Christina: Jeg er vokset op på den her måde, så det giver god mening for mig. Min far ville ikke have, at hans mor skulle på plejehjem, og det er også sådan, vi har det med Omma og Abbe. Jeg synes, vi har et ansvar for at betale noget tilbage, men også at lære af hinanden. Samuel fortæller tit Frøya historier fra gamle dage, og Omma har lært mig at lægge bukser op. Der er en masse lærdom at hente, hvis vi giver os tid til at se hinandens styrker.
Christina: Lige nu tror jeg ikke, vi giver Omma og Abbe så meget tilbage. Det er dem, der hjælper os mest. Hvis jeg skal noget, kan Omma tage Bror, for hun kender ham lige så godt, som jeg gør. Og Frøya kan sove hos dem en aften. Men på sigt håber jeg, vi kan give tilbage. Er der en af dem, der bliver syge, så er jeg den første til at tage plejeorlov.
Bue: Jeg synes, vi bringer noget livsglæde ind i deres hverdag, i og med at vi har bragt tre børnebørn ind i deres liv, åbnet vores lille kernefamilie op og gjort plads til dem. De er en del af vores familie og sidder ikke alene hjemme og venter på en opringning fra deres familie. De er lige her, hvor det hele sker.
Hvordan hygger I voksne jer sammen?
Christina: Else og jeg har kvalitetstid, når vi drikker gin & tonic.
Else: Ja, det er faktisk mest Christina og mig...
Bue: Det er faktisk kun Christina og dig.
Samuel: Nu er I også begyndt på det på hverdage, ha ha.
Christina: Vi kan hurtigt blive enige om, at det har været en hård dag, og at vi har fortjent en gin & tonic. Så sætter vi en plade på pladespilleren og sætter os ud på trappestenen og snakker.
Else: Ja, så får vi lige vendt verdenssituationen. Hvad skal der ske med ungerne i morgen, og har mændene været dumme i dag.
Samuel: Hver fredag spiller vi kort. Vi er ved at lære de unge mennesker at spille Canasta. Vi sparer op til en ferie, og indtil videre har de spædet godt til kassen. Faktisk har de ikke vundet en eneste gang.
Familietid
Hvordan undgår i konflikter, når I bor så tæt sammen?
Christina: Vi er blevet bedre til at indgå kompromisser. Man skal være indstillet på, at det ikke handler om, hvad man selv vil have, men om hvad der fungerer for fællesskabet. Det er et lille minisamfund, som skal køre. Vi har bl.a. husmøder, hvor vi diskuterer, hvad der går os på. Det kan handle om alt fra oprydning til rollefordeling.
Bue: På et tidspunkt syntes Christina og jeg, at Omma og Abbe påtog sig en forældrerolle over for vores børn. De irettesatte dem. Men det er vigtigt, at de stadigvæk har rollen som bedsteforældre. Det er os, der er forældrene. De skal bare koncentrere sig om at hygge sig med dem, så skal vi nok opdrage på dem. Vi bruger meget de her møder til at afstemme vores forventninger til hinanden. I starten havde vi ofte møder, så vi kunne finpudse og justere de guidelines, vi lever efter. Hvis der er noget, der trykker, så har vi en aftale om at sige det med det samme i stedet for at gå med det i en uge eller to. Lad os få det ud i det åbne, så vi kan snakke os frem til en løsning. Men det betyder ikke, at vi behøver være nået til enighed, når mødet slutter.
Christina: Men man kan heller ikke flytte sammen med sin svigermor og svigerfar og så tro, at de ikke skal have en eller anden form for medbestemmelse over børnene. Det er utopisk at tro, at det kan lade sig gøre. Man kan ikke gå og spørge om lov hele tiden. Det bliver sindssygt træls i længden. Det kan godt være, at jeg gerne vil have tingene gjort på en anden måde, men så må vi tage den bagefter. Vi er nødt til at have tiltro til hinanden.
Liva: Når jeg får venner på besøg, der ikke har været her før, spørger de altid, hvorfor vi bor, som vi gør. Og det kan godt være svært at forklare. I starten var det svært at vænne sig til, at det ikke bare var to, der bestemte, men fire. Det var lidt mærkeligt at få et par ekstra forældre. Men de er søde og rare, og det er dejligt, at her altid er nogen, man kan tale med.
Hvorfor har I valgt at bo i den her konstellation?
Samuel: Når ens egne børn flytter hjemmefra, så bliver man lidt en enspænder, og det har jeg ikke lyst til at være. Min livsholdning er, at du altid skal vælge fællesskabet til, ikke fra.
Else: Jeg synes, det er vigtigt, at vores børnebørn oplever den her form for fællesskab, så de ikke bliver nogen egotrippere. Mange børn vokser op og tror, at verden drejer om dem.
Bue: Jeg opponerer mod den der egoisme og forstår ikke, at vi alle bare skal køre vores eget ræs, for det skaber en distance mellem os mennesker. Sammen er vi stærkere, det vil jeg gerne vise mine børn.
Hvordan har det været for dig at flytte sammen med din svigerfamilie, Christina?
Christina: Det har været sjovt, udviklende og lærerigt. Vi kender hinanden meget bedre nu, og der er kommet en større samhørighedsfølelse. Else og jeg ser ikke ens på alt, og der er da lidt kvindeduel engang imellem, for vi er to stærke kvinder, der har vores meninger, men jeg synes, vi lærer af hinanden. Nogen gange ved Omma bare bedst, og så må jeg bide min stædighed i mig. De gnidninger, vi har haft, har handlet om rengøring. Der har jeg mødt min overmand i Omma. Det er en helt anden standard, hun kræver. Og der stødte vi hovederne sammen, for jeg følte ikke, jeg kunne gøre det godt nok. Når jeg havde gjort rent, følte jeg, mit arbejde blev inspiceret. Men så snakkede vi om det til et husmøde, og det var jo slet ikke Elses ærinde at være efter mig.
Else: Jeg gjorde det faktisk bare, fordi jeg godt kunne lide det. Jeg så ikke ned på hende. Men Samuel og jeg kom jo fra et hjem, hvor vi kun var to, så jeg har også skullet lære, at selvfølgelig flyder det lidt engang imellem, når man har børn i huset igen.
LÆS OGSÅ: 16.290 skilsmisser: Sådan er de danske familier i tal
Alenetid
Hvordan er det at bo i et hus med så mange voksne, Liva?
Liva: Det kan godt være lidt irriterende, at der altid er så mange mennesker omkring en. Jeg kan godt lide at være alene hjemme. Det vil jeg helst, for så kan jeg gøre, hvad jeg vil. Men jeg behøver heldigvis ikke sidde nedenunder sammen med de andre hele tiden, de giver mig lov til at være alene oppe på værelset.
Hvad gør I andre, når I har brug for lidt alenetid?
Else: Engang imellem kan man godt have brug for at lufte hovedet, og så kører Samuel og jeg ud til Bønnerup, hvor vi har en båd. Vi er gode til at trække os, når vi gerne vil være lidt alene, og det er fuldt acceptabelt, at man gør det. Vi kan jo altid give børnene fra os, når vi ikke orker mere, men vores ønske var jo netop at være tæt på dem.
Samuel: Jeg tager i Biltema og kigger på haveslanger (alle griner).
Christina: Hvis man synes, der er lidt crowded her i huset, så kan man bare gå en tur ned i skoven. Det gør Abbe og Frøya tit. Der kan de gå og tale om dyr og planter og få lidt fred for os andre. Mig-tid er et meget opløst begreb, når man er forælder. Så synes jeg ikke, man kan tillade sig at sige, at man skal have mig-tid. Dybest set er mig-tid jo også tid med ens unger.
Men har du og Bue ikke nogen gange brug for tid for jer selv?
Else: Vi kan godt finde på at give dem en friaften og sige, at nu passer vi børnene, og så kan de tage i biografen.
Christina: Ja, og det er bare guld værd. At jeg så valgte Martin Scorseses "Silence" sidst, som tager fire timer og handler om to præster i en jungle, var måske ikke ligefrem vildt romantisk...
Bue: Jeg føler faktisk lidt, det var en straf. Men jeg fik mig da en god lur, ha ha.
Sengetid
Hvilke rutiner har I omkring sengetid?
Else: Vi putter sjældent børnene i hverdagen. Men i weekenderne må Frøya gerne sove nede hos os.
Christina: Det elsker hun. Kunne hun få lov, så gjorde hun det hver nat.
Hvad med dig, Liva?
Liva: Jeg børster tænder klokken ni, og så går jeg ovenpå og ser Netflix til 21.30.
Christina: Lidt længere end du faktisk må. Vi har en tradition med, at alle ungerne skal sige godnat til alle voksne med kys og kram, inden de går i seng.
Liva: Arrrh, ikke altid kys...
Hvad laver I voksne om aftenen?
Bue: Når børnene først er lagt i seng, foretager Christina og jeg os absolut ingenting. Det er de der hellige timer, vi har for os selv, når ulvetimen er overstået. Dem ser vi begge to meget frem til. Når jeg kommer hjem fra arbejde, er jeg jo familiefar. Så er jeg på og skal svare på tusind spørgsmål, men det er også nødvendigt at koble helt af oven på en lang dag, og det gør vi med en god serie. Vi bruger meget tid sammen i fællesrummet her ved spisebordet, i køkkenet eller ude i haven, men når klokken bliver ni, så trækker Christina, børnene og jeg ovenpå, og Samuel og Else går ind til sig selv. Så får vi alle mulighed for at komme ned i gear.
Christina: Det skal ikke forstås på den måde, at vi er på, når vi er sammen i fællesarealerne. Det er ikke anstrengende at være sammen, men det er bare vigtigt, at mig og Bue også husker at pleje vores forhold. Vi er også meget private, når Omma og Abbe er her, men det er rart, at vi kan gå hver for sig, og at Bue og jeg kan tage de dybe samtaler under fire øjne, så vi hele tiden sikrer os, at vi er på samme frekvens.
LÆS OGSÅ: Julie og Jacob rykkede teltpælene op og gjorde det, mange drømmer om
Altid?
Skal I blive boende sådan her resten af jeres liv?
Bue: Min mission er først lykkedes, når jeg har taget mig af mine forældre på deres gamle dage.
Samuel: Det må tiden jo vise...
Else: Men indtil nu er der ikke noget, der peger i retning af, at det ikke skulle lykkes.
Christina: Jeg tror, man skal lade være med at have en bagdør stående åben. For det er det samme som at sige, at vi ikke tror på det. Og jeg tror på det til den dag, vi kigger hinanden i øjnene og siger: "Det går ikke det her." Hvis vi sad med en grundfølelse af, at det her bare var noget, vi skulle prøve af i to år, så investerer man jo ikke sig selv 110 procent. Og det er man nødt til, hvis man vil fællesskabet og hinanden.
5 grunde til, at du skal flytte sammen med din svigerfamilie
- Du sparer en masse penge
I er flere om at dele udgifterne til husleje, forsikringer, mad osv. Og så er der flere penge til at have det sjovt for. - Du kommer tættere på din svigerfamilie
I vil unægteligt knytte stærkere bånd, når I ses hver dag. - Du har gratis, kyndig og ubegrænset børnepasning
Har du svært ved at nå hjem fra arbejde og hente din søn fra fodbold? Bare rolig, den fikser farmor. - Dine svigerforældre bliver ikke ensomme
Mange ældre bliver ensomme, når de kommer op i årene, fordi vennerne lige så langsomt falder fra. - Det er godt for miljøet
I bruger færre kubikmeter vand, og jo færre kvadratmeter I bor på, jo mindre varme og strøm bruger I.
Flere generationer under samme tag
27%
På ti år er antallet af danske familier, der bor sammen med den ene parts forældre, steget med 27 procent, viser en undersøgelse lavet af Danmarks Statistik i samarbejde med Kommunernes Landsforenings analyseenhed Momentum.
10.259 familier
Så mange deler adresse med den ene parts mor, far eller dem begge i 2017.