Kære Vibeke: “Min svigermor føler, jeg er den helt forkerte for hendes søn”

Jeg er 39 år, mor til en 11-årig datter og har været single i mere end fem år. For snart et år siden mødte jeg en dejlig mand hos nogle venner. Min kæreste er syv år yngre end jeg, og jeg tænkte da selv lidt over aldersforskellen i starten, men vi har det så godt sammen, så det gør jeg ikke længere.

Min kæreste er også rigtig sød over for min datter, hvis far bor i udlandet. Ja, egentlig tænker jeg, at vi er ved at blive en rigtig lykkelig, lille familie. Der er dog et enkelt menneske, der hele tiden strør salt i såret, nemlig min kærestes mor.
Min kæreste er enebarn, og han er vokset op med sin mor alene, og det virker både, som om hun ikke vil give slip på sin søn, og som om hun føler, at jeg er den helt forkerte kvinde til ham.

Jeg gør virkelig mit bedste for at inddrage hende – jeg inviterer hende til at spise sammen med os, så hun ikke skal føle sig forladt, men når hun kommer, er der altid noget i vejen. Hun beklager sig over maden, retter konstant på min datter og taler til hende, som om hun er et problembarn, og min datter er ellers noget af det sødeste over for hende. Resten af tiden bruger hun så på at problematisere det, at hun nu ikke får børnebørn, fordi hendes søn har fundet en ældre kæreste.

Min kæreste tager det hele sådan lidt fra oven og griner af det hele. Han er glad for sin mor, men ikke stærkt knyttet til hende. Sådan har jeg det bare ikke – jeg synes hun er direkte ondskabsfuld, og hun er ved at drive mig til vanvid.

Vi er ikke flyttet sammen, men har talt om at finde en fælles bolig. Tanken om at have min ­eventuelt ­kommende ­svigermor med i dette her, er skrækindjagende, så hvad synes du jeg skal gøre?

LÆS OGSÅ: Kære Vibeke: "Min overbo har set sig vred på mig"

Vibekes svar

Jeg synes da, at din svigermors opførsel er voldsomt grænseoverskridende. Dybest set bunder den sikkert i, at hun er bange for at miste det tætte forhold til sin søn, men måden, hun viser det på, er meget barnlig. Nu kender jeg jo ikke din nye kæreste, men jeg undrer mig over, at han ikke sætter sin mor på plads, især når hun taler grimt til din datter, og når hun begynder at lufte sin bekymring om din alder.

Den slags opførsel vidner om, at hun ikke kender sin besøgelsestid, og hvor ville det dog derfor være godt for alle, hvis hendes søn satte foden ned, så hun en gang for alle indstillede sine ondskabsfuldheder.

Det vælger han så ikke at gøre, jamen, så må du jo selv træde i karakter. For selvfølgelig skal du sige fra, når hun voksenmobber din lille pige, det er din pligt som mor, så start der. Sig til hende, at du forventer, at hun taler pænt til og om din datter, når hun er hos jer. Fortæl hende også gerne, at hendes bekymringer om din alder er et emne, hun må diskutere med alle mulige andre end lige dig.
I det hele taget tror jeg, at du må lægge flinkeskolen bag dig for en tid. Hold op med at invitere hende hjem, hvis hun ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Beklager hun eller kæresten sig over det, så sig det, som det er: Du står ikke og laver mad til et menneske, der honorerer din gæstfrihed med ondskabsfuldheder.

Kort sagt, sæt hende på plads, men lad være med at holde gløderne i kog bagefter. Der er ofte alt for meget fnidder mellem svigermødre og svigerdøtre, den klub skal du ikke melde dig ind i. Nøjes med at sig fra, når det er nødvendigt, hold lidt mere afstand til damen – hendes søn kan vel også selv besøge hende nu og da – og nyd så din store kærlighed, nu du har været så heldig at finde den.